Det store Forrådstelt fra Svenske Telt har mange fine detaljer

Synes du ikke der er plads nok i de traditionelle redskabstelte, så er Forrådstelt XL fra Svenske Telt måske løsningen. Det findes i to størrelser, har masser af plads og fremstillet til at stå ude hele året.

Annonce:

Svenske Telt er nok mest kendt for deres Standby-telte, men virksomheden laver også andre telte. De fremstiller bl.a. helt almindelige fortelte, deltelte, læsejl og redskabstelte.

Vi har netop fået stillet Svenske Telts Forrådstelt XL op til test. Det skal stå ude det næste års tid, og vi vil se hvordan det klarer at stå ude hele året på en dansk campingplads.

Forrådsteltet findes i to størrelser. Det mindste har et bundmål på 200 cm x 150 cm, og det største har et bundmål på 200 cm x 250 cm. Det vil være en god ide, at rådføre sig med lejrchefen inden man anskaffer sig det store redskabstelt. Det er nemlig lidt større end hvad Campingrådet anbefaler, så indhent tilladelse inden at man går ud køber det.

Forrådstelt XL er fremstillet i PVC-belagt polyester. Det gør det vejrbestandigt og let at rengøre. Vi har stillet vores redskabstelt lige op af buske og træer for at se hvordan dugen klarer sig mod alger og nedfald fra træer. Men mere om det i den næste artikel om redskabsteltet.

Annonce:

Imponerende meget plads

Vores første indtryk af redskabsteltet er positivt, og vi vil især fremhæve tre områder:

Størrelsen er imponerende. Der er plads til både havemøbler og cykler på samme tid inde i redskabsteltet – samt en masse andre småting og campingudstyr. Og så er der ståhøjde.

Dejligt med et redskabstelt man ikke skal bukke sig for at komme ind iDejligt med et redskabstelt man ikke skal bukke sig for at komme ind i

Indgangen er praktisk inddelt i to sektioner. Der er tre lynlåse i fronten. Åbner man de to yderste kan hele fronten rulles op. Åbner man en af de yderste lynlåse sammen med den midterste, kan man lave en smallere indgang i siden i fronten på redskabsteltet.

Her er begge paneler i fronten rullet op.Her er begge paneler i fronten rullet op.

Det er let at stille op, og få til at stå pænt. Det tog os lidt tid at regne ud, hvordan at stangsættet skulle sættes sammen. Alle stænger er nummereret, men vi blev alligevel lidt forvirrede over den medfølgende tegning over stangsættet. Men da vi først havde fået identificeret alle stængerne, tog det ikke lang tid at få sat teltet op. Det er også nævnes at det er let at få redskabsteltet til at stå flot med udspændt tag. Derved mindskes risikoen for at der dannes lunker i regnvejr.

Først kunne vi ikke rigtig overskue hvordan stængerne skulle placeresFørst kunne vi ikke rigtig overskue hvordan stængerne skulle placeres

Heldigvis er alle stængerne nummereretHeldigvis er alle stængerne nummereret

Så er alle stængerne lagt i ordenSå er alle stængerne lagt i orden

Taget er forstærket med ekstra stængerTaget er forstærket med ekstra stænger

Fine detaljer

Redskabsteltet fra Svenske Telt udmærker sig også på andre områder. Der er justerbare stropper til den indvendige pløkning. Det gør det let at får teltet til at stå sikkert og pænt selv på ujævne underlag. Der er ekstra stænger i loftet for at modvirke lunker og for at styrke taget ved sne.

God detalje – justerbare stropper ved pløkkerneGod detalje – justerbare stropper ved pløkkerne

Det skal dog siges, at redskabsteltet nok bør forstærkes med nogle ekstra ben, hvos det skal oppe hele vinteren.

Der er aflukkelige ventilationsåbninger med myggenet i begge gavle, og den udvendige græskant er bred og dækker fint i hjørne og ved samlinger.

Myggenet i begge gavleMyggenet i begge gavle

God og bred græskant hele vejen rundt om teltetGod og bred græskant hele vejen rundt om teltet

Alt i alt virker redskabsteltet som værende af god kvalitet. Syningerne ser fine ud, og vi kunne spænde teltdugen hårdt ud, uden at lynlåse og syninger virkede overbelastede. Så nu ser vi frem til et år med masser af plads til vores campingmøbler, cykler og campingudstyr.

Dejligt med masser af plads i redskabsteltetDejligt med masser af plads i redskabsteltet

De vejledende priser er kr. 2.695,- for det lille redskabstelt og kr. 3.695,- for den store XL model.

Du kan få mere information om Svenske Telts Forrådstelte hos den danske importør: Dansk Teltimport

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information