soeby artikel 5b 01

Da vi planlagde at køre til Rhinen, Italien og Østrig i sommeren 2005, viste vi, at vi ville få et problem mht. opbevaring af Sissels mad og medicin.

Annonce:

Vi medbringer flydende sondemad til Sissel på vores ture, da hun ikke er så god til at indtage føde gennem munden. Sissel skal have 3 – 4 kartoner á 200 ml. om dagen. Så når vi planlægger at være på farten i ca. 5 uger skal vi have 5 kasser sondemad med – i alt 150 kartoner med en vægt på 35 kg.

Sissel er også 100% afhængig af sin medicin. Det drejer sig om muskelafslappende-, epilepsi- og sovemedicin. Det er medicin, Sissel skal have flere gange dagligt, så også her er der tale om store mængder.

Hverken sondemad eller medicin har godt af at blive opbevaret ved temperaturer over 20o grader. Der er rimeligt køligt på gulvet i campingvognen, så her opbevarer vi det meste af Sissels sondemad. Medicinen fylder vi køleskabet med, og levner kun plads nok til de mest nødvendige madvarer. Desværre er køleskabet i campingvognen ikke stort nok til al Sissels medicin, så vi måtte se i øjnene, at vi måtte anskaffe os en køleboks.

Vi begyndte at kigge os om efter en køleboks med kompressor og som kunne fungere både på 12V i bilen under transport og på 220V i forteltet. At vi ville have en køleboks med kompressor skyldes at almindelige kølebokse som regel kun køler ned til ca. 20o under den omgivende temperatur. Af erfaring ved vi at temperaturen i vores fortelt sagtens kan komme over 40o på varme dage. Det samme kan temperaturen i vores bil, da vi ikke er så heldige at have aircondition i bilen.

Annonce:

soeby artikel 5b 02

Valget faldt på Waeco CoolFreze CF-40. Denne køleboks er på 40 liter, har kompressor og kan anvendes på både 12, 24 og 220V. Den kan køle ned til -18o – og det endda ret hurtigt. Den er meget stille. Man kan knapt nok høre den i forteltet og slet ikke i bilen. Der medfølger ledning til 220V og en ledning med stik til cigarettænderen i bilen. Vi købte også et monteringsbeslag til bilen, så boksen kan stå forsvarligt fastspændt under transport.

Vi er meget glade for vores køleboks. Den løser vores problem med opbevaring af medicin og mad til Sissel på længere ture. På kortere ture, er der plads nok i den til vi også kan bruge den til at køle drikkevarer med. Og så er den som sagt meget effektiv. Indtil vi lærte at indstille temperaturen korrekt, oplevede vi ofte at vand og sodavand frøs til is. 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information