Muurikka gasbrænder og stegepande – simpelt men meget alsidigt udekøkken

Stegepanden er nærmest en klon mellem en wok, braai og en stegeplade, og sammen med den kraftige gasbrænder kan man tilberede stegeretter på helt nye måder.

Annonce:

Da vi modtog sættet bestående af stegeplade og gasbrænder, kunne vi til at begynde med ikke rigtig se, hvad vi skulle bruge det til. Vi havde jo en dejlig grill med både stegepande, grillplade og wok, så vi kunne ikke se et behov for Muurikka stegepladen. Men det ændrede sig, da vi tog den i brug.

Bliver varm som bare pokker

Sættet består som nævnt af:

  • Gasbrænder på ben
  • Stegepande med en diameter på 58 cm.
  • Pose til stegepanden
  • En tube med svinefedt

Brænderen syner ikke af særlig meget, men skinnet bedrager. Den kan nemlig afgive en varmeeffekt på 11,4 kW, hvilket er rigtig meget – og så afgives al varmen koncentreret på stegepladen. Den høje ydelse betyder også at stegepladen er rygende varm på få minutter. Så man kan komme i gang med at tilberede maden kort tid efter man har tændt for brænderen. Ved fuld ydelse bruger brænderen 829 gram gas pr. time.

Her ses de to brændere tydeligtHer ses de to brændere tydeligt

Annonce:

Brænderen består af to adskilte brændere. Man kan justere varmen på disse uafhængigt af hinanden, og det er netop det, der gør stegepladen så anvendelig. Man kan nemlig have en meget høj temperatur i midten af panden og lavere ude ved kanten eller omvendt.

De to brændere styres via to store drejeknapperDe to brændere styres via to store drejeknapper

Her er begge brændere på fuld styrke. De afgiver meget varme så stegepanden bliver meget varm - meget hurtigtHer er begge brændere på fuld styrke. De afgiver meget varme så stegepanden bliver meget varm - meget hurtigt

Tilbereder et helt måltid på en gang

Det at man kan have forskellig temperatur forskellige steder på stegepanden, og selve stegepandens størrelse på 58 cm, gør den genial til madlavning. Man kan nemlig tilberede et helt måltid på stegepanden i på samme tid.

Det sparer tid, mindsker opvask, og så er maden altid tilpas varm ved servering.

I vores første forsøg med Muurikka brænder og stegepande ville vi lave hakkebøffer med bløde løg og brasede kartofler.

Først brasede vi kartoflerne ved middel varme i midten af stegepanden. Vi startede egentlig med at have varmen i midten af stagepanden på fuld styrke. Men det var alt for kraftigt, så vi fik hurtigt skruet ned.

Først brasede vi kartofler i midten af stegepandenFørst brasede vi kartofler i midten af stegepanden

Da kartoflerne næsten var færdige, skubbede vi dem ud på kanten af stegepanden. Den yderste brænder var indstillet til meget svag varme, så kartoflerne kunne nu ligge yderst på stegepanden og holde sig varme.

Så kom løgene på i midten af panden. De blev tilberedt ved svag varme indtil de var tilpas bløde. Da de var færdige blev også de skubbet ud på siden af panden, hvor de kunne ligge og blive holdt varme sammen med kartoflerne.

Så er kartoflerne lagt op på siden af stegepanden mens vi tilbereder de bløde løgSå er kartoflerne lagt op på siden af stegepanden mens vi tilbereder de bløde løg

Så skruede vi op for varmen i midten af stegepanden, og stegte hakkebøfferne. De blev flot brune og helt tilpas indvendig.

Så steger vi hakkebøffer mens både kartofler og løg holdes varmeSå steger vi hakkebøffer mens både kartofler og løg holdes varme

Det var det. Herefter var det bare at lægge al maden på et fad og servere. Vi snød dog lidt – sovsen tilberedte vi inde i campingvognens køkken.

Brunch på under 30 min

Vi forsøgte os også med at lave brunch på stegepanden. Der var pandekager, spejlæg, bacon og baconbrød. Måske ikke den mest sunde morgenmad i verden, men det er vel ok at træde ved siden af en gang i mellem.

Igen tilberedte vi hele måltidet på stegepanden.

Først lavede vi pandekager med svag varme. Dernæst blev æggene spejlet. Så skruede vi op for varmen og stegte bacon. Til sidst lavede vi baconbrød. Det tog ingen tid, og alt blev tilberedt fint. Og fremfor alt – alt var varmt, da det blev serveret.

Først laver vi små amerikanske pandekagerFørst laver vi små amerikanske pandekager

Så spejler vi ægSå spejler vi æg

Mens pandekager og øg holdes varme oppe på kanten af stegepanden, steger vi bacon i midten af pandenMens pandekager og øg holdes varme oppe på kanten af stegepanden, steger vi bacon i midten af panden

Til sidst laver vi baconbrødTil sidst laver vi baconbrød

Let at gøre rent

Også når det gælder rengøring er Muurikka stegepanden let at have med at gøre.

Når panden er varm – og inden man begynder at tilberede maden – fordeler man et tyndt lag af den medfølgende svinefedt ud over hele panden. Vi brugte køkkenrulle til at fordele fedte med.

Her har vi lagt en lille stribe svinefedt ud på panden. Herefter fordeles den ud over hele pandenHer har vi lagt en lille stribe svinefedt ud på panden. Herefter fordeles den ud over hele panden

Svinefedtet virker nærmest som en slags teflonbelægning, og mindsker chancen for at maden skal brænde sig fast. Lige efter brug tørres den varme stegepande af med køkkenrulle. Det fjerner det meste snavs. Skulle der være fastbrændte madrester, kan disse fjernes med en spatel. Herefter kommer man vand på den varme pande. Når vandet er fordampet, slukkes for gassen, og stegepanden henstår til afkøling. Derefter tørres de sidste rester væk med lidt køkkenrulle. Det er så let, og meget effektivt.

Nok ikke til rejsende campister

Vi er blevet så glade for Muurikka stegepanden at vi har købt en til eget brug. Vi ligger fast med vores campingvogn en stor del af året, så der kommer den til sin ret. Om vinteren kommer den hjem på terrassen, for den er ligeså anvendelig hjemme som på camping.

Vægten er i den højere ende. Der er tale om en stegepande i valset stål, og det vejer godt til. Vægten for brænder og stegepanden er ca. 7 kg. Den store brænder og stegepanden fylder også en del, så det er nok ikke noget som rejsende campister tager med på tur.

Hele sættet med brænder, stegepande på 58 cm, opbevaringspose koster kr. 1.949,-. Det er mange penge, men man kan ikke kalde det dyrt. Kvaliteten og forarbejdningen er i top, så man får et godt produkt for sine penge.

Endelig skal det nævnes at der får en masse tilbehør til Muurikka brænderen. Bl.a. en grillplade m.m. så kan udbygge sættet efter behov.

Lige nu fås sættet hos Campingdeals.dk til kr. 1.849,-

Klik her for at se på hos Campingdeals.dk

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information