oppustelig kajak 00

Se nu hører denne artikel jo ikke lige frem til camping og campingtilbehør – og dog! Det er jo ved at være så moderne og tage på telt camping. Hvorfor så ikke tage en kajak tur, med teltet pakket i bagagen?

Annonce:

Nuvel, det skal siges at vi ikke campere i telt, men vi nyder bare at sejle kajak og elsker at tage nogle gode lange ture på vandet, når vi ude med campingvognen.

Faktisk så opstod problemet for nogle år siden. Vi prøvede nogle alm. kajakker i Sverige, og blev pænt bidt af ideen med nogle gode ture på vandet sammen. Desværre så har vi ikke vægt eller plads (derhjemme) til at have sådan et par liggende. Så gode råd var dyre – indtil jeg opdagede oppustelige kajakker.

Og nu tænker du sikkert – ja fint med dig mester, plastisk skidt – men den er god nok. De er nøjagtig ligeså stabile som alm. kajakker. Faktisk vil jeg gå så langt og sige at de er dobbelt så stabile på vandet som en alm kajak. Simpelthen fordi at de er bredere. Det er samme materiale som en rigtig gummibåd er lavet af. Så den er mindst ligeså søstærk som f.eks. en rednings båd.

Nå, for dem der har været i camping messen i Herning, så kan du måske allerede genkende dem, men mærket vi benytter hedder Advanced Elements. Mærket er amerikansk – og de laver mange forskellige både (kajakker, kanoer osv.) dog med eneste til fælles, at de er oppustelige.

Annonce:

Det skal også nævnes at vi bestemt ikke er nogle habile roere, men sejler udelukkende på hygge basis. Men hver gang vi er af sted, så er der altid mange der kommer hen og siger ”Ej det er smart, gud hvor fylder de ikke ret meget osv.” – så derfor kunne man måske lige fortælle lidt om vores erfaringer.
Kajakken kommer i sådan en kuffert størrelse (60x40x20) taske. Den vejer ca. 20kg.

oppustelig kajak 01

oppustelig kajak 02

Men starter med at tage den af tasken, rulle den ud og puste luft i den ene ventil. (det skal siges at der er forskellige kamre – bla. Bunden, siderne og selve spreydækket). Det lyder langsomt og besværligt – men tro mig, der går MAKS 5 minutter med alle.

oppustelig kajak 03

oppustelig kajak 04

Når kajakken så er pustet op, så skruer man nogle ekstra lukkeventiler over ind pustningshullerne (for sikkerhedens skyld)

oppustelig kajak 05

oppustelig kajak 06

Dernæst sættes sædet i.

oppustelig kajak 07

Og vupti, så har man en kajak.

oppustelig kajak 08

Det næste man selvfølgelig skal gøre at og samle sin pagaj (kan skilles ad på midten).

Finde spreydækket frem (For at dække hullet man sidder i)

Finde svømmevesten frem (Og ja det skal være en svømmevest – fordi ellers vil kroppen være alt for låst til at ro med)

Og så plejer vi og ro i vores løbetøj – og i bare tær. Det lyder måske lidt koldt, men tværtimod, man sveder som pokker!

oppustelig kajak 09

Det skal siges at vi har 2 forskellige kajakker. Den ene hedder Advanced Elements AdvancedFrame – og den anden hedder AdvancedFrame Expedition.

Forskellen på disse 2 er at AdvancedFrame er den mindste (ca. 3,2 meter lang – og kan læsse 136kg), hvorimod AdvancedFrame Expedition. er 4 meter lang og kan læsse 200kg. (Den sidste kan også fås som 2’er kajak).

Så er det drømmen om pakke en kajak med telt osv. – så er det nok den store man skal på udkik efter.

Og nej den tager ikke længere tid og puste op!

oppustelig kajak 10

oppustelig kajak 11

Uden at vi er eksperter, så har vi dog fundet ud af at der er meget stor forskel på pagajer. Og hertil kan vi kun anbefale at tage forbi en rigtig kajak butik og forhøre sig. Vi har i dag 2 forskellige pagajer. Den ene er aluminium, og den anden er af kulfiber. Der er MEGET stor prisforskel, men alligevel så bruger vi begge ligeligt. Den ”tunge” aluminium er rigtig god hvis man er ude i hård vejr, hvor kulfiberen er god hvis man bare skal ligge og fiske f.eks. Men smag og behag.

Egentlig så bruger vi kajakkerne til lidt af hvert. Netop fordi at de kan ligge i bagage rummet i bilen. Så bruger man den netop noget mere. F.eks. så tager vi dem med hvis vi ude med campingvognen – vel og mærke hvis det er tæt på hav eller sø. Er det i et hav område, så fisker vi en del. Er det i nærheden af søer, så er det nogle lange ture på jagt efter fugle liv.

Ja ja, der er selvfølgelig også nogle ulemper med dem. Der er en del tørre / vedligehold ved dem. Hver gang man har været af sted, så skal de tørres grundigt af. Og selvfølgelige så tager det også tid og pakke dem sammen. Men opvejet med at man aldrig skal tænke på plads derhjemme. Eller bare kunne smide dem bag i bilen, køre en tur ned til fjorden og tage en hurtig tur – uden og skulle plastre bilens tag til med bøjler. Tja hvorfor så ikke ?

Det skal nævnes at vi har købt begge kajakker brugt på dba.dk til 2.500 kr. pr. stk.

AdvancedFrame har jeg set til salg fra ny på nettet til ca. 4000kr.

AdvancedFrame Expedition har jeg set til salg fra ny på nettet til ca. 6000kr.

Svømmevestene fås fra 500kr og opefter.

Kulfiber pagajen fås fra 2000kr og opefter.

Aluminium pagajen fås fra 500kr og opefter.

Men som sagt, find dem brugt – der følger det meste udstyr med.

Spørg endelig hvis der er nogle spørgsmål :)

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information