Truma DuoControl CS
I efteråret 2011 fik vi installeret et Truma DuoControl CS i vores rejsevogn. Vi viste glade installationen frem i en video. Men glæden blev kort. En vågen bruger her på Alt Om Camping, skrev nemlig og gjorde os opmærksom på, at vores installation ikke var udført korrekt.

Efter et hurtigt opslag i monteringsvejledningen, måtte vi give den pågældende bruger ret. Vores DuoControl anlæg var ikke installeret korrekt.

Annonce:

Fejlen var, at selve DouControl-enheden var monteret lavere end ventilerne på gasflaskerne. Og det er forkert.

Truma DuoControl CS
Her ses tydeligt at DuoControl-enheden er monteret lavere end ventilerne på gasflaskerne

Et DuoControl CS anlæg designet til automatisk at skifte mellem to gasflasker (f.eks. når den ene flaske er tom), og Crash-Sensoren (CS) afbryder gastilførslen ved f.eks. trafikuheld. De funktioner skulle vi helst kunne stole på.

Vi kontaktede firmaet Olympic, der er importør af Truma i Danmark, for at få oplyst hvilken konsekvens den forkerte installation kunne have.

Annonce:

Vi fik hurtigt svar tilbage – et svar, der bekræftede at enheden var monteret forkert. Importøren kunne dog oplyse os om at hverken omskiftefunktionen mellem to gasflasker eller Crash-Sensoren havde nedsat funktionsevne pga. af den forkerte installation.

"Men når det er sagt, kan det have en alvorlig indflydelse på DuoControl som regulator, som under visse omstændigheder vil kunne blokere, og naturligvis derved stoppe hele gasforsyningen til campingvognen", svarede Ernst Bechmann, direktør for Olympic A/S.

Kort sagt: Vi kunne risikere at gasforsyningen til campingvognen kunne svigte. Det brød vi os ikke om – specielt ikke da vi camperer sommer som vinter og absolut værdsætter en varm campingvogn.

Vi kunne selvfølgelig vælge at skifte vores gasflasker ud med 5 kg. flasker for at løse problemet. De er lavere end vores 10 kg. flasker,  men nej. Vores campingvogn blev i stedet kørt til den forhandler, der i sin tid monterede anlægget, for at få udført installationen korrekt.

Det tog ikke lang tid for værkstedet at få flyttet DuoControl-enheden højere op i gaskassen, og installationen er nu korrekt.

Truma DuoControl CS
Så er monteringen udført korrekt

Tak til brugeren LangeJens, der gjorde os opmærksom på problemet.

Links:
Relevante Link(s) : Truma

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information