Truma S-varmeovn

Trumas S-varmeovn er en absolut klassiker: Den er effektiv, vedligeholdelsesfri og ekstremt pålidelig. Nu lancerer Truma to nye versioner af den legendariske varmeovn: S 3004 og S 5004. De kombinerer de gennemprøvede kvaliteter og sætter nye standarder i forhold til betjeningskomfort, varmluftfordeling og design.

Annonce:

I 50 år har Trumas S-varmeovn sørget for varme og komfort i campingvognen. "I dette produkt findes al vores knowhow og vores årelange erfaring. Vi har løbende videreudviklet og forbedret varmeovnen", forklarer produktchef Bernd Rösch. I dag er Truma-klassikeren et 100 % teknisk avanceret og absolut gennemprøvet produkt. „Med S-varmeovnen bevæger vi os på et meget højt niveau, hvad pålidelighed, energieffektivitet og vedligeholdelsesfrihed angår. Eneste problem er, at den bliver svær at overgå“, siger Rösch. Alligevel er det lykkedes os at gøre Trumas S-varmeovn endnu bedre. "Vi har modtaget og implementeret ideer og forslag fra vores OEM- og slutkunder. Resultatet er blevet et produkt, der imponerer med et moderne design og mange nye features, som gør campinglivet lettere."

Mere betjeningskomfort
En af de nye features er den nye hurtiglukning. „Den gør det muligt nemt og hurtigt fjerne beklædningen og lukke den til igen med et klik“, forklarer projektleder Peter Wickelmaier. Også lamellerne er blevet klart mere stabile. Dertil kommer, at betjeningspanelet inkl. betjeningsknapperne bliver siddende på varmeapparatet, når man tager beklædningen af. Det betyder: Ingen kabelsalat, ingen besværlig indføring af stangen til betjeningspanelet og ingen bøjede lameller. „For vores kunder er det derfor blevet betydeligt lettere og mere komfortabelt at rengøre varmeovnen, skader undgås, og produkternes levetid forlænges“, udtaler Wickelmaier.

Også betjeningsknapperne til varmeovnen og blæseren er helt nye. De er ergonomisk udformet og ikke længere forsænket i betjeningspanelet, men er derimod blevet hævet.

"Dermed kan man nu bekvemt betjene varmeovnen. Enhver, som har måttet kæmpe med de gamle knapper, vil blive henrykt over den nye betjeningskomfort," lover Bernd Rösch. Takket være de ergonomiske knapper og en ny, mere torsionsstiv betjeningspanel-stang kan man nu indstille temperaturen endnu mere præcist – også på det laveste varmetrin.

Annonce:

Lys via berøringssenor
Men ikke nok med det. Trumas nye S-varmeovn kan byde på endnu en smart feature. Via en berøringssensor kan man nemlig tænde lyset i betjeningselementerne. "Man behøver bare at berøre eller nærme sig panelet – og straks lyser drejeknapperne og skalaerne. Efter 20 sekunder slukker lyset automatisk igen takket være en integreret timer-funktion", siger Peter Wickelmaier. Den innovative belysning gør det muligt at betjene varmeovnen om natten, uden at man er nødt til at tænde lyset i campingvognen. Også om dagen er betjeningskomforten blevet forbedret i kraft af klart mere synlige symboler og indstillinger. "Det er især fordelagtigt for folk, der er i deres bedste alder, som er vores vigtigste målgruppe", oplyser Rösch.

Hurtig, behagelig varme
Også i forhold til effekt er der sket noget. Peter Wickelmaier: "Vi konstaterede, at ændringer ved brænderen eller varmeveksleren ikke kunne svare sig, da sådanne kun ville give en ubetydelig effektstigning. Derfor har vi bevaret det gennemprøvede system og i stedet optimeret blæserne på hhv. 12 V og 230 V." Takket være den højere trykstivhed kan der opnås en væsentligt bedre luftvolumenstrøm. Desuden er de blevet mindre og lettere. 12 V-blæseren kan desuden prale med endnu en nyskabelse: Det nye booster-trin. "Det genererer 20 % mere luftvolumenstrøm og giver en endnu bedre og hurtigere varmluftfordeling og affugtning i fx problemzoner."

Moderne, stilfuldt design
Ud over de nye features har S 3004 og S 5004 også et moderne, elegant design. "Vi orienterede os faktisk mod det klassiske look and feel, gav beklædningerne en komplet overhaling og tilpassede dem efter det moderne møbelmiljø i campingvognen." Beklædningen er desuden fladere og indsnævret nedadtil, hvilket giver varmeovnen en mere tiltalende form og skaffer mere plads i opholdsrummet. De to farvevarianter titangrey og pearlgrey understreger det moderne design.

Som tilvalg fås frontbeklædningen med kromapplikationer og belysning i høj kvalitet.

Truma S-varmeovn

Individuelt indstilbar kaminild
En ægte nyhed er den nye Truma-kaminild til S 5004: Den har en forbedret og mere realistisk gengivelse samt individuelle indstillingsmuligheder. Ud over art og stemning kan man også justere flammernes frekvens og lysstyrke samt lydstyrken af ildens knitren. Takket være en fjernbetjening kan man nu bekvemt foretage indstillingerne af kaminilden fra sengen eller sofaen. "Det nye produkt giver komfort og hygge i campingvognen og giver plads til individualitet og fleksibilitet som aldrig før. Brugeren kan selv beslutte, hvilken kaminild-stemning der skal være i campingvognen", forklarer Bernd Rösch.

De nye Truma S 3004 og S 5004 kombinerer tradition og innovation på en smart og professionel måde. De har alle Truma-klassikerens gennemprøvede fordele og lokker derudover med innovative funktioner, mere komfort og et moderne design.

Links:
Relevante Link(s) : Truma

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information