andre christina klim 2008 del2 10

Vi sover længe, og må stresse lidt fra morgenstunden. Dynerne vil ikke rigtigt give slip på mig. På den tid af dagen vil jeg hellere nyde ferien fra sengen.

Annonce:

Christina får lokket med æg, bacon og frisk kaffe, og hvem kan sige nej til sådan en omgang på sengekanten? Hun havde været i Merko efter friskbagt brød. Det kunne næsten ikke blive bedre.

Vi havde booket tid til behandlinger i wellness centret kl. 10. Indgangen fra receptionen var nem at finde. Man skal have udleveret et særligt adgangskort til wellnessområdet, hvilket fungerer fint.

Rikke (altså en anden end hende fra receptionen), som er uddannet fysioterapeut, tager venligt imod os i det flotte nyindrettede areal.

Image
Det kraftige tømmer som giver området et landligt og rustikt strejf er hentet i Italien hvor det har været del af en større hytte højt oppe i Alperne de sidste 100 år.

Annonce:

 

Vi havde booket en massage til André og ansigtsbehandling til Christina. Efter 30 minutters afslapning i kompetente hænder forlod den sidste anspændthed fra gårdsdagens køretur kroppen. Det var tydeligt at Rikkes baggrund kommer gæsterne til god gavn, og sådan en tur kan klart anbefales. Prisen var ikke engang urimelig høj i forhold til det høje niveau man præsenteres for - 230,- for ½ time.

Jeg studerer til dagligt Fysioterapi på Københavns Fys skole. Med den baggrund føler jeg mig kvalificeret til at kalde behandlingen fantastisk.

Christina fik efterfølgende en grundig tøsetur, og havde ikke en finger at sætte på behandlingen (Christina er uddannet makeup artist og lidt af en krævende dame når det drejer sig om skønhedspleje).

Wellness centret er nyopført i forbindelse med moderniseringen af pladsen. Det omfatter et nyt dampbad, stor sauna, kæmpe spa med både liggende, siddende og stående vandmassage, samt et koldt styrtebad.

Image
Jeg kan skrive under på at vandet er HELT koldt!

To store træ badekar danner rammen om ’ølbade’ hvor man både drikker og bader i øl. Desuden er en afdeling forbeholdt de, som ønsker en rolig stund i afslappede stole med ugeblade eller frisk frugt.

Image

Vi tilbragte 4 timer med at slappe af, blive pylret om, og hygge med hinanden. Efterfølgende havde vi besluttet os at hoppe i vandland, men energiniveauet var nok en smule lavere end forventet og den halve time, vi var der, fik vi ikke meget ud af.

Vandlandet er en rigtig god legeplads for børn. Den store vandrutsjebane er designet med Bulbjerg i tankerne, og turen ned går ikke hurtigere end at selv de små børn kan være med.

Image
Det var tydeligt at børnene nød vandland 

 

Image
Også de store børn - i dette tilfælde Christina

 

Image
Desværre er vandrutschebanen en smule ru i overfladen og Christina kom derfra med et par småskrammer på ryggen. Firmaet som har lavet den burde nok overveje at slibe den en ekstra gang. Ellers vil tusinder af gæstenumser nok klare den sag i løbet af sæsonen.

Vi er ikke i tvivl om, at den nok skal trække masser af unger, når sommeren er over os. I det hele taget indbyder pladsen til børnefamilier.

Som forlængelse af badelandet ligger en kæmpe indendørs legeplads for de små. Der er mulighed for at lege på en virkelighedstro klatrevæg, som mest af alt ser ud som rigtig klippe. Der er hængebroer, huler, grotter, sjove klatrestativer og alt hvad hjertet kan begære af legekammerater. Overalt i området er gulvet belagt med skridsikkert gummiunderlag, så de små ikke kommer noget til, hvis legen bliver vild.

Image
Finishen er som et reklamekatalog – perfekt.

Når vejret er til det, er der udendørs både en stor hoppe pude, klatrestativer, en dobbelt vandrutschebane og en skater rampe. Hvis ikke man gider at lege så aktivt, kan man benytte sig af den indendørs netcafé, hvor der er masser af mulighed for at spille eller chatte på nettet.

Image 

Har man trådløst netværk, kan man i området omkring netcafén koble sig på TDC hotspot og på den måde klare lidt af kontorarbejdet ’hjemmefra’.

Endnu en stående frokost i hytten inden vi fik aftale med Maria, som skulle tage os på ridetur på de Islandske ponyer.

Image
Den særlige gangart tölt som er helt speciel for islænderne var lidt af en ny oplevelse for mig, som for øvrigt, ikke har redet i næsten 20 år.

Marias begejstring for hestene er meget tydelig, og hun glæder sig hver gang hun skal tage folk med på en tur langs stranden. Oprindeligt er hun fra Kalundborg, men er flyttet til Jylland med sin familie. Nu arbejder hun på stutteriet Valhalla.

Vi fik en hurtig introduktion til de velplejede dyr og kastede os i saddelen. Det første stykke red vi i klitterne, inden vi kom ned på stranden. Det er helt specielt at opleve Skagerak fra hesteryg og turen var både afslappende, sjov og udfordrende. Da vi kom ned i vandkanten, hvor sandet er, fast kunne vi få gang i Tölteriet. Selvom hesten bevæger sig op mod 40 km/t, hopper man ikke rigtigt i saddelen. Hesten flytter nemlig kun en hov ad gangen og bevægelsen føles derfor utroligt blød og flydende.

Vi red helt ind til Thorup fiskerleje hvor en kæmpe bulldozer var ved at trække fiskerbådene op på stranden.

Image
Hestene virkede ikke særligt imponerede over den kæmpe maskine.

Turen hjem foregik hele vejen langs stranden hvor vi passerede resten af en tysk befæstningsbunker som nu er ved at være helt dækket af vandet.

Vi havde ikke på noget tidspunkt opfattelsen af at være andet end velkomne venner, som er ude og ride sammen. Der var intet pres mht. til tiden og Maria var utroligt behagelig at snakke med. Vi hjalp til med at hive seletøjet af hestene, og kunne glade og lidt hestelugtende begive os hjem til hytten, hvor et langt varmt bad ventede inden vi skulle spise i pladsens restaurant. Vi brugte alt det varme vand i to omgange og nød i det hele taget at kunne slappe af.

Image
Men først skulle vi lige læse lidt lektier ’ZZZzzzzz ..’
  

Vinden var begyndt at tage til og i det fjerne kunne vi høre bølgerne - Ægte nordjysk idyl.

I restauranten fik vi mulighed for at møde Jesper, ejeren af stutteriet og snakkede lidt med ham om hvad stutteriet ellers kan tilbyde. Vi kunne desværre ikke komme ud og se deres faciliteter, idet de er ved at udbygge og renovere området.

Stutteriet går meget op i kvalitet og feinsmeckerei. Ture kombineres med gourmet mad, vin og wellness – alt sammen for voksne. For børn er det muligt at få en træktur med far og mor eller en af de venlige mennesker på stedet.

Turhestene koster fra 45,000,- til 65.000,- og må siges at være over normal ’udlejnings standard’. I 2007 solgte man heste op til 250.000,- fra stutteriets egen avl.

Restaurantens menukort stiler højt. Jeg har en svaghed for kalvemørbrad og Christina kan ikke sige nej, når der er fisk på menuen. Når fisken kun er 200 m fra vandkanten kan den næsten ikke findes friskere.

Image
Selvom det er lidt uden for sæsonen var maden på bordet indenfor 15 minutter efter vi havde bestilt og den var rigtig god.

 

Hjemmelavet chokoladekage og vanilje is med irsk kaffe afsluttede en super dag, inden vi trillede ned i hytten, glade og en smule nyforelskede.

Vinden havde nået kuling og vi var blevet en smule røde i kinderne, inden vi igen sad i vores stue. Traditionen tro fandt vi vores rejsebackgammon frem, og delte endnu en flaske rødvin inden vi tøffede ind i sengen.

Gå til del: 1  2  3 

Links
Klim Strand

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information