Med et salg på over 20 campingvogne er der positive miner at spore hos campingudstillerne ovenpå årets ferieudstilling, Ferie & Fritid i Bella, som fandt sted i weekenden i Bella Center. 

Annonce:

Ferie & Fritid i Bella kunne fejre sit 30. års jubilæum med stor opbakning til udstillingens campingområde fra både campingudstillere og besøgende med interesse for camping. Det resulterede i et salg på flere end 20 campingvogne i løbet af ferieudstillingens tre afviklingsdage.

For campingudstillerne giver weekendens udstilling grund til optimisme:

”Vi er godt tilfredse med weekendens forløb. Et salg på over 20 campingvogne er ganske flot. Derudover har vi også solgt nogle campingvogne her i dagene lige efter messen, da flere af de besøgende, som viste stor interesse for at købe under messen, men som havde brug for lidt tid til at beslutte sig, allerede har meldt tilbage,” fortæller Jesper Behrensdorff fra Bijé Camping og fortsætter:

”Der var mange besøgende på messen og en stor interesse for campingområdet.  Der var også klart flere børnefamilier, end der har været de seneste år, og det ser vi som et positivt tegn for campingbranchens fremtid.”

Annonce:

De besøgende havde ikke kun interesse i de udstillede campingvogne, men også i det store udvalg af campingudstyr:

”Vi fik rigtig god respons fra de mange besøgende. Folk virkede positive og handlelystne, og de var interesserede i alt fra møbler og service til automatiske støtteben og movere,” slutter Mikkel Rasmussen fra CAMPER FRITID/WeCamp.

Årets Ferie & Fritid i Bella havde i alt 42.314 besøgende og blev afholdt fra den 20.-22. januar 2012.

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information