Image

Slut med at købe vand på flaske, når man er på rejse i Europa. Installér et vandfilter i campingvognen, og få rent drikkevand. Mange tør ikke drikke vandet fra vandtanken i campingvognen – og med god grund. Vandet i campingvognens vandsystem er stillestående, varmt og har let ved at danne alger og bakterier. Men installerer man et af de nye vandfiltre fra 3M, kan man uden frygt drikke vand direkte fra hanen i hele Europa.

Annonce:

Filteret er et mekanisk filter baseret på carbon, og skulle efter sigende kunne fjerne 99,99 % af bakterier, parasitter, smag og lugt fra vandet. Der gives altså ikke en 100 % garanti, men 99,99 % er såmænd ganske flot. Det skal også siges, at filteret kun er beregnet til at rense drikkevand – det kan ikke rense spildevand o.l.

Rent teknisk virker filteret nærmest ved at si vandet. Størrelse for hullerne i sien angives i micron.

Tal for micron rating fortæller hvor effektivt et filter er til at fjerne urenheder, baseret på den fysiske størrelse af samme. (fiskenet – store masker – store fisk og omvendt)

1 micron = 1 tusinddel millimeter.  Et menneske hår måler ca. 80 micron og en rød blodcelle ca. 1 micron. 

Annonce:

Cryptosporidium er en parasit der kan forekomme, hvor man anvender overfladevand som drikkevand. (I Danmark anvender vi næsten udelukkende grundvand) Denne parasit er meget modstandsdygtig overfor klor. Har en størrelse på 2-3 micron. En E.Coli bakterie er ca. 2 micron.

E1- filter har en rating på 5 micron og kan filtrere urenheder i form af fint sand, pollen, etc. Har kun ringe effekt overfor eksempelvis bakterier, parasitter, da disse som oftest er mindre end 5 micron. 

E2-filter har en rating 0,2 micron. (indbygget membran) Er således særdeles effektiv overfor E. Coli, Cryptosporidium og andre bakterier og parasitter.

Selve filteret har en kapacitet på 7500 liter vand eller 6 måneder (hvad der så end kommer først). Det er ret let at udskifte filteret. Når holderen først er monteret, tager det under 1 minut at skifte filter – og det uden brug af værktøj.

Vi havde et E2 filter med på vores tur til Italien. Filteret var installeret i forbindelse med vandhanen i køkkenet, og gennem hele turen drak vi kun vand fra netop den hane. Vandet smagte overhovedet ikke af noget, og ingen af os blev syge, fik mavekneb e.l.. Filteret kan medføre et lavere vandtryk i vandhanen, men det oplevede vi nu ikke.

Filteret E2 koster ca. 1.400 kr. og E1 koster ca. 1.000 kr.

Det er let at installere filteret. Se blot her hvordan.

Image
Filteret skal monteres lige inden vandhanen. Hvis man monterer filteret lige efter vandtank og vand efterfølgende løber igennem gamle/ beskidte rør, så er man lige vidt.

Image
Filteret monteres på slange til koldt vand

Image
Slangen enten skæres eller skrues af vandhanens tilslutning

Image
Først monteret studsen på vandslangen

Image
Så monteres studsen på vandhanens tilslutning

Image
Herefter skrues holderen fast. Den kan monteres både vandret og lodret. Husk at undersøge om væggen eller skottet kan bære vægten af filteret - også når det er fyldt med vand

Image
Skru filteret i, og alt er klart til brug.

Links:
Hjemmeside: 3M

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information