Er køkkenet placeret forrest i campingvognen bør man holde ekstra øje med kugletrykket

Et stigende antal producenter tilbyder campingvogne med store køkkener forrest i vognen. Det giver masser af plads i køkkenet, men pas på kugletrykket

Annonce:

Alle campister ved, at en korrekt læsset campingvogn er uhyre vigtig for sikkerheden på rejsen. Dels må campingvognens totalvægt ikke overskrides, og dels skal campingvognen have korrekt kugletryk.

Vogntogets stabilitet afhænger nemlig meget af kugletrykket – dvs. den vægt som campingvognen trykker på bilens anhænger træk med. Er kugletrykket for lavt, kan man risikere ustabile og farlige køreegenskaber, idet kugletrykket aftager under kørslen på grund af vindpresset mod campingvognens forende. Og er kugletrykket for højt kan man risikere skader på både campingvogn og bil.

Vægten løber hurtigt i vejret

I campingvogne med et stort tværstillet køkken forrest i campingvognen, er der en øget risiko for at kugletrykket bliver alt for højt. Komfur, ovn, vask, køleskab m.m. er placeret helt forrest i campingvognen, og det vejer i sig selv godt til. Hertil kommer så alt det man fylder i køkkenets skuffer og skabe. Service, gryder, bestik, andet køkkengrej og madvarer vejer ofte mere end man tror.

Vægten af alt det man har fyldt i køkkenets skuffer og skabe skal så lægges til vægten af ens udstyr i gaskassen, og så kommer vægten hurtigt i vejret.

Annonce:

Det hjælper ikke at kompensere for den høje vægt forrest i campingvognen ved at anbringe tunge ting bagerst i campingvognen – tvært imod. Det øger bare risikoen for ustabile og farlige køreegenskaber. Tunge ting bør pakkes nederst og umiddelbart foran hjulakslen set i kørselsretningen.

Ansvaret for korrekt vægtfordeling er ens eget

De producenter, der fremstiller campingvogne med tværstillede køkkener forrest i vognen har selvfølgelig konstrueret campingvognen, så der er taget højde at komfur, køleskab m.m. er placeret forrest i vognen, men de kan ikke tage højde for vægten af det udstyr, der puttes i skabe og skuffer. Det er brugerens ansvar at vægtfordeling og kugletryk er korrekt.

Hos Adria er man klar over at vægten kan være et problem. Adria tager derfor højde for dette ved at lave en beregning på campingvognens optimale balancepunkt med udgangspunkt i vognens indretning. Denne beregning lægges til grund for hvor akslen placeres på den pågældende campingvogn. Men selvom Adria tager højde for køkkenets placering i vognes konstruktion, så skal man alligevel tænke over hvad – og i sær hvor meget – man lægger i skuffer og skabe i campingvogne med endekøkken.

Et endekøkken giver masser af bordplads og masser af opbevaringsplads under køkkenbordet.Et endekøkken giver masser af bordplads og masser af opbevaringsplads under køkkenbordet.

”Som ved alle andre campingvogne skal man tænke på hvor meget man fylder i sin vogn. Vi opfordrer til at man kun udstyr fremstillet i lette materialer – herunder også køkkenting”, siger Per Højgaard fra Adria Danmark.

Hobby har valgt ikke at have campingvogne med tværstillede køkkener forrest i vognen. Grunden er netop vægtfordelingen under kørsel.

”Sikkerhed under kørsel er meget vigtig for Hobby, og på det område vil Hobby fabrikken ikke på noget kompromis. Derfor ser man ikke campingvogne med store endekøkkener i Hobbys sortiment”, siger Ib Langkjær fra den danske agent for Hobby, og fortsætter:

”Men det handler også om optimal udnyttelse af ens campingvogn. Køkkenet er en vigtig del af en moderne campingvogn. Det ska være funktionelt, og der skal være plads til både køkkenting og madvarer. Det giver jo ingen mening at have et stort og flot køkken forrest i campingvognen, hvis man ikke kan komme ting i skuffer og skabe uden at ødelægge vægtfordelingen i campingvognen”.

Hobby tilbyder ikke campingvogne med køkken forrest i campingvognen netop pga. af vægtfordelingen. Der satser man i stedet på de traditionelle løsningerHobby tilbyder ikke campingvogne med køkken forrest i campingvognen netop pga. af vægtfordelingen. Der satser man i stedet på de traditionelle løsninger

Har du en campingvogn med endekøkken, så bør du tjekke kugletrykket inden du kører på tur med campingvognen. Du kan gøre det ved hjælp af en badevægt og en stump af et kosteskaft. Badevægten stilles under sammenkoblingen. Kosteskaftet anbringes med den ene ende i kugleskålen og den anden på badevægten. Derefter sænkes vognen, indtil det fulde tryk hviler på badevægten. Campingvognen skal stå vandret eller i den vinkel den har, når den er tilkoblet bilen. Trykket må ikke overstige hverken campingvognens eller bilens maksimalt tilladte kugletryk.

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information