Image

Min kone, Christina og jeg har aftalt endnu engang at skrive til altomcamping.dk om vores sommertur til Frankrig og Spanien. Det er min første teltferie i ca. 20 år og for Christina er det første rigtigt teltferie udenfor Danmark nogensinde.

Annonce:

Hjemmefra havde vi forberedt os en smule på turen. Google maps er et program med luftfotos af hele verden, hvor andre brugere har uploadet deres egne ferie billeder.

Vi brugte det, under ferieplanlægningen, til at finde ud af hvor vi havde lyst til at tage hen.

Da Christina fandt billeder fra ’Gorges du Verdon’ (43o48´04 N – 006o14’20 E) var vi sikre på at det ville vi se!

En krystalklar sø for foden af en 150 km lang dal. Floden har igennem millioner af år, slebet sig ned til sit nuværende leje 800 m under dalens kanter.

Annonce:

På nettet havde vi via plads oversigten www.eurocampings.dk fundet Les Roquilles (***) som første mål på turen. Priserne for 2 voksne med bil og telt ligger i omegnen af 27euro pr døgn.

Vi havde uden særlig succes besøgt det franske turist kontor i kbh og hentet lidt brochurer. De handler mest om vin og er derudover ikke særligt informative. ’Turistkontoret’ viste sig at være ubemandet og bestod af sølle 2 reoler med brochurer.

Vi havde bestilt en GPS Tom Tom Euro One fra www.callmeshop.dk . Desværre kunne de ikke leve op til lovede leveringsfrister og efter 1½ uge afbestilte vi det lille vidunder. Heldigvis kunne vi låne en ældre Dunlopp fra familien i Jylland og slap på den måde for at føre papirskort hele vejen.

Vi forlod København ved 1800 tiden lørdag d. 5/7 Det var med vilje at vi ventede til det sene tidspunkt, for at slippe for den værste ferietrafik.

Overfarten med færgen blev brugt til at friske kort kendskabet op og sikre at vi havde den hurtigste rute i GPS’en.

Vi kørte trygt efter GPS’ens anvisninger og kom til campingpladsen uden én eneste omvej.

Med lidt frisk optimisme, havde vi besluttet at køre de næsten 2000 km i ét hug.

Med 2-3 timers mellemrum kørte vi ind på rastepladser for at strække benene og kontrollere kursen i papirkortet. Jeg har lært af skade til søs og sætter aldrig min lid 100 % til et elektronisk kort.

Vi havde som sagt valgt at køre om natten og hele vejen til Luxemburg kørte vi ’køfrit’. Tungt læsset som den lille Lupo 3L’er var, holdt vi nålen i ro omkring 120 Km/t.

Image
Den lille Lupo 3L’er blev fyldt til bristepunktet.

Turen forløb overraskende glat – Vores eneste knude på turen, kom kort efter grænsen Tyskland/Luxemburg. De elektroniske skilte på motorvejen havde sat farten ned til langsomme 60 Km/t på trods af at vi var eneste bil på vejen. Lidt undrende holdt jeg dog farten og blev svært overrasket da jeg små 10 km senere måtte undvige 3 døde vildsvin som lå på vejen i det angivne spor. Deres vejmeldings systems pålidelighed er utrolig.

Image
Shhhh Prinsessen sover.

Efter prinsessens skønhedssøvn gennem hele Syd Tyskland og det meste af Luxemburg, passerede vi ind i Frankrig godt 1000 syd for den Danske grænse. Det var på tide at jeg også overgav mig til passagersædet.

Christina har ikke haft sit kørekort særligt længe, men kastede sig uden tøven ud i den franske morgentrafik. Tempoet blev dog sat lidt ned og efter et par timers tiltrængt søvn åbnede jeg øjnene til ’den danske sommer’ – Regnen silede ned i 6 stive timer. Vi aftalte at regnede det også på ’Les Roquilles’, ville vi fortsætte sydover og ned i Spanien til vi fik ægte solskin. Heldigvis klarede vejret op da vi kom frem til Middelhavets blå vand.

Image
Christina er voldsomt koncentreret i den fremmede trafik

Der er gode muligheder for at holde hvil på ordentlige rastepladser under hele turen. Har man selv mad med og vil ikke bruge de ofte lidt dyre faciliteter er det nok en god idé at have et par stole eller et tæppe handy. Det steder som har en overflod af udendørs borde og bænke. Til gengæld var der altid rent og pænt på toiletter og badefaciliteter.

Et par gange ofrede vi os og købte deres lune retter som vi så kunne smage i munden et par timer. Har man overskud er en stor madpakke hjemmefra klart at foretrække.

Image
I mangel af bænke kan en kantsten bruges når kursen i kortet skal kontrolleres.

Omkring middag førte Vera os gennem Lyon hvor motorvejen forvandler sig til et kort stykke motortrafikvej i stil med Københavns Åboulevard når den er værst – i myldretiden. Med sneglefart under 5 km/t føltes det nærmest som at stå stille.

Image
Det er meget spændende at se de fremmede bybilleder – og et kærkomment afbræk fra motorvejens monotoni.

Tiden blev gjort tålelig af de lydbøger jeg hjemmefra havde lånt af en god ven. Med vores Ipod koblet til bilradioen blev vi underholdt af det ene lydbånd efter det andet. Arthur C. Clark, Terry Pratchet og Stephen King var fantastisk underholdende. 

Ca. 24 timer efter vi var kørt hjemmefra, nåede vi vores første mål, nemlig Les Roquilles. Men det kan I læse mere om i del af vores beretning.

Links:
Læs også: Med telt i Frankrig og Spanien – Del 2

 

Annonce

Fakta om camping i Frankrig

Biludstyr og sikkerhed

Det er påbudt at bruge seler både for og bag, og have kørelyset tændt. Det er obligatorisk at medbringe Advarselstrekant, Brandslukker, Forbindskasse, Sikkerhedsvest (EU-godkendt, EN471 og kan være gul, orange eller rød), Ekstra sæt pære til samtlige lygter og Styrthjelm hvis kørsel på motorcykel. Alkoholtester (formelt lovkrav). Det er TOTAL forbudt at bruge headsæt/høretelefoner når man kører bil og på cykel.

Promillegrænsen er som i Danmark, dog hvis man har under 3års køreerfaring er den på 0,2%. Hornet er forbudt om natten, der bruges lyset.

Camping

Camping udenfor for offentlige campingpladser er kun tilladt med tilladelse fra lodsejer eller off. myndighed. Deslige er det forbudt at campere i statsskove, nationalparker i særlige naturområder og ved strandene. Det frarådes at overnatte på rastepladserne og det er forbudt på gader og veje.

Hastigheder

  • Hastighedsgrænserne i byer er = 50 km/t
  • Landevej, bil og bil m/anhænger, samlet vægt under 3500 kg = 90 km/t
  • Landevej, køretøj over 3500 kg og bil m/anhænger, samlet vægt over 3500 kg** = 80 km/t
  • Motortrafikvej, bil og bil m/anhænger, samlet vægt under 3500 kg = 110 km/t
  • Motortrafikvej, køretøj over 3500 kg = 100 km/t
  • Motortrafikvej, bil m/anhænger med samlet vægt over 3500 kg, men under 12000 t = 90 km/t
  • Motorvej, bil og bil m/anhænger, samlet vægt under 3500 kg = 130 km/t *
  • Motorvej, køretøj over 3500 kg = 110 km/t *
  • Motorvej, bil m/anhænger med samlet vægt over 3500 kg = 90 km/t

Man må ikke kører i venstre vognbane på en 3 sporet motorvej med campingvogn/trailer bagefter.

Miljø og Vejafgift

Når man kører på de Franske motorveje betaler man pr. strækning man kører. Der betales ved den frakørsel som man forlader motorvejen af. Man kan betale med kontanter, Visa Eurocard, Mastercard, American Express. Der er ligeså betaling for at køre gennem tunnellerne og over broer (se nyttige links) Bjergpassene i Frankrig er gratis at passere, på nær Restefond.

Valuta

Euro og der kan benyttes de mest almindelige kreditkort.

Nationalsprog

Fransk

Toldregler

Gældende for EU

Brændstof

Blyfri benzin hedder Sans plomb 95/95-E10/98 og Diesel hedder Gazole/Diesel/B8

Vigtige dokumenter

  • Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas
  • Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005)
  • Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS)
  • Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring)
  • DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade)
  • Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Ambulance – Brandvæsen – Politi: 112.

Ud over 112 som vi kender hjemmefra, kan man i Frankrig komme i direkte kontakt med læge, politi eller brandvæsen:

  • Lægehjælp: 15
  • Politi: 17
  • Brandvæsen: 18

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte Falck på tlf. 00 45 70 10 20 30, hvis man har et Falck-abonnement.

Links til at finde Campingpladser i Frankrig

Nyttige links

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information