På tur i en Adria Super Sonic

Vi startede dagen på campingpladsen Ljubljana Resort i Slovenien. Vi har alle sovet super godt. Sissel i den store dobbeltseng, og vi voksne i den sænkbare seng i førerkabinen. Der er WiFi på pladsen, så vi kunne checke email m.m. inden vi kørte fra campingpladsen. I dag skulle vi besøge drypstenshulerne ved Postojna.

Annonce:

Vi betalte 32 euro for en enkelt nat på campingpladsen. Det var ikke just billigt, men generelt er prisniveauet på campingpladser lidt højere i Slovenien. Ljubljana Resort er en 4-stjernet campingplads og alting fungerer upåklageligt. Serviceniveauet er højt, og personalet er meget hjælpsomme. Desuden taler de fleste i Slovenien et udmærket engelsk, så vi oplevede ingen sproglige kommunikationsproblemer.

 

Morgenkaffe og lidt arbejde. Bordet har plads nok til os begge med både kaffekrus og computere

Annonce:

 

På tur i en Adria Super Sonic
Serviceniveauet er højt på campingpladsen og i receptionen taler alle engelsk

 

På tur i en Adria Super Sonic
Servicebygningen er flot og der er rent overalt

 

Ljubljana Resort har et kæmpe vandland med mere end 60 forskellige vand-aktiviteter. Det var desværre lukket, mens vi var på pladsen. Men besøger man campingpladsen om sommeren, vil det være åbent, og børn vil uden tvivl elske det.

 

På tur i en Adria Super Sonic
Vandlandet var desværre lukket mens vi var på pladsen, så vi kunne kun se det gennem hegnet

 

Bjarne tog bad i autocamperen i morges, og han nød det :) Der er rigeligt med varmt vand, og der er trykvand, så det føles ligesom når man tager bad derhjemme.

 

På tur i en Adria Super Sonic
Brusekabinen i Adria Super Sonic er stor, og der er rigelig plads til at tage bad

 

På tur i en Adria Super Sonic
Brusehovedet er faktisk mere moderne end det, vi har der hjemme

 

Fra Ljubljana Resort er der ca. 50 km. til drypstenshulerne i Postojna. Det meste af turen foregik på fine motorveje, og skiltningen til hulerne var fortrinlig. Drypstenshulerne er en stor turistattraktion, og om sommeren skulle der efter sigende være tæt af turister der. Men her uden for sæsonen var der ikke særligt mange gæster. Så vi kunne nyde stedet i ro og mag uden at stå i kø.

 

På tur i en Adria Super Sonic
Indgangen til Drypstenshulerne

 

Igen oplevede vi en hjælpsomhed uden sidestykke. Der var ramper overalt til kørestole, og vi fik fin hjælp til at få Sissel med på det lille tog, der kørte os rundt i hulerne. Det var en kæmpe oplevelse – både for os og for Sissel.

 

Det lille tog kører turisterne ind i hulerne. Her bliver man så sat af, hvorefter man på egen hånd kan vandre rundt og opleve hulerne. Stierne i hulerne fører tilbage til 'togstationen' hvor man så igen kommer på toget og bliver kørt ud af hulerne.

 

På tur i en Adria Super Sonic
På vej ned i hulerne med det lille tog

 

Drybstenshulerne er ubeskriveligt flotte. Bare se billeder herunder

 

På tur i en Adria Super Sonic

 

På tur i en Adria Super Sonic

 

På tur i en Adria Super Sonic

 

På tur i en Adria Super Sonic

 

På tur i en Adria Super Sonic

Så er turen slut, og vi skal til at finde udgangen :)

 

Det tager et par timer at se hulerne og temperaturen er kun 8 grader, så man skal klæde sig varmt på.

 

Drybstenshulerne var flotte, spændende og fantastiske. Der var små huler og kæmpe sale med drypsten. Helt betagende. Vi er så glade for at vi bestemte os for at besøge stedet.

 

Vores lånte Adria Super Sonic fungerer upåklageligt. Nu har Bjarne vænnet sig til at køre den, så end ikke tæt trafik er afskrækkende.

 

På tur i en Adria Super Sonic
Bjarne bag føresædet

 

På tur i en Adria Super Sonic

Så er vi på vej ind i Italien

 

Fra Postojna kørte vi til Italien – nærmere bestemt til campingpladsen Mare Pineta i byen lidt nord for Trieste. Det er en 5-stjernet campingplads, der ligger lige ud til Adriater-havet. Nogle kan måske undre sig over, at vi som regel vælge de mere luksuriøse campingpladser. Det er ikke fordi vi har brug for mere komfort end andre. Men de store campingpladser har de faciliteter vi har brug for, så også Sissel kan være med på camping. Sissel er handicappet, og har nogle lidt andre behov end andre børn. Men.... Når det er sagt, så ville jeg nok ikke tale helt sandt hvis jeg påstod, jeg ikke selv nyder den luksus og komfort , de store pladser tilbyder :)

 

På tur i en Adria Super Sonic

Mare Pineta – indkørsel og reception

 

På tur i en Adria Super Sonic

Vores enhed på Mare Pineta – tæt ved både strøm og vand

 

Køkkenet i camperen er ikke det største, men der er hvad der skal være. Komfur, vask, rimeligt med bordplads, og et kæmpe køleskab. Mere behøver vi ikke for at kunne lave mad. Køkkenet er placeret mig i autocamperen. Så selvom Bjarne sidder nørder i siddegruppen og Sissel ligger og leger i seng bagerst i camperen, så kan jeg stadig snakke med og se på dem begge mens jeg laver mad. Det er nærmest det ultimative samtalekøkken, for jeg kan overskue hele camperen og alt hvad der foregår i den fra køkkenet.

 

På tur i en Adria Super Sonic

Måske vil kun kvinder kunne forstå det her.... JEG ELSKER DET STORE KØLESKAB

 

På tur i en Adria Super Sonic

Armaturet er både flot og funktionelt

 

På tur i en Adria Super Sonic

Køkkenet er måske ikke det største, men der er plads nok til at lave mad. Komfuret har både gasblus og -ovn.

 

På tur i en Adria Super Sonic

De store dybe skuffer giver rigeligt plads til vores service m.m.

 

Komfuret er med 3 blus og har bageovn. Isæt det sidste sætter jeg stor pris på – både når det gælder madlavning og mere simple ting som at lune vores morgenbrød.

 

På tur i en Adria Super Sonic

Dejligt at være på farten. Hver dag byder på nye oplevelser, men det er nu også dejligt at nyde livet på campingpladsen.

 

Nu glæder vi os til en stille aften ved Adriaterhavet. Hvor vi skal hen i morgen, det hav vi endnu ikke bestemt os for. Men det er jo netop det, der er så dejligt ved en autocamper. Man behøver ikke at have de store planer. I stedet for kan man køre efter humør, lyst og vejrudsigten.

Links:
Relevante Link(s) : Adria | AutoCamp Danmark
Gå til del: : 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7

 

Annonce

Fakta om camping i Slovenien

Biludstyr og sikkerhed

Advarselstrekanten er obligatorisk og 2 stk. hvis man kører med campingvogn/trailer. Sikkerhedsves skal forefindes til alle i bilen. Ligeså er brugen af selen påbudt både for og bag. Børn skal sidde i godkendt sikkerhedsudstyr.
Brug af vinterdæk er påbudt i perioden 15/11 til 15/3, samt hvis føret gør det nødvendigt. Sommerdæk med snekæder er dog tilladt (hastighed 50 km/t), dækdybden skal dog for begge typer være min. 3 mm.

Færdselsregler

Lygteføring er obligatorisk. Promillegrænse: Bilister der har haft kørekort under 2 år, eller er under 21 = promillegrænse på 0,0. Tale i håndholdt mobil under kørsel er de samme regler som i Danmark. Bøder kan opkræves på stedet, den halveres hvis den betales med det samme. Udenlandske bilister der nægter at betale på stedet, kan få inddraget pas og andre rejsedokumenter. I rundkørsler skal biler holde tilbage for alle, der kommer fra højre, hvis ikke andet er skiltet. Og der gives tegn, når man forlader rundkørslen. Katastrofeblinket benyttes når man bakker.

Parkering i byerne er der flere steder parkeringsautomater med begrænset tidsrum. For handicapparkering gælder europæiske regler, men i områder med parkeringsgebyrer er der dog ingen særlig rettigheder for handicappede bilister, som der skal betale normale gebyr og overholde tidsrummet.

Hastigheder

  • I byen er hastigheden max. 50 km/t
  • Landevejen må bil, motorcykel og autocamper under 3500 kg = 90 km/t
  • Landevejen må bil med campingvogn/trailer under 3500 kg = 90 km/t
  • Motortrafikvej må bil, motorcykel og autocamper under 3500 kg = 110 km/t
  • Motortrafikvej må bil med campingvogn/trailer under 3500 kg = 100 km/t
  • Motorvej må bil, motorcykel og autocamper under 3500 kg = 130 km/t
  • Motorvej må bil med campingvogn/trailer under 3500 kg = 100 km/t
  • Biler med anhænger og andre køretøjer mellem 3500 og 7,5 t på Landevej – Motortrafikvej og Motorvej = 80 km/t
  • I dårlig sigtbarhed under 50m må man max kører 50 km/t og min. hastigheden på motortrafikvej/motorvej er 60 km/t.

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

I Slovenien betales der vejafgifter via motorvejsmærkater, for at kører på motorvejene. Køretøjer med en vægt op til 3,5 tons som kører med en campingvogn, kræves der ikke yderligere afgift, selv om vogntoget overstiger 3,5 tons. Vignette på selve køretøjet er tilstrækkeligt.

I Slovenien er der flere bjergpas med stejle stigninger, hvor det enten er forbudt eller frarådes at køre med campingvogn/trailer. Hvis man kommer fra Østrig må man ikke kører over disse pas med campingvogn/trailer:

  • Koren
  • Ljubelj
  • Jezerskopas
  • Passene Kranjska Gora og Bovec

I tunnellen Karawanken mellem Østrig og Slovenien, og på strækningen mellem St. Jakob og Jesenice skal der betales vejafgift.

Camping

Er forbudt på offentlige områder. Når man som udenlandsk besøgende kommer til en campingplads, skal man udfylde en tilmeldingsblanket.

Valuta

Euro og der kan benyttes kreditkort som VISA og Mastercard

Nationalsproget

Slovensk, kroatisk, serbisk og der tales ungarsk og Italiensk i nogle regioner.

Toldregler

EU toldregler er gældende

Strøm

230V vekselstrøm.

Brændstof

Neosvincen bencin 95 – 98, Dizel

Vigtige dokumenter

Pas, Alm. dansk Kørekort, Gult og blåt sygesikringsbevis, Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden pillepas, rejseforsikring, kæledyrspas (kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Politi: 113/112. Ambulance og Brandvæsen: 112

Lægehjælp: EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte den slovenske bilklub AMZS på 1987 eller 00389 1-530 53 53, der betales et assistancegebyr.

Trafikinformation 24 timer i døgnet på DARS traffic informations center + 386 1 518 8 518 eller på www.promet.si

Links til at finde Campingpladser i Slovenien

Nyttige links

Regler for kørsel med Campingvogn/trailer i udlandet kan være skærpet, brud på disse kan medfører bøde eller endog forbud mod videre kørsel. Læs mere om reglerne her

Handiccapparkering: http://www.fdm.dk/biler/love-regler/parkering/regler-handicapparkering

Find serværdigheder

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information