presse liseberg 01

Nordens største forlystelsespark Liseberg i Göteborg i Sverige, åbner dørene for den nye sæson. Svenskerne vil gerne have Danskerne med i loopet, når den nye superattraktion Helix har premiere i forlystelsesparken. Helix er en af verdens vildeste rutsjebaner, med en unik kombination af maksimale G-krafter, svævende vægtløshed og vilde loops.

Annonce:

Tag på camping i Göteborg og få et sus i maven

Under arbejdet med Helix har ambitionerne været tårnhøje, mens man ideudviklede, tegnede og byggede det helt ny fartmonster af en rutsjebane. Man ville skabe en af verdens vildeste rutsjebaner.
Byggeriet af den helt nye rutsjebane Helix som rutsjebanen kaldes, startede allerede i starten af 2013. Og den meldes klar til forlystelsesparken Liseberg i Göteborg i Sverige, åbner den 26. april for den nye sæson.

Helix slår alle rekorder, når det gælder kombinationen af fart, hældning, højde og sug i maven. Og det er den største investering Liseberg nogensinde har gjort.

presse liseberg 02Der bygges på højtryk

Administrerende direktør for forlystelsesparken Liseberg, Andreas Andersen udtaler "Med Helix har vi vendt op og ned på alle traditionelle standarder og har skabt en bane, der er mere begivenhedsrig end nogen anden bane i verden”

Annonce:

Nyhed med mavesugsgaranti

Helix er vild, hurtigere og længere. Turen varer over to minutter og strækker sig over 1,4 kilometer. Helix har tre bakker med ”frit fald” og med en hastighed op til 100 km i timen, gør at du svæver med en vægtløshed. Turen byder også på ikke kun en men to adrenalinfremkaldende tyngdeændringer, med 4,3 i G-krafter.

presse liseberg 03Mon ikke denne rutchebane kan give selv den mest hårdhudede sug i maven

Liseberg nyeste kronjuvel til samlingen af attraktioner ligger på østsiden af parken, hvor den slinger sig over bjerget og de høje trætoppe. Ved årets sæsonåbning er Helix et trækplaster ud over det sædvanlige, som Liseberg selv er meget stolt af.

presse liseberg 04Med en længde på næsten 1.4 km og en varighed på mere end 2 minutter, er det lidt af en tur man kommer på

Den 26. April 2014 starter den nye sæson, og som Andreas Andersen fortæller ”Helix har ganske enkelt lidt mere af det hele. Vi er glade for, at vi kan byde sæsonens gæster på en attraktion i verdensklasse”

Om Helix:

• Tophastighed: 100 kilometer i timen
• Makshøjde: 52 meter
• Banens længde: 1,38 kilometer
• Varighed: 2 minutter og 10 sekunder
• Launcher (acceleration): 2 styk
• Vægtløshed: 3 gange
• Op- og nedkørsler: 7 gange
• Tog: 3 stk. med plads til 20 personer i hvert togsæt
• Kapacitet: 1.350 personer i timen
• Leverandør: Mack Rides
• Investering: 200 millioner svenske kroner
• På række 10 i hvert tog findes det såkaldte ”Big Boys-seat” til gæster med behov for ekstra plads.

Om Liseberg

Med over tre millioner besøgende om året, er Liseberg Nordens største forlystelsespark og Sveriges største Turistattraktion.

Klik her og læs mere om Liseberg
Klik her og find en campingplads nær Göteborg

 

 

Annonce

Fakta om camping i Sverige

Biludstyr og sikkerhed

Advarselstrekant er obligatorisk at medbringe på turen til Sverige, samt det er en god ide at have en brandslukker og førstehjælps kasse med. Sikkerhedssele er ligeså lovpligtigt, og der må selvfølgelig ikke være flere i bilen, end der er seler til. Børn under 135 cm skal bruge sikkerhedsudstyr som passer til barnets højde og vægt.

Fra 1. december til 31. marts er det påbudt at bruge vinterdæk når vejene er våde og temperaturen er omkring 0 grader eller derunder, eller der er is/sne på vejen. Vinterdækkene skal være produceret til vinterkørsel mærket med M+S og min. 3 mm mønster. Anhængeren skal ligeså have påmonteret vinterdæk. Pigdæk er tilladt i perioden 1. oktober til 15. april. Snekæder kan benyttes når vejr og vejforhold kræver det.

Færdselsregler

Lygteføring er som i Danmark, dog må tågelygter ikke anvendes sammen med nærlys, og kun når sigtbarheden er meget dårlig. Det er tilladt at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, så længe det ikke påvirker kørslen på en negativ måde. Den ottekantede stoptavle betyder at man skal stoppe helt op, og man ser meget strengt på det bliver overholdt.

Parkering er kun tilladt i kørselsretningen, undtaget på ensrettede veje. Mange byområder har lokale parkeringsregler, oplysninger om disse fås på turistkontorer eller politistationer. Der er afgift for parkering i de fleste mellemstore og større byer.

Promillegrænsen er på 0,2 %

Hastigheder

Hastighederne er meget forskellige fra by til by og vej til vej, så hold godt øje med skiltningen.

  • I byerne = 30,40,50,60 eller 70 km/t.
  • Landeveje/motortrafikveje for personbil/autocamper under 3500 kg. = 70,80,90 eller 100 km/t
  • Landevej/motortrafikveje personbil m/anhænger med påløbsbremse = 80 km/t
  • Motorvej for personbil/autocamper under 3500 kg. = 110,120 km/t
  • For anhænger uden påløbsbremse gælder andre regler, se Nyttige Links herunder

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

Rute 50 omkring Motala og rute E4 omkring Sundsvall opkræves der vejafgift, som bliver trukket automatisk og regningen bliver sendt hjem til bilens ejer. Rundt om Stokholm og Göteborg er der en betalingsring, opkrævningen foregår automatisk via kameraer og regningen bliver sendt til bilens ejer.

Camping

Det er tilladt at overnatte en enkelt i telt uden for offentlige campingpladser, på privat grund skal lodsejeren spørges. Overnatter man i bil/campingvogn på rastepladser, parkeringspladser eller gader er det tilladt, men frarådes. De fleste pladser kræver et Camping Key Europe kort, men på de uafhængige camping pladser kan det internationale Camping Card bruges.

Valuta

Svenske kroner SEK og de fleste kreditkort som Visa-kort, MasterCard, Maestro kan bruges.

Nationalsproget

Svensk

Toldregler

Sverige er medlem af EU, så EU’s toldregler er gældende.

Rygning og alkohol

Øl, vin og spiritus på restauranter og barer skal man være 18 år for at måtte bestille. Men i ”Systembolagets” butikker skal man være 20 år. Der sælges ikke øl, vin og spiritus i alm. fødevarebutikker.

Strøm

230V vekselstrøm

Brændstof

  • Blyfri (95,95, E85*) og Diesel
  • *E85 (85% bioethanol + 15% benzin) = Må ikke benyttes i alm. benzin biler men kun til biler, der er egnet til det.

Vigtige dokumenter

Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land). Rejse med dyr til Sverige skal samtidig anmeldes til Tullverket, dette gælder også gennemrejse.

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi: 112. Ved ulykker med dyr (elge, hjorte, rensdyr, bjørne, ulve eller vildsvin) kan man ud over 112 ringe 114 14 som er et landsdækkende politinummer. Husk at afmærke stedet så politiet kan finde det, inden man kører videre. Påkørsel af mindre dyr, hare, ræve, grævlinger anmeldes ikke.

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte Falck på tlf. 00 45 70 10 20 30. Hvis man ikke har kaskoforsikring eller vejhjælp med europadækning, kan man tilkalde vejhjælp via Assistanskåren på 020-912 912 eller på +46 8 62 75 757 mod et gebyr.

Links til at finde Campingpladser i Sverige

Nyttige links:

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information