unger paa bagsaedet

Alle der har været på tur med børn på bagsædet kender til situationen. Råb, skrig, drillerier, slåskampe, gråd m.m. – alt sammen et tydeligt signal på, at børnene keder sig eller bestemt ikke har lyst til at køre bil længere. Her er et par gode råd til at undgå situationen.

Annonce:

Hold ofte pauser
Børn har brug for at røre sig. Hold derfor pauser ca. hver 2. time. Mange rastepladser har legepladser eller en lille plæne hvor man kan lege o.l.

Kør evt. om natten
Er man en rutineret chauffør, og er man udhvilet, kan man med fordel køre om natten. Børnene sover og man kommer hurtigere frem, da der ikke er så meget trafik.

Planlæg ruten i passende etaper
Planlæg turen efter børnene, og tilpas etaperne til deres alder, tålmodighed m.m. Det kan godt være det tager en dag længere at nå frem, men hellere det, end timer med gråd og ulykkelige børn.

Underholdning på bagsædet
Det er de færreste børn, der finder det spændende at kigge ud af sideruden på bilen time efter time. Aktivering kan være bydende nødvendig. Man kan få/låne ganske gode lydbøger på cd. Hvis man ikke selv orker at lytte til disse, så brug en transportabel Cd-afspiller på batterier og tilslut hovedtelefoner.

Annonce:

Bøger, tegneserier kan også bruges. Her skal man bare være opmærksom på, at børn ikke bliver køresyge. Transportable DVD-afspillere er efterhånden i et prisleje, der er til at betale. Det er god underholdning på bagsædet. Men igen – pas på køresygen.

Lege og konkurrencer
Lege og konkurrencer kan aktivere børn længe (man lad nu ikke en konkurrence udvikle sig til et skænderi – for så er man jo lige vidt). Lege som ’Motorvejs-bingo’, hvor det gælder om først at se en bestemt bil, et rødt hus o.l., kan være rigtig sjove.

Mad og drikke
Få en køleboks i bilen (læs mere om kølebokse her). Det er meget vigtigt at børnenes væskebalance er i orden, så de skal have rigeligt med vand undervejs. Også mad (ikke slik og is) er vigtigt. Ellers vil børnenes sukkerbalance falde med irritation til følge.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information