Jul tivoli presse 1601116 01

Når Tivoli den 19. november slår dørene op til Jul i Tivoli, er det for 23. år i træk. Der venter gæsterne en jul for alle sanser. Jul i Tivoli byder på duften af skoldhed gløgg og æbleskiver. Nye lys-scenografier er føjet til, og 3-i-1 forlystelsesnyheden Fatamorgana er garant for et sug i maven.

Annonce:

Årets største nyhed er Havens nye Honningkageslot, hvor gæsterne selv dekorerer honninghjerter. Jul i Tivoli afsluttes med den store fyrværkerifestival. Der er åbent til og med nytårsaften.

De fleste synes, at den bedste jul er den, der følger alle traditionerne. Vi skal spise de samme retter, bage de samme småkager, hænge det samme pynt på træet. Sådan en jul kan Tivoli levere. Men der er også plads til at skabe nye traditioner og åbne alle sanserne.

Årets største nyhed

Årets største nyhed er et honningkage-værksted i H.C. Andersen Slottet, der til lejligheden er omdøbt til Honningkageslottet. I Honningkageslottet findes Danmarks største, nissebetjente honningkage-bagemaskine. Ideen med Honningkageslottet er, at børn og voksne selv kan dekorere honningkagehjerter sammen og tage dem med sig hjem. Honningen til hjerterne stammer fra Tivolis egne bi-stader. Honningkageslottet er åbent alle ugens dage fra kl. 11 - 18. Der er gratis adgang for Tivolis gæster, så alle kan more sig over nissebageriet, men honningkagehjerterne skal man købe.

Jacob Helenius, Tivolis Design Director, siger:
”Tivolis gæster forventer lidt nyt fra os hvert år. I dag, hvor næsten alt foregår online, vil vi gerne slå et slag for de ægte og autentiske oplevelser, der taler til følelserne. Vi får premiere på Honningkageslottet fyldt med nisser, hvor gæsterne kan hygge sig sammen med selv at dekorere honningkagehjerter. Vi har også arbejdet meget med de titusindevis af glinsende julelys i Haven, overdådigt pyntede juletræer og masser af juledufte.”

Annonce:

Det store juletræ tændes af musicalstjerne

Traditionen tro tændes det store juletræ i Tivoli på åbningsdagen af en kendt og populær skuespiller. I år har Stig Rossen, der snart er aktuel i Monty Pythons Spamalot – The Musical i Koncertsalen, takket ja til den ærefulde opgave. Rossen får hjælp af Julemanden, og det sker lørdag den 19. november kl. 16:30.

Jul tivoli presse 1601116 02Stig Rossen skal sammen med julemanden tænde det store juletræ i Tivoli lørdag den 19. november kl. 16.30

Åbent 24. og 31. december

De seneste år har Tivoli med succes holdt åbent juleaftensdag og hele nytårsaften, den 31. december. Selve juleaften er der åbent i Nimb Brasserie og Nimb Terrasse. Nytårsaften – og dagen op til – er der åbent i forlystelser, spil og boder, og aftenen krones med et fyrværkerishow kl. 23:00 før det for alvor går løs i resten af København ved midnat.

Jul i Tivoli
19. – november - 31. december
Hver dag 11 – 23/24. Dog 24. december, juleaften, 11 – 16.

HVAD KAN MAN OPLEVE?

Nøddeknækkeren får levende orkester
Der er eventyr for hele familien, når Nøddeknækkeren for 3. gang opføres i Tivolis Koncertsal fra den 1. december. Dronning Margrethe er den kyndige hånd bag forestillingens scenografi og kostumer, som danner rammen om Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixens, koreografi. Trin og kongelige klæder bliver for første gang akkompagneret af Tivoli Copenhagen Phil, som med Tjaikovskijs musik leverer tonerne til den udødelige fortælling om Clara og hendes elskede Nøddeknækker.

Dickens og Robin Hood i Glassalen
I de sidste fire weekender op til jul rykker Gunvor Reynbergs og Christian Dahlbergs musicalversion af Charles Dickens' udødelige i Glassalen. Fra den 5. november rykker Crazy Christmas Cabaret ind i Glassalen med forestillingen Shakin' Up Sherwood. En rablende forestilling med gamle og nye kendinge og en række af sange forsynet med nye tekster tilsat engelsk humor, når det er bedst.

Mød Julemanden
Alle kan besøge Julemanden i julestuen på Pantomimeteatret og fortælle ham om årets juleønsker. Når Julemandens tid tillader det, synger han, og samler børnene til nissedans og julehistorier. På Julemandens verdenskort kan man se, hvor hans gæster i Tivoli kommer fra.

Autentisk hygge og overdådigt lys
Det 1200 m2 store nordiske område ved Hovedindgangen emmer af traditionel, autentisk hygge og nordiske motiver. På Plænen findes det 2.000 m2 store Alpeland, hvor ski og kælke står henslængt op ad husene, mens duften af kanel fylder luften. Her er sneklædte huse med røg i skorstenene og et alpe-gasthaus. Alpe-ekspressen og Tyroler-karrusellen, to af Tivolis vinterforlystelser, kører her.

Spektakulært lys
Tivolis lyssætning kan måle sig med de bedste i branchen og er på internationalt niveau. Gæsterne kan se frem til 300.000 lyspunkter på piletræerne ved Tivoli Søen. Som noget nyt bliver tre af Tivolis stolteste træer pakket ind i lyskæder. Træerne findes ved Hovedindgangen, Glassalen og Parterrehaven. Smøgen i Tivoli bliver opgraderet til et mangfoldigt, levende strøg med Tivoli-lys. Træerne over De hængende Haver bliver belyst med laserlys, der ligner ildfluer. I Kinaområdet kan gæsterne opleve julelysshowet fra sidste år: et lystæppe med over 16.000 lyspunkter, der folder sig ud til musik under Dæmonen. Og sluttligt skal nævnes Glassalens tag, der dekoreres med lyskæder som et bidrag til julestemningen.

Juleshopping
Jul i Tivoli ville ikke være det samme uden de mange boder, der både frister den søde tand, den kolde hånd og det kreative hjerte. I år kan gæsterne gå på opdagelse blandt de over 50 juleboder, der er at finde rundt om i hele Tivoli. De er bl.a. placeret langs stierne og bugner med alt fra nybagte kæmpeklejner og flødeboller til brændte mandler. Boderne byder også på nordisk kunsthåndværk, gør-det-selv julepynt og brugskunst mm.

Mad og drikke
Med 23 restauranter, 14 fastfoodbutikker, 5 barer og 2 caféer er Tivoli ikke blot Københavns største udbyder af spise- og madsteder, men også blandt Danmarks største udbydere af spisesteder samlet på et sted. Derudover kan der føjes en række madboder til listen. Her kan gæsterne nyde alt fra gourmet til en klassisk, økologisk hamburger. Traditionen tro valfarter mange til Tivoli for at opleve årets julefrokost.

Skønne, Skøre Julefakta

Samlet set er der op mod 1 mio. lyspunkter i Tivoli under Jul i Tivoli. Den store stjerne i Hovedindgangen har 197 lyspunkter

• 300.000 lyspunkter på piletræerne
• 60.000 lyspunkter fordelt på tre træer, hvor stammerne er pakket ind i lys
• 3.017 pærer lyser på Nimbs facade
• 12.000 lyspunkter på det store juletræ foran Koncertsalen
• 5.550 lysdioder pryder Dæmonen
• 2.800 kupler placeret på Det japanske Taarn
• 3.000 lyspunkter sørger for Tivoli-magien langs Hovedalleen og zigzagalleen
• 4.135 lamper/kupler oplyser lysbuerne langs søbredden
• 130.000 lyspunkter placeres i samlet 3,5 km granguirlander
• 32 kørende forlystelser og 50 handelsboder, der alle lyses op
• 60.000 julekugler hænges op
• 10.000 mandtimer er brugt til opbygning af Jul i Tivol
• 113 malere, elektrikere, maskinfolk, gartnere og tilriggere har klargjort Jul i Tivoli på 11,5 dage.
• 1.200 juletræer sættes op
• 40 km juletræskæder
• 7.000 kg gran bruges til pynt
• 3.500 Hyacinter med duft
• 10.800 styks lyng på tagene
• 23. gang der afvikles Jul i Tivoli
• 12. gang Fyrværkerifestival afvikles
• Alene Tivolis egne udsalgsteder langer 25.000 kopper Tivoli-gløgg over diskene i julesæsonen
• I Flæskestegsboden på Plænen bliver der tilberedt 50.000 flæskestegssandwich, svarende til 11 tons flæskesteg
• Der bliver alene i Alpeland solgt 174.240 hjemmebagte miniæbleskiver
• I 2015 blev der solgt 4000 honningkagehjerter bagt med Tivoli-honning
• Over vores julesæson serveres 21.847 kopper varm kakao
• I Plænenburg på Plænen spiste 3.500 gæster en portion risengrød i 2015
• Under Jul i Tivoli 2015 blev der solgt 5.953 stk. økologiske hotdogs
• 5,5 tons flæskesteg sælger Grøften under Jul i Tivoli.
• På en god dag sælger de så meget flæskesteg, at det svarer til højden af Rundetårn
• 40.000 øl og 20.000 smørrebrød sælges der under Jul i Tivoli alene i Grøften.

Læs mere på www.tivoli.dk

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information