Rigtigt mange campister vil gerne dele deres oplevelser med andre campister via deres private hjemmesider. Mange af disse hjemmesider er rigtigt gode og kan være meget inspirerende for andre campister.
Men at finde disse hjemmesider ude I Cyberspace, kan ind imellem være svært. Og det er jo rigtigt ærgerligt at bruge mange timer på en hjemmeside, og den så ikke bliver besøgt.
Vi har fra starten af, bestræbet os på at have en omfattende linksektion. Vi prøver løbende at holde den opdateret og føjer næsten dagligt nye links til. Vi holder øje med hvad der dukker op af nye private hjemmesider og kontakter indehaverne for at høre om de evt skulle være interesseret i at vi linker til dem fra vores linksektion. Selvfølgelig opdager vi ikke alle nye campinghjemmesider, så det er også rigtigt dejligt når folk, uopfordret, skriver til os og gerne vil bytte links.
Har du selv en privat campinghjemmeside eller kender en der har en, må I meget gerne checke om den er I vores linksektion. Er den der ikke, så send os lige en mail og vi vil føje den til i den rette kategori.
Ud over at have en omfattende linksektion med private campinghjemmesider, omfatter vores linksektion også links til mange andre hjemmesider, hvor de fleste selvfølgelig er campingrelateret.
Som sagt gennemgår vi vores linksektion med jævne mellemrum, men selvfølgelig sker det at vi overser et defekt link, eller at de oplysninger vi giver ikke er korrekte. Skulle dette være tilfældet, vil vi blive rigtigt glade for at få besked.
Links: | |
Relevante Link(s) : | Gå til Link-sektionen |