Campingibella presse 260117 01

Friluftslivet har i den grad fået tag i danskerne. Også dem øst for Storebælt, som i weekenden kunne kickstarte outdoor-sæsonen på den eneste rendyrkede campingudstilling på Sjælland.

Knap 10.000 besøgende valgte at lægge vejen forbi Bella Center Copenhagen, der i weekenden husede den nye udstilling, Camping i Bella - en udstilling, som vakte stor tilfredshed både hos udstillere, arrangører og de besøgende.

Campingibella presse 260117 02Knap 10.000 besøgte Camping i Bella i weekenden 20 - 22 januar
”Det var blevet tydeligt i branchen, at vi havde behov for et fælles udstillings- og salgsvindue på Sjælland. Vi er derfor glade for, at det lykkedes sammen med Bella Center Copenhagen at skabe denne helt nye platform. Salget har været meget positivt og over forventning både på autocampere og campingvogne og er en rigtig positiv begyndelse på det nye år! Jeg fornemmer dermed en stor tilfredshed med udstillingen blandt medlemmerne i Camping Branchen, og vi ser frem til deltagelsen næste år", siger Formand for Camping Branchen Jesper Behrensdorff.

Der var samtidig også stor tilfredshed blandt udstillerne med selve afviklingen af Camping i Bella

”Vi var meget spændte på om Bella Center Copenhagen virkelig kunne leve op til alt det, som de lovede. Jeg må indrømme, at jeg havde paraderne oppe efter tidligere års oplevelser samme sted. Men allerede da jeg ankom til portvagten den første dag under opbygningen af udstillingen, blev jeg modtaget af en meget venlig og imødekommende vagt, der bød velkommen og på alle måder gjorde de næste dage til en oplevelse. Og under selve messen oplevede jeg kun glade og smilende service personale alle vegne, hvilket alt andet lige også smitter af på både udstillere og besøgende”, lyder det fra en positiv og tilfreds Torben Hansen, som er direktør for Slagelse Camping og Outdoor Center.

Campingibella presse 260117 03Udstillerne havde en masse spændende ting at byde på

Også hos arrangørerne hos Bella Center Copenhagen er der tilfredshed omkring campingsatsningen

”Vi er meget stolte af den udstilling, vi har skabt sammen med branchen på kun tre måneder, hvor både gæster og udstillere giver udtryk for, at de har haft en god oplevelse. Der har været en masse glade besøgende, og udstillerne melder om godt salg. Fundamentet er dermed skabt, og vi skal nu i gang med at evaluere ned i detaljerne, og vi glæder os til at bruge det næste års tid til at gøre udstillingen endnu bedre. Vi ved dog allerede nu, at vi gerne vil have endnu flere campingpladser til at deltage", siger messeudviklingsdirektør Malina Lebrecht Hye.

Datoerne for næste års campingudstilling bliver 19.-21. januar 2018.

 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information