Optimisme før årets campingmesser

Camping Branchens formand er optimistisk før vinterens to store campingmesser i København og Herning. Det går nemlig igen fremad for branchen og salget af campingvogne stiger stadig.

Annonce:

"Vi har i hele det sidste årti oplevet konstant fremgang på salget af campingvogne. Og efter 2004 tog det rigtig fart. Med opbremsningen i 2009 er vi bare kommet ned på niveauet for 2004. Og dengang var vi meget tilfredse", siger Camping Branchens formand, Torben Hansen og fortsætter:

"Salget stiger stadig. For et år siden sagde statistikken, at der var 140.000 indregistrerede campingvogne i Danmark. Jeg tror, at vi når op på omkring 144.000, når statistikken er gjort op. "

Så der spores en optimisme før årets campingmesser.

Torben Hansen bygger sin optimisme for det kommende år på lavere renter, skattelettelser og det faktum, at det økonomiske katastrofeår ikke blev ... så ringe endda.

Annonce:

"Jeg tror på, at camping fortsætter sin fremgang herhjemme. Men vi skal som forhandlere regulere vores indkøbspolitik efter de økonomiske vilkår. Det betød sidste forår, hvor vi som altid kort efter vintermesserne skulle bestille 2010-modellerne, at vi nøjedes med at købe de nødvendige demo-vogne. Der står altså ikke mange af de nye modeller på lager", siger brancheformanden.

Det betyder til gengæld for campister, som vil have det absolut nyeste på markedet, at de skal være tidligt ude. Er modellen ikke på lager, skal den bestilles fra fabrikken, og det tager sin tid. Skal vognen være leveret og klar inden sommerferien, skal den bestilles inden foråret, understreger brancheformanden.

I Bella Center, hvor "Ferie i Bella" afvikles i den sidste weekend i januar, vil campingmessen være en nyskabelse i forhold til tidligere år.

"I Bella Center vil et stort område i øst-hallerne være omskabt til en slags kæmpe campingplads med masser af aktiviteter og ikke mindst campingvogne. Nogle af dem vil være de nyeste modeller, mens andre kan være modeller fra tidligere år eller sågar gode brugte vogne. Det vil ikke være en egentlig salgsudstilling med alle 2010-modeller fra samtlige mærker (men man kan selvfølgelig købe ny campingvogn der, red.). Det bliver nærmere en inspirationsudstilling, hvor man får en masse spændende oplevelser", siger Torben Hansen.

Det handler selvfølgelig ikke alt sammen om campingvogne, så der vil som vanligt være områder for både telte, campingudstyr, campingpladser og meget andet på messen.

I Herning, hvor messecentret atter afholder sin store "Ferie for Alle" måneden efter, bliver der til gengæld mulighed for at opleve alle de nye modeller.

"Messen i Herning er med sine 37.000 kvadratmeter landets største, og her vil man opleve alt det nye og spændende - alt hvad man kan drømme om", siger Torben Hansen og tilføjer:

"Der er altså tale om to vidt forskellige typer udstillinger, men der er alt, hvad hjertet begærer for såvel den garvede campist som den nysgerrige, der lige skal se, hvad naboen går så meget op i".

Links:
Relevante Link(s) : Ferie i Bella | Ferie For Alle

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information