Udskriv

Kip Kompakt 37 EK Special

Skrevet af Bjarne til .

Kip Kompakt 37 EK Special er en lille og meget kompakt rejsevogn fra den hollandske fabrik. På trods af den lave egenvægt på 750 kg. er der alligevel tale om en fuldt udstyret campingvogn i høj kvalitet.

Kip Kompakt 37EK Special
Siddegruppen i Kip Kompakt 37EK Special

Kip Kompakt 37 EK har en totallængde på 522 cm og en totalvægt på 950 kg. Den udvendige bredde er kun på 183 cm. Det er altså ikke nogen særlig stor campingvogn. Størrelsen på campingvognen mindskes yderligere ved at Kip har givet Kompakt 37EK en meget aerodynamisk udformning. Forrest er campingvognen ret lav og fronten skråner så op mod den høje bagende på campingvognen, hvor der er fuld ståhøjde.

Kip Kompakt 37EK Special
Kip Kompakt 37EK Special har en meget aerodynamisk udformning

På trods af det meget kompakte ydre har Kip formået at fremstille en lys og meget luftig campingvogn. Når man først er inde i vognen mærker man ikke til de små ydre mål - tvært imod. Kip Kompakt 37EK føles langt større end den egentlig er.

Kip Kompakt 37EK Special
Kip Kompakt 37EK Special set bagfra

Campingvognen er indrettet med en stor siddegruppe/dinette forrest. Her er fin siddeplads til 4 - 6 personer. Om natten reddes siddegruppen så op til enten to enkeltsenge eller en dobbeltseng med et madrasmål på 192 x 172 cm.

I midten af vognen er der et møbel med køleskab på 70 liter, og en hylde med plads til tv. Der er udtag til antenne, strøm m.m. ved denne hylde. Modsat køleskabet er der et højskab m. bøjlestang. I bunden af dette er der monteret en Truma 3002 varmeovn. Køleskab, skab og ovn er således placeret næsten lige over hjulene og giver en god vægt fordeling under kørsel.

Helt bagerst er der et funktionelt køkken og toiletrum. Køkkenet er med vask og gaskomfur m. 3 blus. Der er god plads til service og køkkengrej, og der er varmt vand i campingvognen.

Kip Kompakt 37EK Special
Funktionelt køkken

Toiletrummet er udstyret med vask, varmt/koldt vand og toilet med elektronisk skyl.

Kip Kompakt 37EK Special
Toiletrum med vask, skab og toilet

Ellers der er ikke så meget at sige om det indvendige. Der er er en god belysning, skabe og magasiner som man kan forvente i en campingvogn på denne størrelse. Kvaliteten af møbler, aptering, hængsler er høj (hvilket naturligvis også afspejles i prisen på næsten 130.000,- kr.).

Men det er det man ikke ser, der gør Kip Kompakt 37EK helt speciel. Campingvognen er nemlig ikke opbygget på normal vis med en træramme og isolering af polystyren. Kip Kompakt 37EK er i stedet opbygget med sider af PU-skum dækket af aluminium. Dvs. intet træ-skelet og der kan ikke opstå fugtskader. Taget er fremstillet af slagfast polyester, og kan derfor modstå selv kraftige haglbyger.

Tilnavnet 'Special' indikerer en udstyrspakke, der består af 14" Autec aluminiumsfælge, donkraftstøtter, donkraft og skruenøgle, bagagelem, Horrex plissé myggenetsdør og afdækning af trækstang.

Se med i denne video hvor Bo Madsen fra Safari Caravan fortæller mere om Kip Kompakt 37Ek Special.

Kip Kompakt 37EK Special
Klik i billedet for afspille videoen

Kort:

JavaScript must be enabled in order for you to use Google Maps.
However, it seems JavaScript is either disabled or not supported by your browser.
To view Google Maps, enable JavaScript by changing your browser options, and then try again.

Links:
Relevante Link(s) : Safari Caravan

 

Kommentar (0)
Kun registerede brugere kan skrive en kommentar!

Online nu

Vi har 85 gæster og ingen medlemmer online

RSS Feed

RSS Feed