Oldtimere Enderupskov 01

Enderupskov Camping gentager sidste års succes og inviterer til sommertræf for klassiske biler, motorcykler og knallerter. Det sker lørdag den 12. august, hvor der også er mulighed for at se og møde DTC-biler og – kørere samt en af Danmarks bedste roadracere.

Annonce:

For ejerne af klassiske biler, motorcykler eller knallerter handler det ikke om at komme hurtigst frem. Det er passionen for gamle og velholdte køretøjer, der trækker. Ved dette års sommertræf på Enderupskov Camping får oldtimerne imidlertid følgeskab af såvel en DTC-racer samt en Superbike-MC.

Det er ejeren af Enderupskov Camping, Kris Nissen, der står for arrangementet. Sidste år slog et halvt hundrede oldtimere turen forbi pladsen mellem Gram og Ribe, og hvis vejret arter sig bedre end i fjor, kan antallet af deltagende køretøjer nemt ryge op omkring det dobbelte.

57-årige Kris Nissen har i denne sæson genoptaget karrieren som racerkører efter 15 års pause. Han kører DTC-løb for STARK Massive Motorsport, der ledes af Casper Elgaard, og både Elgaard, DTC-raceren og flere af teamets mekanikere kommer til Enderupskov den 12. august. Alle og enhver får således mulighed for at kigge raceren efter i sømmene og spørge på livet løs.

I DTC køres der på 4 hjul, mens 24-årige Simon Tirsgaard nøjes med 2, når han kører Superbike på sin BMW S 1000RR-MC med 200 HK på baghjulet og en tophastighed på over 300 km/t. Superbike er den største klasse inden for roadracing, og Simon satser på at ryge øverst på skamlen, når dette års danske mesterskab skal afgøres. Sidste år blev han 2’er, og pt. ligger han på en andenplads. Han har kun ét point op til førstepladsen, så der bliver ikke givet ved dørene i efterårets sidste 4 løb.

Annonce:

- Jeg er glad for, at både DTC-teamet og Simon kigger forbi til vores oldtimertræf. Men det handler som sagt først og fremmest om de gamle køretøjer, og selv om folk som os andre elsker at køre stærkt på motorbanerne, så begejstres vi også over de gamle biler, motorcykler og knallerter, som ejerne passer og plejer og måske har brugt hundredvis af timer på at restaurere, siger Kris Nissen, der i øvrigt også selv ejer en gammel MG-sportsvogn.

Oldtimere Enderupskov 02

Selve træffet starter ca. 10.30 slutter hen på eftermiddagen, og om aftenen er der lagt op til hyggelige timer med grillmad fra Danmarks største gril og levende musik for bilfolket, campingpladsens øvrige gæster og andre interesserede. Tilmelding kan ske www.enderupskovcamping.dk.

Program

09.00 - 10.00: Ankomst af alle der ønsker at deltage i konkurrencen. Ankomst af alle der ønsker at deltage i konkurrencen. Venligst uforpligtende tilmelding på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. så vi ved lidt om hvad der kommer af spændende køretøjer. 

11:00 - ????: "Route 66" DJ Musik med Per Sørensen. 

11:45 - 12:00: Kris Nissen byder velkommen og fortæller lidt om dagens program. 

12:30 - 14:00: Middags Pause med Jønne's Frokost fra grillen. Det populære koncept "Byg Selv Burger" (1 Burger pr Mand) fri tilbehør. Burgeren vil blive grillet og serveret direkte fra grillen. 115,- kr Tilmelding senest 11 August 12.00. Mai I: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller sms: 20 41 17 57 

14:00: Præmie overrækkelse med de præmierede køretøjer foran "Skovscenen'

15:15: Lille Køretur i meget skøn natur, for dem der har lyst, forbi Jønnes Båldome hvor der serveres gratis Kaffe og Kage. Derefter går ruten tilbage til Campingpladsen. 

18:30 - 20:00: Jønne's Aftens Buffet lavet på Mega-grillen. Begge retter kun 195,- kr Tilmelding senest 7 August 12.00. Mai I: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller sms: 20 41 17 57 Vi har ca. 150 Kuverter/Pladser, disse sælges efter"Først til mølle princippet'.

20:00 - 24:00: Live Musik med Gasolin & Kim Larsen Tribute Band

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information