pm kroatien07 01

Preben Madsbjerg har skrevet en rigtig god artikel om det at campere i Kroatien. Vi er glade for at have fået lov til at gengive den her, da den indholder rigtig mange gode råd til en vellykket campingtur til Kroatien (Ann Karina, red.)

Annonce:

Kroatien som feriemål

Med denne overskrift vil jeg gerne give andre et indblik i de herligheder der findes netop i Kroatien som ferieland. Min baggrund for at skrive denne artikel er vores 12 besøg i landet siden 1982.

Nogle spørger" Hvad får jer til at besøge et land så mange gange når der findes mange andre lande i ligeså godt kunne besøge?" Svaret er ikke helt enkelt at svare på der er mange faktorer der gør sig gældende, først og fremmest det milde klima , det azurblå klare vand i Adriaterhavet og ikke minst de positive oplevelser vi er blevet mødt med fra landets befolkning, dernæst den smukke natur der også findes når man bevæger sig lidt væk fra turistmagneterne. Den faktor at Kroatien også er et relativt billigt land at holde ferie i, samt vores lyst til at udforske det lidt mere ukendte gør også at vi vender tilbage år efter år.

Jeg vil håbe at denne artikel vil være med til at flere vil besøge landet hvor mulighederne for forskellige oplevelser er til stede, hvad enten man ønsker at dase ved stranden, opleve naturen eller slentre i storbyen.

Annonce:

Kroatien var en del af Jugoslavien fra 1929, men efter en folkeafstemning 25 juni 1991 erklærede landet sig for selvstændigt hvorefter borgerkrigen brød ud, men der blev igen opnået fred i 1996 og landet kom til at se ud som det gør nu.

Kroatien er delt op i fem regioner Istrien og Kvarna området, Dalmatien, det centrale kroatien , de nordlige distrekter og slavonien & baranja.

Men i min gennemgang af Kroatien som ferieland, vil jeg koncentrere mig om de to mest kendte blandt besøgende: Nemlig Istrien og Kvarnerområdet samt Dalmatien med en lidt mere koncentreret gennemgang da det også er dem som det officielle Kroatien vælger at markedsføre turist mæssigt, og derfor de nemmeste at campere i. Jeg har valgt at gennemgå landet fra toppen i det nordlige Istrien, og så bevæge mig mod syd. Det centrale Kroatien med hovedstaden Zagreb vil også blive gennemgået.

Men min opfordring til jer der læser denne artikel skal være besøg selv Kroatien og dan jer jeres egen mening om landet men pas på det er meget vanedannende.

Istrien og Kvarner området.

I det nordvestlige hjørne af Kroatien findes den Istriske halvø som nok er den del af Kroatien der er mest besøgt af campister, nok mest fordi det er den del af landet man først møder når man kommer fra Italien (hvilke man faktisk altid gjord før, hvorimod der i dag er flere der kører over Slovenien). En lille del af det alder nordligste af Istrien tilhører i dag Slovenien men 90-95 % af istrien tilhører kroatien fra Umag i nord til Pula på sydspidsen af halvøen.

Halvøen består langs kysten af en lang række charmerende småbyer med varierende indbyggertal. Inde i landet findes der også en række smukke byer; lad mig nævne byer som Motovun , Parzin og ikke mindst verdens mindste by Hum (ifølge Guiness' rekordbog), men jeg vil i denne artikel koncentrer mig om byerne langs kysten.

Øverst på den Kroatiske del af Istrien finder vi Umag som blev grundlagt af romerne og kom under Venedig styre i 1268 hvor den blev en betydningsfuld havneby; i dag er byen mest kendt for sin ATP tennis tunering. Hvis vi bevæger os sydpå langs kysten kommer vi til Novigrad som oprindeligt var en græsk koloni, og senere blev romersk, og i 1277 kom også den under venedigs styre. Længere mod syd møder vi den første større by, nemlig Porec med små 8000 indbyggere; denne skønne by byder på mange seværdigheder. Ligeledes er der mange muligheder for sejlture på havet med en af de mange udflugtsbåde der findes på havnen, priserne samt længden af turene kan variere en del, så vær opmærksom nå I vælger sejltur ligeledes er der også forskel på om der i prisen er inkluderet picnic.

På vor tur syd på passerer vi nu en bugt med det dansk klingene navn Limski kanalen det er nu marinpark. Kanalen er 9 km. lang og har en bredde på 600 m., og mange af restauranterne i området har østers og muslinger på menukortet der er avlet her.

På vores tur syd på er vi nu kommet til en af de flotteste byer på Istrien, nemlig Rovinj der med sine ca. 13000 indbyggere er den tredjestørste by på Istrien. Byen blev oprindeligt anlagt på en ø der i1763 blev landfast da man fyldte kanalen op der afskar øen fra fastlandet , og byen byder på mange seværdigheder samt nogle af de mest idylliske smalle stræder der er så karakteristiske i Kroatien så man må ikke snyde sig selv for et besøg i denne skønne by. Inden vi når til Istriens hovedstad Pula møder vi den lille idylliske fiskerby Fazana der mest er kendt for at værre det sted hvorfra man sejler til den kendte nationalpark Brijuni som består af 14 småøer der blev gjort til nationalpark i 1983, de to største øer har været beboet siden stenalderen, senere blev de beboet af romerne men øerne blev forladt i 1332 på grund af malaria. Efter anden verdenskrig gjorde Præsident Tito dem til hans sommerresidens, og mange statsoverhoveder har i den forbindelse besøgt øerne. I dag er det kun de 2. største øer der er adgang til.

Image
Fra Rovinj.

Ca. 6 kilometer længere mod syd på spidsen af Istrien finder vi den største by på Istrien nemlig Pula der med sine mange minder fra romertiden helt klart er et besøg værd, af seværdigheder kan nævnes: Sergiernes bue, templet for Roma og Augustus og sidst men absolut ikke mindst amfiteatret der i dag er en af de seks største romerske amfiteater der eksisterer i dag .Det var Claudius der lod det bygge som et lille amfiteater, men det blev senere udvidet til et Forum beregnet til gladiatorkampe, og da det stod færdigt kunne det rumme 23000 tilskuere.

Image
Fra Forum i Pula.

Image
Fra Pula.

Så Istrien er absolut et besøg værd, og vil man besøge Istrien som campist er der rig mulighed for det, da det vrimler med campingpladser langs hele kyststrækningen med mulighed for at bade i det krystalklare vand

Når vejen følges fra sydspidsen af Istrien mod nord på den østlige side, møder man andre byer der er et besøg værd bl.a. Medulin, Labin samt Opatija der med sine 18000 indbyggere er Istriens næststørste by så er man til kurbade er Opatija lige stedet da det er det område i Kroatien med flest kurbade. Byen grænser op til Kvarnerområdet, så vi fortsætter igennem Ucka tunnelen og er så i Kvarnerområdet hvis hovedby er Rijeka hvorfra der afgår færger til de fire store øer Krk, Cres, Rab og Losinj. Området strækker sig fra Rijeka i nord til Karlobag i syd, og fra kysten mod vest til Karlovac i øst .Ud over hovedbyen Rijeka som er en af Kroatiens største havnebyer er Kvarnerområdet mest kendt for sine 2 nationalparker en lidt nord for Rijeka. Risnjak som blev etableret i 1953 var oprindelig på 34 km2 men er siden vokset til det dobbelte. Den anden store turist attraktion som også er en af Kroatiens største er nationalparken ved Plitvice søerne. Nationalparken med sine 300 km2 blev etableret i 1949 og har stået på Unesco’s liste over verdens kulturarv siden 1979, nationalparken som er en af verdens smukkeste hvis ikke den smukkeste består af 16 søer i forskellige niveauer der er bundet sammen med 92 vandfald og kaskader, og den øverste sø ligger 636 meter over havet og har tilløb fra flere små vandløb. Rundt om alle søerne er der etableret gangbroer så man kan gå rundt om hele området på nogle afmærkede ruter af forskellige længder alt afhængig af hvor meget man orker at gå. Ligeledes er der busser der kan bringe de besøgende rundt fra det ene niveau til det andet, samt på den største sø er der bådforbindelse med elbåde, busser og både er gratis at benytte når entrebilletten er betalt. Afsæt en hel dag til et besøg i parken mindre kan ikke gøre det .

Image
Fra Plitvice Nationalpark.

For de der ønsker det findes der ca. 8 km nord for parken en campingplads Korona hvorfra der går bus til parken, og campingpladsen er et perfekt udgangspunkt for et besøg i parken.

Når vi skal fortsætte mod syd skal vi til at vælge hvilken vej vi vil benytte, enten skal vi vælge den ny anlagte motorvej der går fra Rijeka i nord til syd for Split i syd, eller vi skal vælge den langt smukkere kystvej den gamle hovedvej der går fra Rijeka i nord til Dubrovnik i syd, men hvis man vælger den gamle kystvej skal vi være forberedt på mange sving, så mange at man ikke skal regne med en gennemsnitsfart på mere end 50 km/t, og ligeledes vil der i juli/august være meget trængsel på kystvejen, da den er gratis hvorimod motorvejen er betalingsvej. Vi vælger i denne artikel at benytte os af den gamle kystvej da det er der de små gamle byer er placeret.

Fra Rijeka fortsætter vi mod syd og kommer til byen Crikvenica der er blevet et populært turiststed på denne del af kysten på grund af sin beliggenhed i læ for vindene der suser fra Velebit bjergene hvilke bevirker varme somre og lune vintre, længere mod syd finder vi Novo Vinodolski den gamle by er anlagt på en højderyg med udsigt ud over Vinodol-dalen ,byen optager en stor plads i Kroatiens historie da det var her i en borg opført af Frankopan-hertugerne at Vinodol-kodekset blev til den 6 januar 1288 en af de ældste Kroatiske lovtekster.

Længere mod syd finder vi byen Senj det mest vigtige ved den by er at der er færgeforbindelse til øerne Krk og Rab. De sidste mange kilometer inden vi når til byen Karlobag hvor Kvarna og Dalmatien mødes, vil vi hvis vi ser ud over havet (hvilke det ikke er til at undgå) se en meget gold ø som er er øen Pag, der er færge fart til øen fra byen prizna ca. 50 km syd for Senj.

Gå til Del 1 - Gå til Del 2

 

Annonce

Fakta om camping i Kroatien

Biludstyr og sikkerhed

Advarselstrekant er obligatorisk, og hvis man har campingvogn/trailer med, skal man have 2 stk. advarselstrekanter. Ligeledes skal man have forbindskasse og en sikkerhedsvest, som skal benyttes i tilfælde af uheld, ellers risikere man en bøde. Ekstra sæt pærer til bilens lygter, med mindre bilen er monteret med neon, xenon, LED lygter eller lign. Brandslukker er også påkrævet. Seler er naturligvis obligatorisk, og børn under 12 år må ikke sidde på forsædet og børn op til 5 år skal sidde i en autostol, børn mellem 5 og 12 år skal bruge en trepunktsele med base. Vedrørende dæk og snekæder, anbefales det at kører med vinterdæk som er M + S-mærkede, i perioden fra november til april. Det er obligatorisk med vinterudstyr hvis vejene er dækket af is eller sne. Som minimum kan sommerdæk med min. 4 mm og snekæder bruges. Pigdæk er ulovlige.

Færdselsregler

Regler for håndholdt mobil er som i Danmark. Bøder betales på stedet, hvis man ikke har mulighed for det, skal den betales inden for 8 dage. Radar- eller laserdetektor er ulovligt. Promillegrænsen er 0,5.  For fører af køretøjer over 3,5 tons og for personer under 24 år er den på 0,0. Lyset på bilen, skal nærlyset været tændt om natten og i dårlig sigtbarhed. Dog i perioden fra sidste søndag i oktober til sidste søndag i marts, skal nærlyset også være tændt om dagen. Motorcykler/scootere skal altid have lys på. HUSK altid et ekstra sæt pære, medmindre bilen bruger xenon, neon eller LED lign. pære.

På grund af asfaltbelægningen bliver vejene i Kroatien glatte, nærmest olieagtige i regnvejr, så der skal farten halveres. Og hvor der på visse strækninger skiltes der med sidevind, skal man især være opmærksom på kørsel med campingvogn/trailer.

I Kroatien findes der op 3 parkeringszoner, rød – gul og grøn i byerne. Hvoraf den røde er den dyreste. Ulovlig parkerede biler kan blive låst med en hjul klamme. Og bøden for at få dem låst op er mellem 100 og 300 kroatiske kuna.

Trafikinformation kan man få døgnet rundt på 01464 0800 og på 06052 0520.

Hastigheder

  • I byen: er hastigheden = 50 km/t
  • Landevej: Bil og motorcykel = 90 km/t
  • Landevej: bil m/campingvogn/trailer – autocamper = 80 km/t
  • På landeveje må bilister under 25 år maks. kører 80 km/t
  • Motortrafikvej: Bil og motorcykel = 110 km/t
  • Motortrafikvej: bil m/campingvogn/trailer - autocamper = 80 km/t
  • På motortrafikveje må bilister under 25 år maks. kører 100 km/t
  • Motorvej: Bil og motorcykel = 130 km/t
  • Motorvej: Bil m/campingvogn/trailer – autocamper = 90 km/t
  • På motorveje må bilister under 25 år maks. kører 120 km/t
  • På motorvej skal man som min kører 60 km/t.

Vejafgifter

Der er forskellige muligheder for at betale, enten ved bommen eller forudbetalte billetter og kort som købes ved betalingsanlægene i Kroatien. Der kan betales med Kuna, Euro, USdollar og med de gængse kreditkort.

På følgende motorveje er der vejafgift:

  • A1 = Zagreb – Split
  • A2 = Zagreb – Macelj
  • A3 = Bregana – Zagreb – Lipovac
  • A4 = Zagreb – Gorican
  • A6 = Zagreb – Rijeka
  • A7 = Rijeka - Rupa

Camping

Kun tilladt på offentlige campingpladser.

Valuta

Kuna

Nationalsproget

Kroatisk.

Toldregler

EU’s toldregler er gældende.

Strøm

230V vekselstrøm

Brændstof

Benzinen hedder Eurosuper 95/Eurosuper 98 – Diesel hedder Dizel/Eurodizel

Vigtige dokumenter

Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis -  Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug forhjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi: 112. Ud over 112 som vi kender hjemmefra kan man kontakte politiet på 92, brandvæsenet på 93 og ambulancen på 94.

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter.  Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis.Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp: Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. Har man ikke kaskoforsikring eller vejhjælp med europadækning kan man få hjælp via den kroatiske bilklub HAK på tlf. 987 – mobilnr. (01)987. Fra et udenlansk mobiltlf. 00 385 1987 mod betaling.

Links til at finde Campingpladser i Kroatien

http://croatia.hr/da-DK/Aktiviteter-og-sevardigheder/Camping

http://www.eurocampings.dk/kroatien/

Nyttige links

Top 10 ting i Kroatien: http://www.skyscanner.dk/nyheder/top-10-ting-i-kroatien

Lidt om Kroatien: http://www.travelmarket.dk/kroatien/c-hr/rejseguide.htm

MotorvejsbetalingerRegler for kørsel med Campingvogn/trailer i udlandet kan være skærpet, brud på disse kan medfører bøde eller endog forbud mod videre kørsel. Læs mere om reglerne her (http://www.fdm.dk/biler/trailer-campingvogn/trailer-campingvogn-til-udlandet)

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information