Norden satser på autocampere

I dag findes der 1,3 mio. autocampere i Europa, og antallet af autocampere fortsætter med at stige. Nu starter de nordiske campingorganisationer et fælles projekt som skal gøre Norden til Europas bedste autocamperdestination. Bag projektet "Autocamperdestination Norden" står campingorganisationerne i Sverige, Norge, Finland og Danmark.

Annonce:

 - Antallet af gæster med autocamper stiger stadigt, og nu vi vil imødekomme disse gæsters behov for service og faciliteter. Vi vil gøre det enkelt og mere bekvemt for autocampergæsterne at opleve de lyse nordiske sommernætter, hvad enten besøget går til en by eller det åbne land, siger Poul Fejer Christiansen, direktør i Campingrådet.

De nordiske campingpladser har tilsammen 39 mio. overnatninger om året, og flere og flere i Europa opdager, hvad Norden har at tilbyde fra sandstrande i Skagen til fjorde i Lofoten. For at imødekomme autocampergæsternes behov vil "Autocamperdestination Norden" sikre, at campingpladsernes service bedre tilpasses efter autocampergæsternes behov.

Enkelt indrettede autocamperpladser
I fremtiden vil de nordiske campingpladser tilbyde mere enkle og specielt indrettede enheder ved korte besøg. På de enkelt indrettede autocamperpladser skal der bl.a. tilbydes automatisk service, mens der på campingpladserne fortsat skal gives personlig service, når en gæst ønsker et længere besøg. Målet med "Autocamperdestination Norden" er, at der skal etableres 250 nordisk godkendte kommercielt drevne autocamperpladser, og at der gives endnu bedre service på campingpladserne.

 - Mange ejere af autocampere ønsker at bo på en campingplads, eftersom det er både sikkert og bekvemt. Nu har vi et yderligere tilbud om enkle autocamperpladser, og det er vores håb, at nordiske autocampergæster vil blive hjemme, og at nye gæster fra det ørige Europa vil køre nordpå for at opdage vores lande, siger Poul Fejer Christiansen.

Annonce:

Pressemeddelelse

 

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information