Køb af campingvogn

Man kan spare rigtig mange penge ved køb af ny campingvogn, hvis man dels er lidt fleksibel og ikke nødvendigvis skal have den sidste nye model.

Annonce:
Skal man absolut have den nyeste model (i skrivende stund 2012-modellerne), skal man ikke ikke regne med de helt store rabatter. Måske kan man forhandle sig til en mindre kontantrabat eller måske medfølger der et fortelt/solsejl eller andet udstyr. Men det er så det.

Anderledes forholder det sig med overgemte modellerne. En overgemt model er sidste eller forrige års model, som det ikke er lykkedes en forhandler at sælge endnu. Der er altså tale helt nye campingvogne - blot ikke den nyeste model. Her kan der være rigtig mange penge at spare. Forhandlerne vil naturligvis meget gerne af med disse vogne, da et salg både vil frigøre likviditet og plads til nye modeller.

Ofte gives der et større nedslag i salgsprisen, ligesom der kan medfølge større udstyrspakker som f.eks. fortelt, mover eller lignende.

Ulempen ved at købe en overgemt model er, at man må tage vognen som den er. Dvs. man kan ikke få den leveret med andre tekstiler/hynder eller fabriksmonterede udstyrspakker. Der kan selvfølgelig monteres ekstraudstyr i campingvognen, men det skal så aftales med den pågældende forhandler.

De helt store rabatter i form af prisnedslag og/eller udstyr, er ofte betinget af at man køber sin nye campingvogn i en 'Ren Handel' - dvs. at der ikke indgår en byttevogn i handlen.

Annonce:

Det er ikke mere end ca. et par år siden, at man kunne få en høj pris for sin campingvogn, når man gav den i bytte ved køb af en ny vogn. Vi havde opgangstider, og man fik ofte en urealistisk høj pris for sin gamle campingvogn. De tider er nu forbi, og man må indstille sig på en noget lavere byttepris.

Står man og vil udskifte sin campingvogn, er man bedre tjent med at sælge denne privat. Dels får man en højere pris for vognen, og dels for man bedre rabatter hos sin forhandler, når man handler i Ren Handel. Ulempen ved at selv sælge sin campingvogn er, at det kan tage tid før man finder en køber.

Det er de færreste, der køber en campingvogn kontant. De fleste vælger at få købet af deres nye campingvogn finansieret, og her kan det være en god ide at få al udstyret til campingvognen med fra starten af. En eller flere udstyrspakker, en mover, aircondition, fortelt o.l. kan hurtigt løbe op i 50.000 eller mere. Det kan være mange penge at skulle have op af lommen på en gang, hvis ekstraudstyret skal eftermonteres. Så kan det være mere økonomisk overskueligt at få alt ekstraudstyr med i finansieringen.

Der er en del selskaber, der tilbyder finansiering af campingvogne og -udstyr. Nogle af de mest brugte er Spartacus, Campingfinans og CR Finans. Der er flere, der tilbyder finansiering end disse, og endelig kan man jo også bruge sin bankforbindelse.

Man skal se sig godt for før man bestemmer sig for hvilket finansieringsselskab, man vil gøre brug af. Selvom rentesatsen stort set er den samme hos alle selskaber, kan der alligevel være stor forskel på omkostninger o.l. ved lånet. Tilbage i 2007 lavede vi en undersøgelse af låneomkostninger hos en række finansieringsselskaber, og der var der tydelige forskelle på låneomkostningerne. Selvom de tal, der er anvendt i eksemplerne ikke længere er aktuelle, give undersøgelsen alligevel et tydeligt fingerpeg om, hvad man skal være opmærksom på, før man indgår en finansieringsaftale. Du finder et link til undersøgelsen nederst på denne side.

Links:
Relevante Link(s) : Spartacus | Campingfinans | CR Finans
Se også: Køb af campingvogn: Vælg den rigtige vogn

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information