Lmc60rsjubi presse 100715 01

Fra den legendariske ”Knospe” campingvogn bygget af Heinz Austermann i 1955, til Erwin Hymers overtagelse i 1991 er der sket meget på de 60 år LMC har eksisteret. LMC er i dag en af de mest fremtrædende spillere i Erwin Hymer gruppen.

Annonce:

LMC er bygget på stolte traditioner og godt håndværk. Og leverandør af verdens bedste ferieform, Camping.

Alt har en historie…

Alt begyndte med en stor passion for campinglivet. Heinz Austermann, kunstmaler og læge, besøgte allerede i 40´erne mange forskellige teltpladser når han og hans hustru rejste rundt i Europa.

For ikke at blive besværet af regn og dårligt vejr, udviklede han i 1950 campingvognen ”Falter” og i 1955 campingvognen ”Knospe”. Det var til at starte med bare for at dække deres eget behov, men idéen blev hurtigt efterspurgt af andre.

Med produktionen af ”Knospe” campingvognen i 1955, blev første kapitel i en succesrig historie om LMC Caravan GmbH & Co. KG. skrevet.

Annonce:

Lmc60rsjubi presse 100715 02Disse campingvogne var startskuddet til 60 års campinghistorie

Sammen med 15 medarbejdere fremstillede Heinz Austermann de følgende år mange variationer af ”Knospe” campingvognen på fabrikken i Sassenberg.

I midten af 60´erne solgte han fabrikken til Wilhelm Saure. Hurtigt efter opstod de legendariske modelserier ”Lord” og ”Münsterland”.

I 70´erne blev dele af produktionen flyttet til Rheine og Warendorf. Men fra 1981 blev hele produktionen koncentreret om Rudolf-Diesel-StraBe i Sassenberg, hvor fabrikken er beliggende i dag.

I 1991 overtog Erwin Hymer firmaet og en ny era begyndte i Sassenberg. I de følgende 20 år blev der gjort gentagende investeringer i udbygning af produktionen. Og med klog markedsføring og en masse nytænkning, ledte Erwin Hymer firmaet LMC til at få en førende markedsposition inden for letvægtskonstruktioner.

I dag bliver der produceret ca. 3000 campingvogne og 1600 autocampere af LMC i Sassenberg.

Jubilæumsmodel – en masse campingvogn for pengene

I anledning af jubilæumsåret skyder LMC det hele i gang med en jubilæumsmodel der er spækket med udstyr og smarte detaljer.

LMC Vivo 490 E. Den er fyldt med ekstraudstyr til en værdi på over 22.500,- kr.

Lmc60rsjubi presse 100715 03Vivo 490 E elegant ydre.

Den 7,23 meter lange og 2,33 meter brede campingvogn har en totalvægt på 1.800 kg. Campingvognen har to enkeltsenge og en rummelig rundsiddegruppe der nemt kan redes op til to ekstra opredninger.

Lmc60rsjubi presse 100715 04Praktisk indretning med op til 4 sovepladser og masser af både frivægt og opbevaringsplads.

Køkkenet er velfungerende og funktionelt og der er et praktisk toiletrum. LMC er kendt for meget opbevaringsplads og det er der selvfølgelig også i denne campingvogn. Frivægten er på hele 434 kg. så der er masser af plads til bagage både fysisk og vægtmæssigt.

Lmc60rsjubi presse 100715 05Funktionelt køkken med god opbevaringsplads.

Lmc60rsjubi presse 100715 06Rummeligt soveværelse med masser af opbevaringsplads. Der er også lameludtræk således at sengene kan redes op til en stor kingsize dobbeltseng.

Lmc60rsjubi presse 100715 07Rummelig siddegruppe med mulighed for opredning – bemærk alle overskabene. Der er masser af opbevaringsplads.

Udstyrspakken der følger med denne jubilæumsmodel gør at du faktisk ikke selv behøver at købe noget ekstraudstyr til campingvognen.

Den kommer med den populære Truma XT mover, Isabella Capri Coal fortelt med carbon X stænger, Cykelstativ, Truma Therme varme, sikkerhedsdør med myggenet og affaldsspand, indikator for ferskvand, fjernbetjening til forteltslampen, samt hele autark pakken.

Og selvfølgelig ikke at forglemme LMCs banebrydende Long Life Technology (LLT) der giver 12 års tæthedsgaranti, glasfibertag m.m..

Designmæssigt er der selvfølgelig også kræset for detaljerne. Det ydre design er specielt for jubilæumsmodellen, den kommer med alu-fælge og et smart 60 års jubilæumslogo pryder bagenden af campingvognen.

Det indre design er der også kræset om, da polsteret i siddegruppe er specielt for denne model. Også her, præger et 60 års jubilæumslogo stoffet.

Jubilæumsmodellen kommer i et begrænset antal – 60 stk. og kun få af disse kommer til Danmark. De er allerede begyndt at lande hos de danske campingforhandlere, så hvis man skynder sig er der en god chance for at gøre en rigtig god handel.

Prisen for denne jubilæumsmodel, alt inklusiv er kr. 219.900,-

Besøg LMCs hjemmeside for at finde nærmeste danske forhandler.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information