Så er der koblet på og vi er klar til afgang

Ja så kom vi endelig af sted. Efter at vi nu i flere dage har gået og fundet ud af hvordan vores nye Silver campingvogn fungerer, fik vi da endelig pakket og kom af sted på vores tur gennem Sverige og Norge.

Annonce:

Vi er på vej til Nordkapp i en Silver 380 fra franske Trigano, som vi har hentet for ca. 10 dage siden hos Nibe Caravan, og er nu nået til en lille campingplads i Glasriket, nærmere betegnet i byen Kosta.

oplevelsestur til nordkapp del1 02

Vognen er med hæve/sænketag og som modelbetegnelsen siger 3,80 meter. Vores første indtryk er at vognen trods sin størrelse er supergodt indrettet, med et rigtigt godt toiletrum, samt et funktionelt køkken. I forenden af vognen er der en fast dobbeltseng, der er næsten lige så stor som sengen derhjemme, ca 1,40 cm i bredden og 1,90 lang, samtidig er der blevet plads til en lille siddegruppe i modsatte ende. Der er ikke plads til de store armbevægelser men der er hvad der skal være.

oplevelsestur til nordkapp del1 a

Annonce:

oplevelsestur til nordkapp del1 b

oplevelsestur til nordkapp del1 c

oplevelsestur til nordkapp del1 d

oplevelsestur til nordkapp del1 e

oplevelsestur til nordkapp del1 f

Turen er foreløbig gået over al forventning og vognen viser sig at være utrolig nem at køre med, nogle gange skulle jeg lige kigge en ekstra gang i spejlet for lige at sikre mig, at der virkelig hang en campingvogn bag på.

Indtil nu har vi faktisk ikke prøvet at bruge vognen, så det bliver spændende at prøve sove i den for første gang, så det vil vi så gøre. Godnat.

Dag 2

Ja så fik vi jo prøvet at sove i campingvognen for første gang. Man sover utroligt godt i den seng, det er godt nok en skumgummimadras, men af en rigtig god kvalitet, og i flg. vores smag en tilpas hårdhed.

Vi skulle jo så også prøve at slå taget ned og vi synes at taget virker noget tungt at håndtere, men dog ikke mere end at det sagtens lader sig gøre, hvis vi hjælpes ad.

Vi kørte fra campingpladsen omkring kl. 10.00 og hen til Kosta Outlet. Rie ville se om hun kunne finde en vindjakke til en rimelig penge hvilket lykkedes. Derfra kunne vi spadsere hen til Kosta Boda glasværk.

Jeg havde sagt hjemmefra at glasværker ikke interesserede mig en døjt, men jeg må indrømme at det var mere spændende end jeg havde forventet.

oplevelsestur til nordkapp del1 04

oplevelsestur til nordkapp del1 05

Også et lille tog havde glasværketOgså et lille tog havde glasværket

Vi kørte videre til Målerås glasværk, som er et af Sveriges største privatejede glasværker. Her kom vi også en tur ind i produktionen, hvilket var utroligt spændende. Det er helt sindssygt hvor nemt glaspusterne får lavet en klump flydende glødende glasmasse om til de fineste glas og glasskulpturer, igen måtte jeg erkende at det var meget mere spændende end jeg havde drømt om.

oplevelsestur til nordkapp del1 08

Glaspusterne i arbejdeGlaspusterne i arbejde

Vi sluttede vores besøg i Målerås Glasværk af med at gå en tur i shoppen der er i forbindelse med glasværket, og vi var vildt imponerede over hvad man egentlig kan lave i glas.

Nogle af de imponerende ting man kan købe i shoppenNogle af de imponerende ting man kan købe i shoppen

oplevelsestur til nordkapp del1 11

oplevelsestur til nordkapp del1 12

Efter vores besøg i glasværkerne kørte vi videre til Stockholm, en tur på ca. 350 km og igen blev jeg imponeret over hvor fantastisk let campingvognen er at køre med. Vi har desværre ikke fået målt nøjagtigt hvor langt vi har kørt på literen, men jeg har en meget klar fornemmelse af at jeg også der vil blive positivt overrasket.

Vi er nu nået frem til Bredäng camping lige uden for Stockholm og har fået en lidt sen aftensmad. Det blev take away fra den thailandske restaurant der ligger på campingpladsen, et rigtigt veltillavet måltid mad.

Nu er der så kun tilbage og glæde sig til man skal i seng.

Dag 3

Vi stod op til en dag med pragtfuldt vejr her i Stockholm, efter at have sovet rigtig godt endnu en nat, fik noget morgenmad og tog så på udflugt.

Vi ligger som jeg skrev i går på en campingplads ca 2o minutters kørsel udenfor Stockholm under normale forhold, men det skulle vise sig at det absolut ikke var normale forhold. Vi var ca. en time om at køre turen ind til Vasamuseet, som var vores første mål denne dag, der var simpelthen kø hele vejen igennem byen.

Besøget på museet var hele turen værd., det er simpelthen utroligt så velbevaret det skib er. Det bør simpelthen være et must for alle der besøger den svenske hovedstad, at tage turen omkring museet, ellers har man ikke været i Stockholm.

oplevelsestur til nordkapp del1 13

Det er imponerende så velbevaret skibet er, synd at det ikke kunne sejleDet er imponerende så velbevaret skibet er, synd at det ikke kunne sejle

Som man forestillede sig at det så ud under dækSom man forestillede sig at det så ud under dæk

oplevelsestur til nordkapp del1 16

Nogle af de uhyggelige våben man brugt til at skyde og slå hinanden medNogle af de uhyggelige våben man brugt til at skyde og slå hinanden med

oplevelsestur til nordkapp del1 18

oplevelsestur til nordkapp del1 19

Da vi syntes at vi havde set nok kastede vi os ud i trafikken igen, for vi skulle også en tur i Gamla Stan, som helt sikkert er et besøg værd. Efter et par timers traven var det på tide at få lidt frokost, så vi fandt en lille hyggelig café og spiste et par lækre sandwiches. Derefter yderligere en travetur i gennem Gamla Stan, og så ned på havnen og finde bilen.

oplevelsestur til nordkapp del1 20Torvet i Gamla Stan

Et blik ned i en af de smalle gader.Et blik ned i en af de smalle gader.

Havnen og skærgården er simpelthen et kapitel for sig, men da vi kun havde en dag i Stockholm blev det bare til en kort tur langs havnefronten.

Vi sluttede dagen med at gå op på et udsigtspunkt lige bag ved campingpladsen, med den fedeste udsigt over en del af skærgården. Derefter op til maden plus en lille en og så i seng.

… fortsættes

Links:
Relevante Link(s) : Silver Campingvogne
Læs også: På oplevelsestur til Nordkapp – Del 1
På oplevelsestur til Nordkapp – Del 2
På oplevelsestur til Nordkapp – Del 3

 

Annonce

Fakta om camping i Sverige

Biludstyr og sikkerhed

Advarselstrekant er obligatorisk at medbringe på turen til Sverige, samt det er en god ide at have en brandslukker og førstehjælps kasse med. Sikkerhedssele er ligeså lovpligtigt, og der må selvfølgelig ikke være flere i bilen, end der er seler til. Børn under 135 cm skal bruge sikkerhedsudstyr som passer til barnets højde og vægt.

Fra 1. december til 31. marts er det påbudt at bruge vinterdæk når vejene er våde og temperaturen er omkring 0 grader eller derunder, eller der er is/sne på vejen. Vinterdækkene skal være produceret til vinterkørsel mærket med M+S og min. 3 mm mønster. Anhængeren skal ligeså have påmonteret vinterdæk. Pigdæk er tilladt i perioden 1. oktober til 15. april. Snekæder kan benyttes når vejr og vejforhold kræver det.

Færdselsregler

Lygteføring er som i Danmark, dog må tågelygter ikke anvendes sammen med nærlys, og kun når sigtbarheden er meget dårlig. Det er tilladt at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, så længe det ikke påvirker kørslen på en negativ måde. Den ottekantede stoptavle betyder at man skal stoppe helt op, og man ser meget strengt på det bliver overholdt.

Parkering er kun tilladt i kørselsretningen, undtaget på ensrettede veje. Mange byområder har lokale parkeringsregler, oplysninger om disse fås på turistkontorer eller politistationer. Der er afgift for parkering i de fleste mellemstore og større byer.

Promillegrænsen er på 0,2 %

Hastigheder

Hastighederne er meget forskellige fra by til by og vej til vej, så hold godt øje med skiltningen.

  • I byerne = 30,40,50,60 eller 70 km/t.
  • Landeveje/motortrafikveje for personbil/autocamper under 3500 kg. = 70,80,90 eller 100 km/t
  • Landevej/motortrafikveje personbil m/anhænger med påløbsbremse = 80 km/t
  • Motorvej for personbil/autocamper under 3500 kg. = 110,120 km/t
  • For anhænger uden påløbsbremse gælder andre regler, se Nyttige Links herunder

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

Rute 50 omkring Motala og rute E4 omkring Sundsvall opkræves der vejafgift, som bliver trukket automatisk og regningen bliver sendt hjem til bilens ejer. Rundt om Stokholm og Göteborg er der en betalingsring, opkrævningen foregår automatisk via kameraer og regningen bliver sendt til bilens ejer.

Camping

Det er tilladt at overnatte en enkelt i telt uden for offentlige campingpladser, på privat grund skal lodsejeren spørges. Overnatter man i bil/campingvogn på rastepladser, parkeringspladser eller gader er det tilladt, men frarådes. De fleste pladser kræver et Camping Key Europe kort, men på de uafhængige camping pladser kan det internationale Camping Card bruges.

Valuta

Svenske kroner SEK og de fleste kreditkort som Visa-kort, MasterCard, Maestro kan bruges.

Nationalsproget

Svensk

Toldregler

Sverige er medlem af EU, så EU’s toldregler er gældende.

Rygning og alkohol

Øl, vin og spiritus på restauranter og barer skal man være 18 år for at måtte bestille. Men i ”Systembolagets” butikker skal man være 20 år. Der sælges ikke øl, vin og spiritus i alm. fødevarebutikker.

Strøm

230V vekselstrøm

Brændstof

  • Blyfri (95,95, E85*) og Diesel
  • *E85 (85% bioethanol + 15% benzin) = Må ikke benyttes i alm. benzin biler men kun til biler, der er egnet til det.

Vigtige dokumenter

Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land). Rejse med dyr til Sverige skal samtidig anmeldes til Tullverket, dette gælder også gennemrejse.

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi: 112. Ved ulykker med dyr (elge, hjorte, rensdyr, bjørne, ulve eller vildsvin) kan man ud over 112 ringe 114 14 som er et landsdækkende politinummer. Husk at afmærke stedet så politiet kan finde det, inden man kører videre. Påkørsel af mindre dyr, hare, ræve, grævlinger anmeldes ikke.

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte Falck på tlf. 00 45 70 10 20 30. Hvis man ikke har kaskoforsikring eller vejhjælp med europadækning, kan man tilkalde vejhjælp via Assistanskåren på 020-912 912 eller på +46 8 62 75 757 mod et gebyr.

Links til at finde Campingpladser i Sverige

Nyttige links:

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information