Hvis du vil på camping i en ny campingvogn fra 2016 til sommer, er det en god ide at handle meget snart

Efter flere år med fald i salget af campingvogne, stiger salget nu igen. Så hvis du vil på ferie i ny campingvogn i dette forår, bør du handle snart. Fortsætter salget med at stige, kan producenterne nemlig få svært med at følge med efterspørgslen.

Annonce:

Lad os for en god ordens skyld lige slå dette fast med det samme. Indtil videre er der ikke mangel på nye campingvogne i Danmark. Der er et bredt udvalg hos de danske forhandlere både hvad mærker, indretninger og udstyr angår. Men når de er solgt, kan man risikere længere leveringstider end normalt.

Det er nemlig ikke kun i Danmark at salget er stigende. Også især i Tyskland og Holland er der et markant stigende salg. Det sætter de respektive producenter af campingvogne under pres for at kunne følge med den stigende efterspørgsel.

Så hvis du går i tanker om at tage på campingferie allerede i dette forår i en ny 2016 model, så skal du nok ikke vente for længe med at handle. Fortsætter salget med at stige, må der nemlig forventes længere leveringstider end normalt i dette forår.

Men hvorfor så ikke bare fremstille nogle flere campingvogne? Det ville producenterne sikkert meget gerne være i stand til. Men det kan ikke lade sig gøre fra den ene dag til den anden. Det tager tid at omstille produktionen. Dels skal der være personale nok til rådighed, og dels skal underleverandørerne også kunne følge med. Det nytter jo ikke at fremstille flere campingvogne, hvis man f.eks. ikke kan få leveret køleskabe eller toiletter til de nye vogne.

Annonce:

Vi har spurgt en række danske importører af campingvogne om hvordan de påvirkes af den stigende efterspørgsel.

Hobby

Hobby er det mest sælgende campingvognsmærke i Europa. Fabrikken ligger i Nordtyskland, og produktionskapaciteten er så stor, at man indtil videre godt kan følge med den stigende efterspørgsel.

På Hobby fabrikken kan man godt følge med den stigende efterspørgselPå Hobby fabrikken kan man godt følge med den stigende efterspørgsel

Man kan stadig afgive bestilling på en ny Hobby campingvogn, og forvente levering omkring maj/juni – alt efter model og ønsker til udstyr.

Ib Langkjær fra Campex, der er dansk importør af Hobby campingvogne, er naturligvis glad for den stigende efterspørgsel.

”Det er en positiv fremgang, og vi er glade for at kunne følge med den stigende efterspørgsel. Dels kan fabrikken let udvide kapaciteten med ca. 20%, og dels er der stadig et lager på af den nye De Luxe Edition serie på fabrikken”; siger Ib Langkjær og fortsætter:

”De danske Hobby forhandlere har også været forudseende, har bestilt hjem i tide af de mest populære campingvogne og Hobbys kampagnemodeller. Så der er nye Hobby campingvogne hos de danske forhandlere til levering nu”.

Adria

Adria har haft en markant fremgang i Danmark de seneste år, men også her kan man nu mærke den øgede efterspørgsel på campingvogne.

”Det er et træls luksusproblem”, siger Per Højgaard fra Adria Danmark og fortsætter: ”Den pludselig store efterspørgsel har medført at vi ikke kan bestille flere campingvogne fra fabrikken dette forår”.

Men man kan nu godt komme på ferie i en ny Adria i år. Adria har gennem mange år lagt vægt på at levere en komplet campingvogn som et standardprodukt, og fabrikken tilbyder derfor ikke de samme muligheder for tilkøb af ekstraudstyr og tilbehørspakker, som mange andre mærker gør. Adria Danmark har derfor kunne købe et bredt udvalg af Adria campingvogne hjem på lager i Danmark og kan derfor stadig levere nye 2016 modeller uden ventetid.

Adria har et stort lager af nye campingvogne i DanmarkAdria har et stort lager af nye campingvogne i Danmark (Foto: Adria Danmark)

Men når lageret er solgt, kan man i nogle tilfælde opleve ventetid på 2016 modeller hos Adria

”Der er godt ryddet op på lagrene”, siger Per Højgaard. ”Den stigende efterspørgsel har også medført at forhandlerne har fået solgt godt ud af nye campingvogne fra tidligere år”.

For ikke at stå i den samme situation næste år, har Adria ansat 120 nye medarbejdere. Man har også inddraget ferier og indført arbejde på udvalgte lørdage for at kunne følge med efterspørgslen.

”Det har været et specielt år i år, men vi regner stærkt med at få justeret produktionen i år, så vi ikke står i samme situation til næste år”, siger Per Højgaard.

Knaus

Hos Knaus er situationen lidt anderledes. Her tager man stadig imod bestillinger på nye campingvogne. Man kan derfor stadig nå at bestille en ny Knaus campingvogn, og komme på ferie i den til sommer. Men ikke før det. Bestiller man en ny Knaus campingvogne på f.eks. Ferie For Alle i Herning, skal man ikke regne med at få den leveret før til juni.

Også hos Knaus mener man at kunne klare den øgede efterspørgsel dette forårOgså hos Knaus mener man at kunne klare den øgede efterspørgsel dette forår

Kim Godballe fra ProCamp, er står for import af Knaus i Danmark, udtaler:

”Knaus fabrikken har valgt at ansætte mere personale, for at kunne øge produktionen. Vi har dog nok vogne i Danmark til at kunne klare efterspørgslen indtil videre. Men der er kun de vogne, som allerede er hos forhandlerne nu. Ved udgangen af dette forår, er de fleste vogne nok solgt, og så vil der være længere leveringstider”.

Caravelair

På Caravelairs fabrik har man arbejdet over i snart et år for at kunne følge med den stigende efterspørgsel, men alligevel meldes der nu om udsolgt af enkelte modeller. Men heldigvis har den danske agent for Caravelair været forudseende, så der er stadig vogne på lager i Danmark.

”Det er ligesom at man håbede på det, man ikke turde håbe på”, siger Peter Outzen, der er agent for Caravelair i Danmark.

”Vi tager stadig imod bestillinger på 2016 modeller, men leveringstiden er på 3 til 6 måneder alt efter model og udstyr”, siger Peter Outzen.

Som nævnt har den danske agent for Caravelair været forudseende nok til at reservere en del nye campingvogne hos Caravelair-fabrikken.

Der vil være rig mulighed for at se Caravelair på de danske messer denne vinterDer vil være rig mulighed for at se Caravelair på de danske messer denne vinter

”Vi har reserveret en del af de mest populære modeller hos Caravelair-fabrikken. De står klar til levering, hvis vi skulle få brug for dem. Hertil kommer at der stadig er et pænt udvalg af Caravelair hos de danske forhandlere. Men hvis efterspørgslen forsætter, kan vi risikere at vi må melde udsolgt på de mest populære modeller. Men om det sker, og i så fald hvornår det sker, kan vi ikke sige noget om”, siger Peter Outzen.

Fendt

Fendt er det 3. bedst sælgende campingvognsmærke i Danmark. Hos Fendt kan man også mærke den stigende efterspørgsel, men man skal ikke nødvendigvis vente længe på en ny Fendt af den grund.

Der er et bredt udvalg af de mest populære Fendt modeller på lagerDer er et bredt udvalg af de mest populære Fendt modeller på lager

Fendt i Danmark har – ligesom de andre importører – god erfaring med, hvilke indretninger og hvilket ekstraudstyr som deres kunder som regel køber. De danske forhandlere har stadig et bredt udvalg af de mest populære Fendt modeller på lager, og der kommer nye leverancer til april.

Har man helt specifikke krav og ønsker til sin nye Fendt hvad fabriksmonteret udstyr, indtræk, varmesystem o.l. angår, kan der opstå leveringstid, men det er der sådan set ikke noget unormalt ved.

Brug vinteren til at se på ny campingvogn

Der er tre campingmesser denne vinter. De er alle en oplagt mulighed for at se på ny campingvogn. Her vil der være mange forskellige campingvogne udstillet samme sted, så der er mulighed for at sammenligne modeller og udstyr. Du kan også besøge en eller flere forhandlere og se hvad de kan tilbyde nu. Og endelig kan du på Camping Branchens hjemmeside hurtigt få et overblik over hvilke campingvogne de danske forhandlere har på lager netop nu.

Nyttige links

  • Ferie-Fritid afholdes i Odense Congress Center i perioden 29. til 31. januar
  • Camping 2016 afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center i perioden 12. til 14. februar.
  • Ferie For Alle afholdes i MCH Messecenter Herning i perioden 26. til 28. februar.

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information