Indbrud i campingvognen!

Mange kommer ud for den ubehagelige oplevelse at der har været indbrud i ens campingvogn. Den gruppe omfatter nu også os. Vi havde indbrud i vores campingvogn mens den var til service hos en forhandler.

Annonce:

 

Selvom det bestemt ikke er nogen specielt rar oplevelse at have indbrud i sin campingvogn, så var vi alligevel heldige. Tyverne var professionelle nok til at kun at gå efter værdier, og ikke yde ligegyldigt hærværk. I alt 19 campingvogne på forhandlerens indhegnede og aflåste område fik besøg af tyvene. De klippede simpelthen hul i hegnet og så brød ind i så mange vogne som muligt på den korte tid, de havde til rådighed.

Indbrud i campingvognen!
Et brækjern i døren, og så er der fri adgang til vognen

Indbrud i campingvognen!
Skabe og skuffer blev gennemrodet, og vores fladskærm-TV er stjålet. Kun den tomme arm til Tv'et vidner om, hvor vi har haft fjernsynet.

Annonce:

Indbrud i campingvognen!
Radioen er også forsøgt fjernet, men den lod de være. Den er åbenbart ikke værdifuld nok til at nogen gider at stjæle den

Et sted blev der dog øvet hærværk. I campingvognens klædeskab er vores ALDE-fyr pænt gemt bag  en hylde og et træpanel. Da tyvene ikke umiddelbart kunne se hvordan panelet kunne fjernes, brækkede de det simpelthen op. De har åbenbart troet, at der var noget værdifuldt bag panelet.

Indbrud i campingvognen!
Panelet foran ALDE-fyret er ødelagt med et brækjern

Som ved ethvert andet indbrud bliver politiet tilkaldt for at indsamle beviser og optage rapport. I vores tilfælde sørgede forhandleren for dette. Vi skulle så bare indberette indbruddet til vores forsikringsselskab. Og her blev vi opmærksom på et forhold, vi ikke kendte til.

Når campingvognen er indleveret til f.eks. service eller anden reparation, anses campingvognen for at være i forhandlerens varetægt. Man skal derfor ikke selv betale for en evt. selvrisiko. Men venter man f.eks. 2-3 uger med at hente sin campingvogn efter at værkstedet har meldt campingvognen færdig, og har man ikke en tydelig aftale med værkstedet om at man kan vente med at hente campingvognen, så anses campingvognen ikke længere for at være i forhandlerens varetægt. Man kommer således til selv at betale en evt. selvrisiko. Dette også selvom campingvognen stadig står hos forhandleren.

Vi oplevede heldigvis ingen problemer af denne art, og forhandleren strakte sig langt for at vi hurtigt kunne få vores campingvogn ud på vejen igen.

Vi fik kun stjålet vores fladskærms-tv, men indgangsdøren og karmen er ødelagt og skal udskiftes. Det skal panelet foran fyret også. Desuden var der en række små-skader på døre og låse, der let kunne udbedres. Men vær opmærksom på, at det er ens egen forsikring, der skal dække udgifter til reparation af skader efter uheldet og stjålne effekter.

Og en lille pudsighed. Da den lokale avis kom på besøg hos forhandleren for at skrive om indbruddet i alle campingvognene, var det netop vores vogn, der blev fotograferet. Det var en lidt sjov – men også underlig følelse – at se sin campingvogn vist frem i forbindelse med et indbrud. Ikke at vi havde noget i mod det. Men man vil jo altid gerne vise sin vogn frem på den mest indbydende og positive måde, ikk'?

Indbrud i campingvognen!
Og så kom vores vogn i avisen

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information