Image

Danske campister udnytter i stigende grad deres campingvogne om vinteren. Den traditionelle campingsæson er længst overstået, men for stadig flere campister står en ny sæson for døren. De fravælger nemlig den traditionelle 'opstaldning' af familiens campingvogn for i stedet at gøre den klar til vinterens weekender og ferier.

Annonce:

"I år falder julen jo rigtig godt for de fleste. Vi hører fra vores medlemmer, at mange familier planlægger at tilbringe weekender og juledagene i campingvognen, så meget tyder på at julecamping hitter i år", siger formanden for campingbranchen Peter Outzen.

Han peger på, at alle nye campingvogne er vinterisolerede, ligesom campingpladserne de sidste mange år har investeret store summer i moderne, opvarmede toilet- og badefaciliteter.

"Flere campingpladser har bygget flotte opvarmede badelande og investeringerne i de nye faciliteter skal selvfølgelig tjenes hjem hvorfor stadig flere campingpladser holder vinteråbent", sige han og fortsætter:

"Indstillingen blandt campingvognsejerne er også blevet, at man ligeså godt kan udnytte sin investering effektivt og samtidig få nogle gode afstressende oplevelser sammen med familien. Moderne campingvogne er jo indrettede med alskens komfort, og folk medbringer jo både fladskærme og bærbare computere på campingferie i dag".

Annonce:

Brancheforeningen opfordrer dog til, hvis man ikke har prøvet vintercamping før, at få campingvognen checket hos den lokale forhandler og evt. at få vampingvognen vinteroptimeret.

"Det ville være en god ide at få installeret gulvvarme og f.eks. montere et UltraHeat varmeanlæg samt et par ekstra ventiler for at forbedre komforten, hvis det altså ikke i forvejen er installeret som standard", siger han.

Et godt råd til campisterne, inden turen går ud i vinterlandskabet, er at tænde for vognens varmeanlæg 3-4 dage før afrejse og holde temperaturen på 25 grader, så vognen bliver gannemvarm og tør, hvilket er særdels vigtigt, når det er koldt udenfor.

Skiferie er for titusinder af danskere en årlig tilbagevendende familieaktivitet. Men for en hel familie, kan det også være en bekostelig fornøjelse.

"Med en campingvogn på krogen kan skiferien gøres en hel del billigere. Der er masser af campingpladser ved skisportsstederne i både Alperne og fjeldene at vælge imellem, og det er yderst sjældent, at man kommer ud for at vejene ikke er farbare", siger Peter Outzen og opfordrer til, at man på skiferien medbringer en ekstra gasflaske, hvis varmeanlægget kører på gas. Det er nemlig ikke sikkert at den danske gasflaske kan ombyttes på feriestedet.

Et godt vinterfortelt er et must, men fo rmange er et mindre fortelt som vindfang til opbevaring af blandt andet skiudstyr ofte nok.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information