Image

Her er campingvognen til børnefamilien, der vælger at ligge fast og ønsker masser af plads. Casa Familia 720 RDK fra LMC er en rigtig stor campingvogn. Så det er nok de færreste, der har mod på at køre rundt med den på krogen (og nok endnu færre, der har en bil, der kan trække den).  Men uanset om man vælger at være fastligger eller besøge nye steder og lande, så giver Casa Familia 720 RDK masser af plads og albuerum på ferien.

Annonce:

Casa Familia serien er målrettet udviklet til moderne og unge børnefamilier.  Her anvendes friske farver, og der lægges vægt på trivsel for alle på ferien.

Med et indvendigt mål på 7,22 m. er der langt mere plads end i de fleste andre campingvogne.  Men LMC har ikke stoppet så meget mere ind i vogne af den grund.
 
Forrest i Casa Familia 720 RDK er der en fransk dobbelt seng. Ved siden af dobbeltsengen er der et kombineret toilet- og baderum med udvendig håndvask.

Image
Fransk dobbeltseng til forældrene

Image
Kombineret
toilet og baderum
Image
Udvendig håndvask
med masser af plads

Lige bag de voksne soveafdeling ligger ’børneværelset’. Dette består af to køjesenge og en mindre siddegruppe. Denne siddegruppe kan om dannes til en ekstra seng.

Annonce:

Image
Børneværelset

Image

Efter ’børneværelset’ kommer køkkenet. Her er der tale om et rigtig stort og dejligt vinkelkøkken med masser af plads. Det er placeret i den side af vognen, der vender væk fra forteltet, så køleskabets udluftning ender ikke i forteltet.

Image

Modsat køkkenet er der et stort skab og nogle hylder.

Og endelig – helt bagerst i campingvognen – er der en stor rundsiddegruppe med plads til hele familien. Denne kan også omdannes til en seng.

Man kommer nok ikke til at mangle soveplads i Casa Familia 720 RDK. Der er plads til 5 voksne og 2 børn.

Også bagageplads er der masser af i Casa Familia 720 RDK. Der er magasiner under alle senge og bænke og overskabe og hylder hele vejen rundt i campingvognen.

Casa Familia 720 RDK er en meget indbydende vogn. Indvendigt fremstår den flot med dekor i pæretræ og tekstiler i mørkeblå nuancer. Udvendigt fremstår Casa Familia 720 RDK rigtig smart med hvid bundfarve, blå stafferinger og sølv afdækning i front og ved hjulkasser.

Image
Smart afdækning ved hjulkasser

Casa Familia 720 RDK leveres standard med køleskab på 86 liter, gaskomfur og vask i køkken, brusebund i badeværelse og toilet med elektronisk skyl, indbygget vandtank på 44 liter, Truma blæsevarme og emhætte.

Casa Familia serien kan udvides med de samme udstyrspakker som de øvrige serier fra LMC herunder bl.a. en Familia pakke, en Autakie pakke, en Truma eller en ALDE vinterpakke - begge med vandbåren gulvvarme.

Og så lige til sidst... vi sagde at man fik meget plads i denne campingvogn. Og når man regner på det, bliver det ikke mindre impornerende. Selve campingvognen har et indvendigt flademål på ca. 17,3 m2. Vælder man så et fortelt med en dybde på 3 meter, så giver det ca. 23,3 m2. Dvs. man får i alt ca. 40 m2 at boltre sig på - og det er altså meget, når der er tale om en campingvogn med fortelt.

Specifikationer

Totallængde  904 cm
Karrosserilængde  777 cm
Indvendig længde  722 cm
Totalbredde  247 cm
Totalhøjde 257 cm
Indvendig højde  195 cm
Skinnemål fortelt  2248 cm
Totalvægt  1900 kg
Egenvægt   1590 kg
Totalvægt kan synes op til 2200 kg
 Sengemål for 199x152 cm
Sengemål bag  218x177/150 cm
Sengemål midte  180x94 cm
Sengemål køjer 182x70/65 cm

Læs mere hos LMC

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information