vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

Det er den 26 januar. Vi var to par Lillian og Ole og os - Bent og Mariann, og i dag kører vi mod det nordligste Sverige for at opleve vintermarkedet i Jokkmokk.

Annonce:

Vi havde aftalt at mødes på Skånegårdens rasteplads, sidst på eftermiddagen søndag. Vi havde fint vejr, lidt solskin. Vi havde igennem det sidste årstid, forberedt os på denne fantastiske og oplevel­sesrige tur. Som ikke er for tøsedrenge, skal jeg lige hilse og sige.

Vi var to campingvogne der drog afsted, og vi havde 593 km foran os.

Dagen startede tidligt, der var lidt snevejr og det blæste. Da vi kørte igennem Malmø, tog blæsten til, ligeså gjorde sneen. Et godt stykke uden for Malmø holdt det op at sne, og der var stille vejr. Solen kom igennem flere steder. Da vi manglede et par timers kørsel, slog vejret om.

Det skal siges, det var ikke spor sjovt mere. Det begyndte at sne kraftigt og fyge, temperaturen ændrede sig, så det blev som grøn sæbe at køre i. Og der hvor vejen var sort, troede vi at vejen var tør. Men det skulle vise sig at den sorte vej, var ren is.

Annonce:

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

Mange biler kom i skred. Det prøvede vi tre gange, og jeg skal indrømme, jeg blev lidt nervøs. Bendt så også lidt anspændt ud.

Vi havde ikke længere radio kontakt med Lillian og Ole, da de var sakket noget bag ud.

Og ja - de havde været ude at snurre rundt, og kom på tværs af vejen. Heldigvis opdagede lastvognen bag dem hvad der var ved at ske. Han stoppede op og holdt lidt på skrå bag dem, så han spærrede for trafikken som kom bagfra. Da campingvogn og bil var rettet op, og på ret køl igen, vinkede lastvognschaufføren til Ole.

Vi listede i sneglefart ud til vores campingplads i Sôdertôlje. Det blev til lidt snak. Mændene havde vist brug for at snakke noget igennem. Da vi havde stillet op, og skulle have gang i madlavningen, ja så var vasken stoppet på Adria Alpina´en.

ØV! Nå, men frem med hårtørreren og godt med tøj på, og ud under vognen. Bent fik afmonteret noget rør og plast slange, så skulle det vel være i orden.

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

Tirsdag d. 28 januar. Afgang mod Sundsvall - en tur på 192 km. Temperaturen var minus 2 grader.

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

Vi besøgte Dragon City, og fik frokost der, det smagte godt. Dragon City ligner en lille del af Kina, med kinesiske huse, restauranter og butik. Der er også et museum, men det var lukket - sikkert pga. vinteren. Sidste gang vi besøgte stedet, var der nemlig åben. Absolut et besøg værd.

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

Vi havde kun 16 km. til næste overnatnings-campingplads, Âlvkarleby fiske og familiecam­ping. Men til trods for, at jeg havde reserveret hjemmefra, var der et skilt på døren hvor der stod STÆNKT – altså Lukket.

Nå, hvad så !!! Ole foreslog at vi fortsatte til næste campingplads, som lå 237 km væk. Ja så røg den afslapnings eftermiddag.

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

Vi nåede Fläsians camping ved 17 tiden, og det var mørkt. Da vi jo kom en dag tidligere, skulle de lige have ryddet lidt sne, inden der var rigtig plads. Vi ventede 1 time, og ingenting skete, så vi bestemte os for at kører på plads.

På vej ned til enhederne var der en fordybning under sneen, som ikke kunne ses, og der fik Bent hjulene ned i. Det betød en skade på højre hjørne på bagenden af campingvognen. Nå, men det kunne da, være meget værre. En hyggelig plads, med en campingfamilie, der ville noget. Der var mange campingvogne på pladsen.

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

Vi fortsatte næste dag mod Umeå, og nu var temperaturen minus 10 grader.

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

Det var en tur på 274 km. Turen gik nemt, og vi ankom i god tid, så der var tid til at kikke sig omkring og gøre lidt shopping. Bil­tema skal jo altid kikkes efter syntes Ole.

Vi startede på turen til Bodens i flot solskinsvejr og en fantastisk solopgang, jeg har aldrig set noget lignende. Solen havde en form som en stor lysstråle nedefra og op i himlen. Fantastisk flot. Turen til Bodens camping var på 288 km, og dagens temperatur var 12,5 minus.

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

Vi troede at GPS´en havde lokket os på vildspor, da vi prøvede at finde Bodens campingplads, den tog os ind i villa kvarteret, og ud til en sportshall og ja minsandten, lidt længere fremme lå campingpladsen, en fin plads og god service.

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

Også her var der var masser af sne og temperaturer var på 15 minus grader. Men vi skulle lige ud at kikke, og specielt i en butik der hed Dollar Store. De havde sikkert også noget vi ikke kunne undvære. Om aftenen var der hygge i vores vogn, med kaffe og lidt godt til.

Så var vi nået til 1 februar, turens sidste etape, en lille tur på 130 km hvor vi skulle krydse polarcirklen. Vi var nær kørt forbi, da der var så meget sne, at vi dårlig kunne se indkørslen til skiltene, som markerede polarcirklen.

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

Vi havde kørt de sidste 130 km på ren is, men det gik fint, begge chauffører havde sat firehjulstrækket til. Og tænk, jeg /vi fik vores store ønske opfyldt. Vi så 2 flotte elge i skovkanten, lige efter vi havde passeret en bro. Vi fik heldigvis taget nogle billeder.

vintermarked jokkmokk sverige 2014 01

Læs også:

 

 

Annonce

Fakta om camping i Sverige

Biludstyr og sikkerhed

Advarselstrekant er obligatorisk at medbringe på turen til Sverige, samt det er en god ide at have en brandslukker og førstehjælps kasse med. Sikkerhedssele er ligeså lovpligtigt, og der må selvfølgelig ikke være flere i bilen, end der er seler til. Børn under 135 cm skal bruge sikkerhedsudstyr som passer til barnets højde og vægt.

Fra 1. december til 31. marts er det påbudt at bruge vinterdæk når vejene er våde og temperaturen er omkring 0 grader eller derunder, eller der er is/sne på vejen. Vinterdækkene skal være produceret til vinterkørsel mærket med M+S og min. 3 mm mønster. Anhængeren skal ligeså have påmonteret vinterdæk. Pigdæk er tilladt i perioden 1. oktober til 15. april. Snekæder kan benyttes når vejr og vejforhold kræver det.

Færdselsregler

Lygteføring er som i Danmark, dog må tågelygter ikke anvendes sammen med nærlys, og kun når sigtbarheden er meget dårlig. Det er tilladt at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, så længe det ikke påvirker kørslen på en negativ måde. Den ottekantede stoptavle betyder at man skal stoppe helt op, og man ser meget strengt på det bliver overholdt.

Parkering er kun tilladt i kørselsretningen, undtaget på ensrettede veje. Mange byområder har lokale parkeringsregler, oplysninger om disse fås på turistkontorer eller politistationer. Der er afgift for parkering i de fleste mellemstore og større byer.

Promillegrænsen er på 0,2 %

Hastigheder

Hastighederne er meget forskellige fra by til by og vej til vej, så hold godt øje med skiltningen.

  • I byerne = 30,40,50,60 eller 70 km/t.
  • Landeveje/motortrafikveje for personbil/autocamper under 3500 kg. = 70,80,90 eller 100 km/t
  • Landevej/motortrafikveje personbil m/anhænger med påløbsbremse = 80 km/t
  • Motorvej for personbil/autocamper under 3500 kg. = 110,120 km/t
  • For anhænger uden påløbsbremse gælder andre regler, se Nyttige Links herunder

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

Rute 50 omkring Motala og rute E4 omkring Sundsvall opkræves der vejafgift, som bliver trukket automatisk og regningen bliver sendt hjem til bilens ejer. Rundt om Stokholm og Göteborg er der en betalingsring, opkrævningen foregår automatisk via kameraer og regningen bliver sendt til bilens ejer.

Camping

Det er tilladt at overnatte en enkelt i telt uden for offentlige campingpladser, på privat grund skal lodsejeren spørges. Overnatter man i bil/campingvogn på rastepladser, parkeringspladser eller gader er det tilladt, men frarådes. De fleste pladser kræver et Camping Key Europe kort, men på de uafhængige camping pladser kan det internationale Camping Card bruges.

Valuta

Svenske kroner SEK og de fleste kreditkort som Visa-kort, MasterCard, Maestro kan bruges.

Nationalsproget

Svensk

Toldregler

Sverige er medlem af EU, så EU’s toldregler er gældende.

Rygning og alkohol

Øl, vin og spiritus på restauranter og barer skal man være 18 år for at måtte bestille. Men i ”Systembolagets” butikker skal man være 20 år. Der sælges ikke øl, vin og spiritus i alm. fødevarebutikker.

Strøm

230V vekselstrøm

Brændstof

  • Blyfri (95,95, E85*) og Diesel
  • *E85 (85% bioethanol + 15% benzin) = Må ikke benyttes i alm. benzin biler men kun til biler, der er egnet til det.

Vigtige dokumenter

Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land). Rejse med dyr til Sverige skal samtidig anmeldes til Tullverket, dette gælder også gennemrejse.

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi: 112. Ved ulykker med dyr (elge, hjorte, rensdyr, bjørne, ulve eller vildsvin) kan man ud over 112 ringe 114 14 som er et landsdækkende politinummer. Husk at afmærke stedet så politiet kan finde det, inden man kører videre. Påkørsel af mindre dyr, hare, ræve, grævlinger anmeldes ikke.

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte Falck på tlf. 00 45 70 10 20 30. Hvis man ikke har kaskoforsikring eller vejhjælp med europadækning, kan man tilkalde vejhjælp via Assistanskåren på 020-912 912 eller på +46 8 62 75 757 mod et gebyr.

Links til at finde Campingpladser i Sverige

Nyttige links:

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information