Køge Caravan Center på Tangmosevej 99 i Køge er udover at være forhandlere af Adria og Hobby campingvogne, nu også forhandler af teltvogne fra Camp-let og af det tyske kvalitetsprodukt Fendt campingvogne.

Du kan se flere Camp-let stillet op hos Køge Caravan CenterDu kan se flere Camp-let stillet op hos Køge Caravan Center

Annonce:

Den danske Fendt importør, Campex, stiller krav til sine forhandlere. Det er ikke nok at have lysten til at blive Fendt forhandler, de skal virkelig kunne se det unikke i Fendt.

Ib Langkjær fra Campex, fortæller: ”At finde forhandlere af Fendt er ikke altid nemt. Det kræver en speciel indstilling af forhandleren og personalet. Ud over at vi selvfølgelig har nogle kvalitetskrav, skal forhandleren kunne se at Fendt er en helt unik campingvogn med rigtig mange kvaliteter”.

Køge Caravan Center er nu forhandler af kvalitetscampingvogne fra FendtKøge Caravan Center er nu forhandler af kvalitetscampingvogne fra Fendt

”Det er tydeligt at mærke, at kunderne i større og større grad efterspørger kvalitetscampingvogne. Fendt har altid stået for god tysk kvalitet og grundighed og jeg tror du skal lede længe efter en campingvogn der er af så god kvalitet som en Fendt. Og det kan kunderne godt se og mærke” fortæller Ib Langkjær og fortsætter, "Vores forhandlere skal være topmotiveret og kunne se Fendts kvaliteter og fordele. Køge Caravan Center er kendt for deres grundighed, gode service og velfungerende værksted, så jeg er sikker på vi får et godt samarbejde omkring Fendt mange år fremover."

Annonce:

I en Fendt er der ikke sparet på noget. Det er luksus og kvalitet for alle pengeneI en Fendt er der ikke sparet på noget. Det er luksus og kvalitet for alle pengene

Fra starten af 2014, har Køge Caravan Center ligeledes valgt at blive Camp-let forhandler. Camp-let er en dansk produceret kvalitets teltvogn. Camp-let indeholder alt hvad du behøver for en god ferie i en meget kompakt størrelse. Der er alt fra komfortable sovepladser til hele familien til velfungerende køkken på en plads der ikke er meget større, eller vejer meget mere, end en almindelig trailer. Det betyder også, at en Camp-let må trækkes af alle biler. Samtidigt kan du tilkøbe en masse ekstraudstyr, der kan udvide din Camp-let til at være endnu mere rummelig og komfortabel.

Med en Camp-let på krogen finder man nemt de gode oplevelserMed en Camp-let på krogen finder man nemt de gode oplevelser

Steen Hansen, daglige leder af Køge Caravan Center fortæller, " Vi har valgt at tage Camp-let med i vores sortiment af flere årsager. For det første er det et prisvindende dansk kvalitetsprodukt der passer godt ind i vores forretning. For det andet har vi manglet et produkt der passer til de af vores kunder, der vil have friheden ved at rejse let. Her passer Camp-let helt perfekt ind. Den kan trækkes af selv de mindste biler, der er godkendt til anhængertræk og giver en meget fornuftig brændstof økonomi på ferieturen, uden at man går på kompromis med bo komforten."

Der er masser af ekstraudstyr til en Camp-letDer er masser af ekstraudstyr til en Camp-let

"Køge Caravan Center er hele tiden på forkant med hvad vores kunder ønsker i forretningen. Vores forretning skal opfylde vores kunders ønsker om et stort og bredt udvalg og samtidigt skal det være kvalitetsvarer" fortæller Steen Hansen og afslutter, " Med de to nye mærker, Fendt og Camp-let, føler vi, at vores udvalg af vogne dækker vores kunders ønsker og efterspørgsel rigtigt godt. Det er kvalitetsmærker med hver sine store fordele. Fendt med sin gode tyske kvalitet og følelse af luksus og Camp-let med sin kompakthed, lave vægt, fleksibilitet og selvfølgelig gode danske kvalitet gennem mange generationer.

Besøg Køge Caravan Centers egen hjemmeside for at se mere om Camp-let og Fendt

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information