frigaard hytter 08 del2 01

Vi vågnede til strålende sol. Jeg hentede lunt morgenbrød i butikken (bestilt dagen før) Det skulle jo skæres og jeg ledte efter spækbrættet, som altså ikke var der.

Annonce:

Jeg kunne for resten også have brugt en franskbrødssav. Nå, brødet blev filet og friskt morgenbrød er en luksus for os, så vi nød det.

Vi havde i forvejen bestemt, hvad vi ville se, så det var med at komme af sted for at nå det hele. I Sønderjylland lander man lige midt i landsdelens  dramatiske historie,  og det indgik i vores planlægning. Vi ville til Gråsten Slot, Dybbøl og Åbenrå.

Vi havde fået anbefalet at køre ad Fjordvejen mod Gråsten. En god anbefaling. Det var en fantastisk smuk tur langs Flensborg Fjord med udsigt til Okseøerne hvor Margrethe d. 1. iflg. sagnet skulle ligge begravet. Det gør hun nu vist også i Roskilde Domkirke!

Image
Okseøerne i Flensborg Fjord
 

Annonce:

Vi kom til Gråsten Slot. Vi havde været der før, men vi kunne alligevel ikke finde indgangen. Vihavde parkeret lige overfor, og vi kunne se den hvide mur og slottet bag, men hvordan kom vi ind? Det lykkedes. Vi stod faktisk lige ved en sti, der førte lige ind i slotsparken, men den var nu ikke lige til at få øje på. Vi fik hjælp af en vejarbejder, som sagde: ”Det ligger jo lige derinde”.

Vi kom ind i parken og gik op mod slottet. På lang afstand kunne vi se, at skilderhuset var tomt, ingen garder og intet flag oppe, så de kongelige var der ikke, men der var livlig aktivitet af diverse håndværkere, så de var nok på vej.

Image
Skilderhus i Gråsten Slotshave

Gråsten Slot var dronning Ingrids yndlingsslot og en af slottets seværdigheder er den fantastiske blomsterhave. Dronning Ingrid elskede blomster og i hendes  private have er der mere end 40.000 forskellige sorter. Forårsblomsterne var netop afblomstret, men der var stadig tulipaner i alle farver og med eksotiske navne.

Image
Udsigten fra slottets bagside

Vi har tidligere  været der i rosentiden. Det kan vi anbefale, det er et besøg værd, men hvis de kongelige er på Gråsten, er der lukket for offentligheden

Image
Gråsten Slot

Fra Gråsten kørte vi  til Dybbøl. Der er oprettet et historiecenter, hvor man får fortalt om  Danmarkshistoriens største nederlag. Slaget på Dybbøl Banke i 1864, hvor vi efter en umulig kamp mod den tyske overmagt, måtte afstå en ordentlig bid af Sønderjylland til Tyskland. I 56  år var  der tysk styre helt op til Kolding.

Image
Dybbøl Mølle bag en gammel skanse

Det var dyrt at komme ind på Historiecentret, men så fik vi også slagets gang i detaljer. Det samme gjorde en jysk skoleklasse, måske 4-5 klasse. Vi så en film om ”Den tapre landsoldat” ,der nok mest var beregnet på skoleelever. Filmen sluttede med sangen ”Dengang jeg drog af sted, min pige ville med”, så kan jeg ikke mer’, men det kunne børnene. De sang med og marcherede ud med deres lærer i spidsen. Det havde man nok aldrig fået københavnske skoleelever til. Jeg ved det, for jeg har undervist sådan nogle i mange år!

Image
Historisk Center Dybbøl
 

Vi skal lige ha’ med, at Sønderjylland i 1920, blev stemt tilbage til Danmark ved en folkeafstemning. Mange har måske set det berømte billede af Christian X, der på Genforeningsdagen red over grænsen på en kridhvid hest. Jeg har engang læst, at hesten var blevet malet til lejligheden, da man ikke kunne skaffe en der var kridvid. Måske kun en skrøne.

Image
Dybbøl Mølle
 

Ingen af os havde været i Aabenraa. Vi havde læst om spændende, krogede gader, der var værd at se. Vi fandt dem ikke, men derimod en kilometerlang gågade befolket med elever, der nok havde fået eksamensferie. Det var blevet frokosttid, så vi ledte forgæves efter et spisested for voksne.Det fandt vi heller ikke. I stedet fandt vi en lille sjov kiosk, der kunne lave Hotdog. Det havde vi ikke spist i mange år, så vi bestilte. Den blev serveret i en tynd serviet, og ikke som vi husker på en paptallerken. Der var ikke noget i vejen med Hotdog’en, men det var ingen nem opgave at sidde på en bænk midt på  gågaden i Aabenraa med sennep, ketchup og løg løbende mellem fingrene, ikke et specielt flatterende syn.

Image
Skt.Nicolaj kirke

 Vi besøger altid kirker, når vi er på udebane, og i Aabenraa gik vi  i Skt.Nicolaj kirke der er opført ca.1250. En senromantisk  kirke, bygget i munkesten og med et smukt og specielt alter. Kirken ligger på et torv midt på gagaden, så vi så altså andet end smarte cafeer og tøjforretninger der ligger på alle gågader landet over. Men vi ærgrede os, for der havde faktisk været meget mere at se i Aabenraa, hvis vi havde husket de brochurer, vi havde fået i receptionen på campingpladsen.

Image
Alteret i Skt.Nicolaj kirke

Efter Aabenraa orkede vi ikke flere indtryk, så efter en lang, men oplevelsesrig dag kørte vi

tilbage til campingpladsen. Vi valgte motorvejen fra og tog i stedet vej 170. Så slap vi for trafikken og fik i tilgift masser af smuk natur.”Hjemme” stod menuen på engelsk bøf  og rødvin på terrassen. Det hele garneret af en smuk aftensol. Kan man forlange mere?

Image
Pladsen foran Receptionen på Frigård Camping

 

Links:
Hjemmeside: Frigård Camping
Gå til del: 1 - 2 - 3 - 4
Artikel: Frigård Camping

 

 

 

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information