Nyt og bredt møbelprogram fra Isabella

Gode møbler er med til at gøre din campingoplevelse ekstra god og komfortabel. Det er vigtigt, at have møbler, der passer til netop dig og din families behov. Møbler der skal bruges på camping, skal være behagelige, lette at rengøre, lette at transportere og fylde mindst muligt, når de er pakket sammen.

Annonce:

Sæsonens helt store nyhed fra Isabella, er det store udvalg af flotte og praktiske campingmøbler. Kendetegnet for alle Isabellas møbler er, at de er praktiske, har et flot, enkelt og funktionelt design, er lavet i rengøringsvenlige letvægtsmaterialer og kan klappes sammen, så de fylder mindst muligt, når de ikke er i brug – helt ideelt til campingturen, men også hjemme på terrassen.

Stole – én klassiker og mange spændende nyheder

Isabellas instruktørstol, er en Isabella-klassiker, som du naturligvis stadig finder i Isabellas sortiment. Instruktørstolen er let at klappe sammen og slå op, er nem at have med og har en rigtig god siddekomfort. Den er velegnet både ved et bord, eller hvis du ønsker at sidde og nyde dagen uden for teltet.

Udover instruktørstolen finder du også to positionsstole med armlæn og behagelig nakkestøtte. Positionsstolene har otte positioner og er perfekte som både bordstol og solstol. Til positionsstolene fås en fodstøtte, der med et enkelt klik sættes fast på stolen og giver god støtte til ben og fødder. Udover stole og fodstøtte fås også en smart skammel, der både kan bruges som sidde- eller fodskammel, og som tilmed kan bruges som et ekstra lille bord med en bordplade, der kan tilkøbes.

Stolene og fodstøtten har aluminiumsstel – hvilket gør dem lette. Stoffet på stolene er sort og rengøringsvenligt.

Annonce:

Borde – store og små, runde og firkantede

Du finder et stort udvalg af borde i forskellige størrelser og udformning i Isabellas sortiment. Der er fire borde med aluminiumsstel og praktisk grå bordplade, der er let at tørre af. Bordene fås i målene 140x90 cm, 120x80 cm, 80x60 cm samt et rundt bord med en diameter på 100 cm. Bordene er lette og kan nemt klappes sammen, hvilket gør dem nemme at transportere og opbevare, når de ikke bruges.
Derudover finder du to størrelser lamelborde – et på 140x80 cm og et på 80x60 cm. Lamelbordene er lavet i aluminium, har justerbare ben og en smart bordplade, der kan tages af og rulles sammen – nemt og opbevaringsvenligt!

Solsenge – til sol og strand

Når solens stråler skal nydes på campingpladsen eller ved stranden, er det lækkert med en god solseng, hvor man både ligger og sidder behageligt. Du finder tre forskellige solsenge i Isabellas sortiment i næste sæson. Den helt traditionelle solseng er perfekt til brug på campingpladsen, i sommerhuset eller hjemme på terrassen. Du både sidder og ligger perfekt på solsengen. Har du brug for skygge, mens du f.eks. læser, har solsengen en skærm, der kan skygge for solen i ansigtet.

Programmet byder på mange forskellige stoleProgrammet byder på mange forskellige stole

Beach Mat er en strandmåtte, hvor hovedgærdet kan rejses, så du kan sidde behageligt, mens du f.eks. læser eller spiser, når du er ved stranden. Beach Mat har en opbevaringslomme og er forsynet med skulderrem, så den nemt kan tages med til stranden.

Isabellas Folding bed kan både bruges som solseng og som ekstraseng til overnattende gæster. En smart fold-ud seng, der giver god liggekomfort, er let at slå ud og pakke sammen. Sengen fylder næsten ingenting, når den er foldet sammen og er dermed let at tranportere og opbevare, når den ikke er i brug.

Foldeskabe – rummelige og praktiske

Med Isabella opbevaringskabe får du praktisk opbevaring i forteltet og opnår dermed optimal udnyttelse af pladsen. Skabene er perfekte til opbevaring af håndklæder, køkkenting, toiletsager eller børnenes legetøj. Du kan vælge mellem tre størrelser – alle tre med stabile hylder og opbevaringslommer. Skabene kan let pakkes sammen og lukkes som en kuffert – nemt og praktisk!

Isabella FoldeskabeIsabella Foldeskabe

Isabella Carpet – behagelig underlag til dit fortelt

Ud over møbler, har Isabella også fået nye tæpper i sortimentet til den kommende sæson. Isabella Carpet – produced by Bolon, passer perfekt til dit fortelt, og du har mulighed for at vælge mellem mange forskellige varianter og farver – både gamle kendinge og nye varianter. Tæpperne kan klippes til uden at flosse, og dermed tilpasses ethvert fortelt.

Læs mere om Isabellas store udvalg af campingmøbler og tæpper på Isabellas hjemmeside (link herunder)

Links:
Relevante Link(s) : Isabella

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information