Husk det blå kort

Kommer du ud for et uheld på den kommende sommerferie er der hjælp at hente i en ny app fra EU-komissionen, der samler al relevant information om det blå sygesikringskort. Det skriver comon.dk. Det blå kort giver adgang til offentlig sundhedspleje, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke på en rejse i Europa.

Annonce:

App'en European Healt Insurance, der også fås i en dansk version, fortæller hvordan det blå sygesikringskort kan bruges i EU's 28 medlemslande samt også Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. App'en er dog ikke en afløser for den fysiske version af det blå kort.
Som rejsende dansker i Europa er du ikke pisket til at have det blå kort med i lommen. Alligevel har Forsikring & Pension herhjemme længe anbefalet, at man skaffer sig et blåt kort under alle omstændigheder, fordi der har været sager i lande som Frankrig og Italien, hvor danskere er blevet afvist på hospitalet, fordi de kun havde det gule kort med.
Det er både gratis og ganske simpelt at bestille det blå sygesikringsbevis. I mange kommuner kan man bestille kortet på kommunens hjemmeside, hvilket er meget nemt og ikke kræver mere, end at man indtaster sit sygesikringsnummer, postnummer og en kode
I øvrigt er EU-kommissionens app-tiltag ikke det første inden for området for 'tryg rejse'. Sidste år lancerede forsikringsselskabet Tryg en app, der giver rejsende danskere råd og vejledning i forbindelse med mistet bagage, sygdom, biluheld og tyveri. Og tidligere i år kom også en gratis app fra Danske Lægers Vaccinations Service med information om vaccinationer, hvordan du undgår at blive syg på rejsen og hvad du kan gøre hvis uheldet alligevel er ude.
Kilde: Politiken.dk
 

Links:
Relevante Link(s) : App til blåt kort

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information