Manden kører campingvognen til feriemålet

Kvinderne sidder på passagersædet, når ferien foregår i campingvogn, viser ny undersøgelse fra FDM camping.

Annonce:

Der er ikke meget ligestilling bag rattet, når danskerne sætter campingvognen bag på bilen. En undersøgelse, som FDM camping har fået foretaget, viser, at det i otte ud af ti tilfælde er manden (78 pct.) er manden, der sidder bag rattet, når der hænger en campingvogn bag på bilen.

Kun i 5 pct. af tilfældene er det kvinderne, der har ansvar for at styre bilen, mens tjansen på førersædet deles (7 pct.) eller overlades til andre (10 pct.) i resten af tilfældene.

"Det er en rigtig god idé at være flere om at køre, når man skal køre i længere tid, da det er umuligt at bevare koncentrationen, hvis man sidder for længe bag rattet. Så risikerer man heller ikke at strande et sted, hvis der opstår sygdom. Og kvinder er ligeså gode til at køre campingvognen som manden", siger chefinstruktør Søren Holten Jacobsen fra FDM Sjællandsringen.

Undersøgelsen viser også, at rigtig mange campister er nervøse for, at campingvognen kommer i slinger. Mere end hver tredje (37 pct.) svarer således, at de er nervøse for at komme i slinger. Desuden svarer især kvinderne, at de overlader rattet til deres mand, fordi de ikke tør køre med campingvognen. Derfor råder FDM også campister til at træne deres køretekniske evner på et køreteknisk kursus inden campingferien.

Annonce:

"Der er ikke noget lovkrav om, at man skal på køreteknisk kursus med sin anhænger, når man blot har et almindeligt kørekort til personbil. Men vi oplever alligevel mange efterspørge det. Derfor er vi fra i år begyndt at tilbyde køretekniske kurser for campister, hvor man lærer at håndtere sit vogntog i kritiske situationer - under trygge forhold - så man trygt kan køre af sted på ferie med campingvognen", siger Søren Holten Jacobsen.

Han understreger, at både mænd og kvinder kan deltage på kurserne, og at alle får stort udbytte af kurset. På kurserne, som varer 6 timer, lærer man alt fra parkering med campingvognen til bremse- og undvigemanøvre med campingvognen på både tør og glat vej.

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Catinét for FDM camping. 503 campister har deltaget i undersøgelsen.

Pressemeddelelse

Links:
Relevante Link(s) : FDM Camping

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information