Isabella har lavet en universal hjulafdækning, der ikke kræver at man skruer trykknapper i campingvognen. Vi har haft afdækningen med på tur, og den virker som den skal og er let at montere.

Vi har haft Isabellas nye universal hjulafdækning med på turVi har haft Isabellas nye universal hjulafdækning med på tur

Annonce:

Vi skulle til Italien med vores campingvogn dette forår.  Lige inden havde vi fået skiftet side på campingvognen (ja – selv erfarne campister kan lave køreskader), og da en ny skærm var i restordre, måtte vi køre til Italien uden skærm på vognens højre side.

Det så vi ikke som et problem. Godt nok ville campingvognen få mere snavs op ad siden, men det kunne vi klare med vand og børste.

Men – et par dage inden vi skulle af sted, kom vi i tanke om et problem, som den manglende skærm medførte. Det var jo på skærmen, at trykknapperne til vognafdækningen skulle monteres. Så ingen skærm = ingen hjulafdækning.

Der er intet der er mere irriterende, end at blive generet af træk og kulde i sit fortelt.  For at træk og kulde ikke kommer ind ved hjulet på ens campingvogn, er det nødvendigt med en god hjulafdækning.

Annonce:

Vi kom så i tanke om at Isabella havde skrevet om en ny universal hjulafdækning. Vi kontaktede omgående Isabella, og dagen modtog vi en pose med selv hjulafdækningen og et monteringskit.

Der medfølger alt hvad du skal bruge for ar montere hjulafdækningenDer medfølger alt hvad du skal bruge for ar montere hjulafdækningen

Den nye universale hjulafdækning fra Isabella passer på alle vogne. Den skruefri, så man undgår at lave huller, og derved risikere utætheder i vognen. Den nye hjulafdækning fås i bredderne 150 eller 75 cm, og den kan justeres i højden

Legende let montering

Den er legende let at montere, og alle monteringsdele medfølger. Man monterer en skinne med dobbeltklæbende tape på campingvognens side. Herefter sættes tekstilen i skinnen og hjulafdækningen er monteret. Skinnen kan afkortes med en nedstryger, hvis det skulle være nødvendigt. Den er fremstillet i aluminium med endepropper i sort plast og tekstilen er i gråt PVC.

Se her hvordan vi monterede skinnen

Først sættes endepropperne i skinnen. Vores vogn er dobbeltakslet, så vi skulle bruge to skinner. Vi satte en endeprop i hver skinneFørst sættes endepropperne i skinnen. Vores vogn er dobbeltakslet, så vi skulle bruge to skinner. Vi satte en endeprop i hver skinne

Så klistres det dobbeltklæbende tape på skinnenSå klistres det dobbeltklæbende tape på skinnen

Det var det – så er skinnerne klar til montering på campingvognenDet var det – så er skinnerne klar til montering på campingvognen

Campingvognens side renses med der medfølgende renseservietter. Det er en god ide at tørre snavset af siden først med en fugtig klud.Campingvognens side renses med der medfølgende renseservietter. Det er en god ide at tørre snavset af siden først med en fugtig klud.

Der måles op, hvor skinnen skal placeres. Den skal gå lidt forbi hjulkassen for at yde optimal læDer måles op, hvor skinnen skal placeres. Den skal gå lidt forbi hjulkassen for at yde optimal læ

Så fjernes beskyttelsesfolien på den dobbeltklæbende tape. Hvil skinnen på et vaterpas uden at tapen rører campingvognen, og læg skinnen i vater. Herefter vippes skinnen ind mod campingvognen og presse fastSå fjernes beskyttelsesfolien på den dobbeltklæbende tape. Hvil skinnen på et vaterpas uden at tapen rører campingvognen, og læg skinnen i vater. Herefter vippes skinnen ind mod campingvognen og presse fast

Den anden skinne monteres på samme måde, og man skal sikre at de to skinner støder op til hinanden og flugter 100%Den anden skinne monteres på samme måde, og man skal sikre at de to skinner støder op til hinanden og flugter 100%

Det var det – så er skinnerne på pladsDet var det – så er skinnerne på plads

Nederst fastgøres hjulafdækning til vognafdækningen med en dobbeltvulst.Nederst fastgøres hjulafdækning til vognafdækningen med en dobbeltvulst.

Herefter folder man hjulafdækningen om den medfølgende pindHerefter folder man hjulafdækningen om den medfølgende pind

Højden på hjulafdækningen passes af, så den passer med afstanden mellem vognafdækningen og skinnen. Pinden skal være øverst som vist på billedetHøjden på hjulafdækningen passes af, så den passer med afstanden mellem vognafdækningen og skinnen. Pinden skal være øverst som vist på billedet

Så føres pinden ind i udfræsningen på skinnen, og hjulafdækningen trækkes på.Så føres pinden ind i udfræsningen på skinnen, og hjulafdækningen trækkes på.

Det var det – så er hjulafdækningen på plads.Det var det – så er hjulafdækningen på plads.

Første gang vi skulle have pinden ind i skinnen, var det lidt besværlig at holde styr på afstanden, hjulafdækningen og pinden.  Men vi lærte det hurtigt, og næste gang vi satte skinne på, havde vi ingen problemer.

Lær af vores fejl

Et meget vigtigt tip. Når man bruger et vaterpas til at få skinnen sat på campingvognens side, så sørg for at campingvognen også står i vater. Hvis ikke bliver skinnen sat skævt på. Det lærte vi på den hårde måde. Heldigvis kan skinnen tages af igen uden at man skader campingvognens side.

Vejledende udsalgspriser inkl. moms er:

  • 75 cm:  kr. 170,-
  • 150 cm: kr. 289,-

Se mere på Isabella’s hjemmeside

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information