Lys lars artikel 310316 01

Alle der har prøvet og køre med et påhængskøretøj, har helt sikkert også prøvet at et eller flere lys driller, eller at alle lygter blinker eller lyser, på alle andre måder end den som de skal. Hvorfor og hvordan kan det afhjælpes.

Annonce:

De fleste af os har prøvet og køre bag ved et trailer eller campingvogn, hvor dele eller alt lys ente ikke virker, eller gør noget helt tosset. Det er naturligvis farligt både for andre trafikanter men kan også i værste konsekvens medfører ulykker. Husk også at som chauffør er det dit ansvar at det virker efter hensigten, og kan give bøder.

Et par af de hyppige årsager til fejl på lygterne, kan være ir, dårlig stelforbindelser, problemer i stikket og knækkede ledninger.

Ir er noget som de fleste kender, det er en belægning som opstår på ledere, hvor grundstoffet er kobber, og når denne bliver udsat for svovldioxid, kuldioxid og vand (fugt). Da mange af lederne i lygterne består af grundstoffet kobber, vil ir komme på et eller andet tidspunkt. Når belægningen bliver for udtalt, mistes ledeevnen og lygten svigter.

Dette er dog en forholdsvis enkelt ting, og som let kan klares. I de fleste tilfælde er det nok at skille lygten ad, tage pæren ud, og give den en let tur med en stålbørste eller smerglelærred, skulle man stå uden disse dele, kan en tandbørste og sagtens bruges.

Annonce:

Lys lars artikel 310316 02Lygten kan let skrues ud, så man kan give pæren en tur med en stålbørste eller smerglelærred

En dårlig stelforbindelse er også en hyppigt forekommende fejl, det kan skyldes flere forskellige ting. Kablet der knækker, skruen der holder kabelskoen fast til stel er rustet, eller slet og ret at underlaget for stelforbindelsen er rusten. En typisk måde og se at det er en dårlig stelforbindelse, er at hvis du fx blinker, så er det måske bremselyset der blinker eller noget helt andet, altså helt uberegnelige fejl.

At lokalisere den kan være svært. Ofte så sidder der en stelforbindelse direkte fast fx på en vange, og stel er trukket fra det trækkende køretøjs batteri, igennem stikket og til påhængets chassis.

Start med at skille lygterne ad, se om der er ir eller andet snavs på stelforbindelsen, hvis det ikke er tilfældet prøv da og find ud af hvor stelforbindelsen sidder fast på vognen, skrue evt. dette fra hinanden, giv det en tur med stålbørsten eller lidt smerglelærred og test om det virker, ofte skal der ikke meget til.

Hvis dette heller ikke hjælper, kan det være stelforbindelsen i stikket som driller.

Når man nu alligevel har stelforbindelsen adskilt, kan man lige så godt lave lidt forarbejde der sikre at forbindelsen fungere optimalt fremadrettet. Hvis der er ledning nok, så klip kabelskoen af, sæt en ny på. Slib lidt på underlaget hvor kabelskoen skal trække stel fra, så der er en god kontakt. Udskift også skruen.

Når stelforbindelsen er genmonteret – og fejlen er fundet – kan man give både kabelsko, skruen og stedet hvor det er hele er fastgjort, lidt tectyl eller anden lignede rustbeskyttelse, det beskytter mod rust, fugt og andet skidt, og på den måde forlænger livet på din stelforbindelse.

Stel kan være meget drilsk og kan være svært og lokalisere, så hvis man ikke er helt sikker på hvad man skal gøre for at finde fejlen, så er det bedre og køre til en autoelektriker eller mekaniker og få denne til at lokalisere fejlen.

Lys lars artikel 310316 03Stelforbindelse på vangen af campingvognen

Problemer med stik og knækkede ledninger kan være en problematik som kan slås sammen under en. Stikket kan være af en dårlig kvalitet, eller det er samlet så der kommer fugt ind og så videre. Der findes flere forskellige typer af stik.

En af de mest forekommende på vores biler er det 7 polet stik. Som så også er et af de stik som man ofte hører giver problemer. En af problemstillingerne er at stikket består af han og hun parter, som helt enkelt mister forbindelsen. Denne del er der dog råd for, smør syrefri vaseline i stikkene, tag påhængets stik af og på nogle gange, så vaselinen bliver fordelt godt, det giver en god og stabil kontakt og beskytter mod korrosion. Har man derimod et 13 polet stik, ser man ikke så tit de problemer.

Knækkede ledninger kan være en prøvelse og finde. Især fordi det måske kun giver sig udslag når man eksempelvis drejer. I disse tilfælde kan det helt klart anbefales og kontakte en autoelektriker eller mekaniker og få fejlen lokaliseret.

Lys lars artikel 310316 047 polet stik.

I moderne biler, kan problemer med disse ting give nogle trælse fejl, da bilernes computere vil give fejlmeddelelser, og også af og til, forkerte fejlmeddelelser.

Hvis man selv begynder og eksperimentere med at sætte stel direkte og den slags ting, så husk at hvis man får lavet kortslutninger, og bilen er sat til, så kan det give skader på elanlægget eller bilens computer, og dermed blive en dyr fornøjelse, så omtanke inden man begynder, kan lønne sig.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information