Det er lidt af en påstand, men ikke desto mindre følte jeg mig straks velkommen, da jeg besøgte Møllegårdens Camping i Vildsund i december 2008.

De smukke lokaler i den gamle landejendom emmede af hygge og historie. Den fantastiske beliggenhed tæt på Vildsund broen gjorde billedet bare endnu mere idyllisk.

Annonce:

Møllegårdens Camping
Indgangen til Møllegårdens Camping

For snart 41 år siden så Verner Nielsen og hans hustru mulighederne i den hurtigt voksende campingbranche. De startede en campingforretning i den gamle landbrugsejendom på Skyumvej i Vildsund.

Møllegårdens Camping
Anna og Verner Nielsen

Møllegårdens Camping
Møllegårdens Camping

Annonce:

Forretningen har igennem alle årene været en familievirksomhed. I 1981 overtog Verner og Annas søn, Niels Kr. Nielsen og hans hustru Birthe forretningen. I dag er 3. generation også aktiv i forretningen da, Michael deres søn, i 2004 købte sig ind i forretningen.

Møllegårdens Camping
Her ses Michael, Birthe og Niels Kr. Nielsen

Helt indtil 1998 boede familien i samme hus som forretningen, men da der endnu engang var brug for udvidelse, flyttede de ud og beboelsen blev nu også inddraget i forretningen.

Forretningen er løbende blevet udvidet. Siden starten af forretningen i 1968 er der ca. hver 5 år blevet bygget til.

Møllegårdens Camping
Campingvogne på gårdspladsen foran butikken

Møllegårdens Camping
Butik med det store udvalg i campingudstyr

Møllegårdens Camping
Også børnene er der tænkt på - de har nemlig deres eget rum i butikken

I 2006 kom en stor ændring. Indtil da har værkstedet været i forbindelse med resten af forretningen, men da der både var brug for mere butiksplads og mere værkstedsplads, købte familien det gamle messecenter på Ferskenvej og indrettede dette til værksted.

Møllegårdens Camping
Det store værksted på den endnu større opbevaringsplads

Dette var en kæmpe udvidelse og Møllegårdens Camping var nu i besiddelse af et af landets største værksteder. Hele 2.500 m2 under tag. Grunden værkstedet ligger på er på ca. 20.000 m2, så der blev også tilføjet masser af udendørs opbevaringsplads. Her kunne de nu tilbyde alt fra klargøring og vask til skadesservice og endda deres egen snedkerafdeling.

Møllegårdens Camping
Stort og moderne værkssted

Møllegårdens Camping
Her er en Dethleffs Camper ved at få en ny side på

Da Verner Nielsen startede Møllegårdens Camping var camping betragtet som en billig og primitiv ferieform. Dette ændrede sig dog i takt med at den generelle efterspørgelse på luksus var stigende. Fra dengang i 1968 da Verner startede forretningen til i dag, er der sket en kæmpe udvikling inden for campingområdet. Møllegårdens Camping har været i stand til at følge med udviklingen og hele tiden leveret det sidste nye af både vogne og udstyr til deres kunder. I dag tilbyder de alt fra luksus campingvogne til mindre telte til vandreturen. De har ligeledes alt inden for udstyr, både til camping og fritid og til husholdningen.

Møllegårdens Camping forhandler følgende mærker: Hobby, Fendt, Dethleffs, Sunlight, Isabella, Outwell. Inden for udstyr er de forhandlere af både DCTs og Camper og Fritids produkter samt en lang række andre fritidsprodukter.

Links:
Hjemmeside: Møllegårdens Camping

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information