Husodde Camping

Den charmerende Husodde Strand Camping med sin pragtfulde beliggenhed lige ned til Horsens Fjord har fået nye ejere, som både vil højne kvaliteten på pladsen yderligere og samtidig bevare dens hygge og særpræg.

Annonce:

Det er Dorthe og René Kofoed der pr. 1. december 2008 har overtaget Husodde Strand Camping.

Da pladsen er en del af Elite-kæden, er dens toilet- og servicefaciliteter i forvejen af firestjernet standard, men det er planen, at pladsen som helhed skal være firestjernet.

Desuden satser de nye ejere, 36-årige Dorthe og 45-årige René, på kvalitet, et højt rengøringsniveau, et godt udbud i butikken, flere comfortpladser, forbedring af hytterne og meget andet. De har allerede nu etableret en ny web-side med online-booking samt forlænget sæsonen, sådan at pladsen nu har åbent fra Påsken til og med efterårsferien.

Husodde Camping
Dorthe og René Kofoed sammen med deres børn

Annonce:

René er fra Bornholm og er uddannet som ejendomshandler og senere som it-analytiker. Han har i mange år arbejdet som it-konsulent for et internationalt print- og kopifirma.

Men René har også altid har været bidt af en gal handyman med en evindelig trang til at finde på nye måder at gøre tingene bedre på.

Dorthe kommer derimod fra Amager og er uddannet assistent og senere advokatsekretær. Hun har arbejdet for både danske og internationale virksomheder, og vil være pladsens ansigt udadtil, da hun er stærkest på sprogsiden.

Parret har to børn, handymanlærlingen Oliver på otteethalvt år samt Terese, halvandet år og lejrmaskot.

De nye ejere, der begge er mangeårige medlemmer af Hjemmeværnet og har en fortid som spejdere, ønsker at forlænge sæsonen på Husodde Strand Camping yderligere, og de har derfor ansøgt om tilladelse til at drive vintercamping.

Da miljøet ligger Dorthe og René stærkt på sinde, arbejder de på at få pladsen Grøn Nøgle-certificeret. Det skal blandt andet ske ved hjælp af energibesparelser, affaldssortering, anvendelse af miljøvenlige rengøringsmidler og selvfølgelig ved at undlade brug af sprøjtemidler, der kan ødelægge den pragtfulde natur som pladsen ligger i.

Parret og deres to børn er en af den slags familier, som holder af at gøre ting sammen, hvad enten det er at forbedre forholdene på campingpladsen, køre traktor eller nyde hinandens selskab i naturen eller foran brændeovnen:

"Vi er gode til at få nye idéer og bygge videre på dem, og da hele familien holder af dyr, vil vi måske med tiden få nogle klappe-dyr på pladsen, og så skal legepladsen moderniseres", fortæller Dorthe og René og fortsætter:

"Vi sætter pris på hyggeligt og uforpligtende samvær med andre mennesker, der ligesom vi er bidt af en gal campingvogn, fortæller parret, som vil gå så langt som at påstå, at det nærmest er umuligt ikke at få en række unikke ferieoplevelser på Husodde Strand Camping."

Har du fået lyst til at vide mere om pladsen, booke en ferie- eller sæsonplads er du altid velkommen til at kontakte værtsparret på tlf. 75657060 eller kigge forbi hjemmesiden: www.husodde-camping.dk

Pressemeddelelse

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information