presse_fdm_1009_sidekollision

Flere testede modeller i den nyeste test af autostole får dommen 'mangelfuld' i sidekollisionstesten. Forbrugerne oplyses ikke om sikkerhedsrisikoen, når de køber autostole uden ryglæn i fx supermarkeder.

Annonce:

Der er grund til at se sig for, når der skal investeres i nye autostole til børnene. Den seneste test af autostole viser, at mange autostole slet ikke er sikre nok for børnene. Det gælder især de såkaldte 'selepuder', som bl.a. sælges i mange supermarkeder. For selvom de er fuldt lovlige, yder mange af dem ingen sikkerhed for barnet ved en sidekollision. Det er især de selepuder uden rygstøtte, som FDM advarer forbrugerne mod.

"Den seneste test af autostole viser, hvor stor forskel der er, når det gælder autostolenes sikkerhed. Problemet er, at der ikke er noget lovkrav om, at autostolene skal crashtestes fra siden, eller at salgsstederne skal være i stand til at yde rådgivning omkring sikkerhed eller montering. Det betyder, at mange forbrugere ikke får at vide, hvilken risiko de rent faktisk løber, når de investerer i fx en selepude uden rygstøtte, som de har fundet billigt i et supermarked", siger FDMs crashtestekspert, Leif Nielsen.

FDM anbefaler, at forbrugerne kun køber produkter, som der foreligger et tilfredsstillende testresultat for i de kendte, årlige forbrugertests, som i Danmark offentliggøres af FDM og Forbrugerrådet, og samtidig sørger for at købe autostolen et sted, hvor der kan gives rådgivning om stolens sikkerhed og ikke mindst korrekt montering.

"Flere crashtest har vist, hvordan barnet, hvis bilen påkøres fra siden, bliver slynget mod karrosseriet med risiko for livsfarlige kvæstelser, så vi må bestemt fraråde, at man køber disse billige produkter uden fast rygstøtte. Det er et helt forkert sted at spare", advarer Leif Nielsen.

Annonce:

Ryglæn til selepuder er endnu ikke et lovkrav. En sådan forordning er på vej gennem systemet og er netop landet i FNs godkendelsesgruppe. Men der er lang vej herfra og til et EU-lovkrav om, at autostole ligesom biler skal gennemgå en sidekollisionstest.

Forbrugerne kan gratis finde de seneste autostole test på www.FDM.dk/autostol. Alene i år er godt 40 stole blevet testet, og kun de færreste yder god nok sikkerhed for barnet.

Links:
Kilde: FDM

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information