Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Efter en helt fantastisk uge i Avignon, så skulle vi videre sydpå. Dagens køretur var på bare 121 km, så vi havde rigtig god tid til både at pakke sammen, at trille dernedad og ankom stadig tidligt på dagen. Skøn fornemmelse.

Annonce:

Vi havde hjemmefra booket en plads på Camping Le Mas i byen La Couronne. Vores gps kendte ikke lige adressen, så det sidste stykke måtte vi køre efter vores kort og det gav lidt problemer for vi kunne ikke lige umiddelbart finde campingpladsen.

Efter at have spurgt os for hos en meget lidt turist-venlig dame på turistbureauet i nabo- byen Carro, så besluttede vi os til at køre tilbage til La Couronne og se om vi kunne finde et campingskilt. Det lykkedes heldigvis - faktisk fandt vi rigtig mange campingplads- skilte, da vi først kom ud ad den rigtige vej!

Vel ankommet blev vi budt velkommen og en meget effektiv kvinde i receptionen kørte Helle en tur op til vores parcel i en golfvogn.

Sådan en gratis køretur skal jo nydes, men kort efter starten meldte de første tanker sig: skal vi virkelig op af den her skråning? Og den næste var: og skal vi så VIRKELIG rundt om det smalle hjørne, inden vi egentlig er helt oppe af skråningen?

Annonce:

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Dagen efter vores ankomst ankom vores store børn Britta og Morten og deres kærester Rune og Kiki. De havde fået en uges ferie foræret af os og kom flyvende til Marseilles lufthavn ca. 30 km væk. Vi havde lejet en bil til dem, for vi kunne jo ikke være 7 i Opel'en. Da de ankom var den bookede størrelse ikke tilgængelig og de kunne så få en Fiat Panda eller vente. De ventede og endte med en Ford Focus C-max med 7 sæder.

Vi havde booket en plads til dem ved siden af os og brugte formiddagen på at få slået to små telte op og pumpet luftmadrasser op så alt var klar når de ankom.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Camping Le Mas er en stor 4* campingplads med rigtig mange mobilhomes, men også en del pladser for telte/campingvogne. Vores parcel lå sammen med 3 andre inde mellem en masse mobilhomes, men den var stor og med en del skygge.

Jorden er stenhård og nogle steder gav selv tarzanpløkkene op! Her er trickset så at sørge for at en del af pløkkene skal bankes i, der hvor de vander, for der er jorden blød.

Der er absolut ingen græs men mange gamle pinjetræer og lidt buske mellem pladserne giver en fin adskillelse. Strøm og vand var dejlig tæt på pladsen.

Toiletbygningerne er meget flotte, der er rent og pænt, og de er ikke opdelt i en herre- og dameafdeling. Der er varmt vand i bruserne omend det skifter ret meget mellem varmt, køligere og koldt - helt uforklarligt! Der ligger flere toiletbygninger rundt omkring på pladsen, så de er aldrig langt væk.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Der er en butik lige uden for pladsen - den har en fin størrelse, men er nok ikke det billigste sted at handle. Til gengæld har de noget fantastisk groft brød, som vi hurtigt fik smag for. De har også alt det, der er brug for: madvarer, drikkevare, vand, pasta, toiletpapir, myregift etc.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Der er en restaurant inde på pladsen og Le Umbrello uden for pladsen. Den sidste har også en poolbar, hvor der kan købes drikkelse og is.

Ved restauranten inde på pladsen er der gratis internet, omend det fungerede rigtig dårligt. Det var svært at komme på og det lykkedes os kun at komme på, fordi der kom en venlig franskmand og pillede lidt hist og pist og voila, så kunne vi komme på.

Når først vi var på, så fungerede nettet til gengæld hurtigt og fint - indtil en eller anden skubbede os ud, fordi de var blevet tildelt samme ip-adresse.

Pladsen ligger lige ud til Middelhavet og hvis man har lyst, kan man betale en del ekstra og få plads lige ud til vandet - og et offentligt areal.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Vi havde glædet os til at bade i Middelhavet, men det var skrækkelig koldt. Og da pladsen tillige har et stort poolområde og poolen viste sig at være knap så kold, så blev den vores foretrukne.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Samtidig blæste det også voldsomt stort set alle dage, og der var lidt mere læ ved poolen. Der findes en børneklub på pladsen og de kom næsten hver eftermiddag ned til poolen for at danse.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Der findes også en boldbane på pladsen - der så vi nu ikke den store aktivitet.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Og så påstår Sabrina, at Frankrig bare er SÅ skævt et land.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Til sidst et par billeder, som de unge mennesker tog en dag de var ude at sejle på vandcykel.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Ud over en rigtig daseferie, så kørte vi lidt småture i området. Den ene dag tog vi ind til den nærmeste større by: Martigues.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

En af de tre landsbyer hed l'Isle og det var den vi koncentrerede os om. Vi skulle naturligvis ind i den nærmeste kirke, Eglise del la Madeleine.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Kirken blev afsluttet i 1680 i barok stil. Her findes statuen af Jomfru Maria og barn, malerier af Michel Serre (1694) i kapellerne og en prædikestol i valnød fra 1694.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Tæt på kirken fandt vi den charmerende Canal San Sébastien, der består af gamle fiskerhuse malet i alskens lyse farver. Fiskerne brugte nemlig resterne af malingen fra skibene.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Ellers præges bydelen l'Isle af smalle gader kantet med høje huse i fine pastelfarver.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Vi kom også forbi statuen af Etienne Richaud (1841-1889). Han var søn og barnebarn af fiskere, men besad store administrative evner og blev derfor udnævnt til den første guvernør i Indonesien.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Her findes enkelte butikker og en del restauranter, men skal der shoppes igennem, skal man vælge bydelen Jonquières, som har et bredere udvalg af butikker.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Vi tog også på marked i byen Carro-le-Rouet. Det var et mindre marked, men havde stadig alle de boder der hører sig til: tøj, smykker, tasker, sko, frugt og grønt, fisk og legetøj.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Carro-le-Rouet har sin egen hyggelig havn og uden for byen sit helt eget rive-krat - helt ligesom resten af kysten har det.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Og hvorfor interesserer vi os så sådan for, om der er rive-krat eller ej?
Jo fordi vi selvfølgelig også var ude at geocache og det krat gav ikke de pæneste ferieben...

Herunder er Søren klatret ned på stranden for at lede efter en cache, der er gemt under en...sten! Efter lang tids søgning og noget der oppefra så ud som om alle sten var blevet vendt, så dukkede den altså ikke op. Det var især Søren noget træt af.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Men kysten er rigtig flot, så noget fik vi ud af strabadserne den dag.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Højdepunktet for udflugter fra denne campingplads var en tur til Carmague-området. Området er egentlig Rhôneflodens delta og meget fugtigt. Her opfostres sorte tyre til tyrefægtnings- arenaerne, hvide halvvilde heste og udvindes salt af havvandet.

Saltindvindingen strækker sig over et fantastisk stort område med sine røde vandfyldte bassiner. Her produceres 340.000 tons salt om året på de 6000 hektar. De store lyserøde bassiner indeholder saltvand af en høj koncentration, som inddampes i solen og saltet samles i store bjerge - og det er virkelig store bjerge!

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

I det meget salte vand lever kun to organismer: en alge og en reje. Rejerne - artemia salina - lever af algen - dunallelia sallee - som er meget rig på karoten. Når vandet bliver for salt, dør rejerne og algerne blomstrer voldsomt op og derfor er nogle af bassinerne meget røde. Så røde at også skyerne bliver farvet røde...

Her er lavet et højt udkigspunkt, så vi turister har mulighed for at kigge ud over området og ved siden af er en lille dam, hvor saltet ligger tykt ved kanterne.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Vi var nødt til ned at mærke, se og smage - og kan konstatere at vandet er meget salt, at saltet er forbavsende hårdt, blankt og meget smukt.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Men vi var især interesserede i at finde de flokke af vilde flamingoer, som skulle bo i området.

Heldigvis var vi inde for at få et kort over området og her fik vi at vide at flamingoerne var ude i området ved Etang Fangassier, så der fortsatte vi ud.

Og her var de så - de store flokke af flamingoer. Her findes en koloni på 10000 flamingoer, der bygger rede i området. Så mange så vi ikke men vi så mange - rigtig mange.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Efter nogle pragtfulde - men også ind imellem meget blæsende - dage, så måtte de unge hjemad igen - lidt mere brune, afslappede og klar til at møde de daglige udfordringer.

Vi tre tilbageladte valgte at køre til Carry-le-Rouet igen for vi havde hjemmefra besluttet, at vi meget gerne ville finde vores cache nr. 1000 i Frankrig og meget gerne helt ned sydpå.

Vi var nået til kun at mangle 7, men havde haft svært ved at finde nogle - enten var de væk, eller også var de terræn-mæssigt for svære for os.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Men vi havde nu heldigvis lokaliseret en større serie i nærheden af denne by og besluttede derfor, at nu skulle det være.
På vejen rundt kom vi forbi denne fantastiske jernbanebro. Findes det næsten smukkere?

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Og disse billeder viser og med al tydelighed, hvorfor området her kaldes La Côte Bleue - den blå kyst.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Og vi kom forbi denne sjove strand, som bestod af småsten eller er det klipper? Klipperne bestod nemlig af sten på størrelse med hønseæg, der var sat fast i noget der lignede cement.

Vi havde på lang afstand frygtet, at skulle klatre rundt i bunker af løse sten, men det viste sig heldigvis at være lige til at forcere 'bunkerne'.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Vi fandt også nr. 1000, som kan ses herunder. Og der var gaver til os alle... 4 nye Coins - enten kan man samle på dem eller også kan man sende dem videre fra cache til cache. Vores skal nu ikke sendes nogen steder...

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Men Travelbug'en - som hænger fast på Dannebrogsflaget her til højre, den rejser rundt. Denne gang har vi lagt den af i denne cache og så skal den rejse fra cache til cache hjulpet af andre geocachere og ende hjemme i Odense.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Vi har to af dem - denne her rejste sidste år fra Gardasøen og hjem og har nu fået denne nye mission. Den anden startede sidste sommer i en cache på Nordkapp og har længe rejst rundt i Tjekkiet.

Hvis I vil se, hvor de er lige pt, så kan de følges her:

RoseFrederiksen.dk #1 og RoseFrederiksen.dk #2

Den vandretur vi fik her - det er en af de ting vi holder så meget af ved at geocache - for vi havde aldrig endt her, hvis ikke vi skulle finde en cache - eller 7.

Til sidst får i en samling af småkryb, som vi er stødt på lige netop på denne campingplads. På træstammen og under taget hænger en flagermus - hvorfor den kom frem kl. 4 om efter- middagen er en gåde. Ellers er der en cikade, en guldsmed, en stor grim bille og en flot sommerfugl.

Helle og Søren Rose Frederiksen i Frankrig 2012

Links:
Relevante Link(s) : Læs også artiklen på Rose Frederiksen egen hjemmeside
Læs også del: 1 - 2 - 3 - 4

 

Annonce

Fakta om camping i Frankrig

Biludstyr og sikkerhed

Det er påbudt at bruge seler både for og bag, og have kørelyset tændt. Det er obligatorisk at medbringe Advarselstrekant, Brandslukker, Forbindskasse, Sikkerhedsvest (EU-godkendt, EN471 og kan være gul, orange eller rød), Ekstra sæt pære til samtlige lygter og Styrthjelm hvis kørsel på motorcykel. Alkoholtester (formelt lovkrav). Det er TOTAL forbudt at bruge headsæt/høretelefoner når man kører bil og på cykel.

Promillegrænsen er som i Danmark, dog hvis man har under 3års køreerfaring er den på 0,2%. Hornet er forbudt om natten, der bruges lyset.

Camping

Camping udenfor for offentlige campingpladser er kun tilladt med tilladelse fra lodsejer eller off. myndighed. Deslige er det forbudt at campere i statsskove, nationalparker i særlige naturområder og ved strandene. Det frarådes at overnatte på rastepladserne og det er forbudt på gader og veje.

Hastigheder

  • Hastighedsgrænserne i byer er = 50 km/t
  • Landevej, bil og bil m/anhænger, samlet vægt under 3500 kg = 90 km/t
  • Landevej, køretøj over 3500 kg og bil m/anhænger, samlet vægt over 3500 kg** = 80 km/t
  • Motortrafikvej, bil og bil m/anhænger, samlet vægt under 3500 kg = 110 km/t
  • Motortrafikvej, køretøj over 3500 kg = 100 km/t
  • Motortrafikvej, bil m/anhænger med samlet vægt over 3500 kg, men under 12000 t = 90 km/t
  • Motorvej, bil og bil m/anhænger, samlet vægt under 3500 kg = 130 km/t *
  • Motorvej, køretøj over 3500 kg = 110 km/t *
  • Motorvej, bil m/anhænger med samlet vægt over 3500 kg = 90 km/t

Man må ikke kører i venstre vognbane på en 3 sporet motorvej med campingvogn/trailer bagefter.

Miljø og Vejafgift

Når man kører på de Franske motorveje betaler man pr. strækning man kører. Der betales ved den frakørsel som man forlader motorvejen af. Man kan betale med kontanter, Visa Eurocard, Mastercard, American Express. Der er ligeså betaling for at køre gennem tunnellerne og over broer (se nyttige links) Bjergpassene i Frankrig er gratis at passere, på nær Restefond.

Valuta

Euro og der kan benyttes de mest almindelige kreditkort.

Nationalsprog

Fransk

Toldregler

Gældende for EU

Brændstof

Blyfri benzin hedder Sans plomb 95/95-E10/98 og Diesel hedder Gazole/Diesel/B8

Vigtige dokumenter

  • Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas
  • Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005)
  • Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS)
  • Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring)
  • DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade)
  • Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Ambulance – Brandvæsen – Politi: 112.

Ud over 112 som vi kender hjemmefra, kan man i Frankrig komme i direkte kontakt med læge, politi eller brandvæsen:

  • Lægehjælp: 15
  • Politi: 17
  • Brandvæsen: 18

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte Falck på tlf. 00 45 70 10 20 30, hvis man har et Falck-abonnement.

Links til at finde Campingpladser i Frankrig

Nyttige links

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information