Image

Ribe Camping på vej ind på markedet for vintercamping, men også hytteferier inkl. østersture, sort sol, jul og nytår som temaer gør vinterhalvåret til noget særligt.

Annonce:

Med fortsat stigende belægning og en omsætningsfremgang på ikke mindre end 24 procent er Ribe Camping klar til at blænde op for vintercamping og helårsturisme i det hele taget.

Det er fire sæsoner siden, at Sanne Stammose og Finn Tonnesen overtog Ribe Camping, der ligger ved byskiltet til Danmarks ældste by. Siden er der investeret et betragteligt antal millioner i at forbedre og udskifte servicefaciliteter, men også i opførelse af helt nye 5-stjernede servicebygninger og feriehytter. Ribe Camping råder blandt andet over 13 luksushytter og kopier af gamle Ribe-huse, der alle kan anvendes til helårsturisme.

"Sidste år turde vi ikke binde an med vintercamping, da vi havde gang i et kæmpe nybyggeri. Til gengæld kan Ribe Camping i år tilbyde både gode servicefaciliteter kombineret med en lang række unikke natur- og kulturoplevelser. Beliggenheden klos op af det gamle Ribe er ideel, ligesom vi fra denne vinter kobler forskellige temaer sammen med overnatningen i hytter og campingvogn", fortæller Sanne Stammose.

Allerede i denne vinter har Ribe Camping en del campingvogne, der har tegnet sig for en fast vinterplads, og dertil kommer 15-20 familier, som har reserveret plads til jul og nytår. Her er der også så god efterspørgsel på luksushytter, at Ribe Camping har sammensat en egentlig jule- og nytårspakke med både overnatninger og middag. Juleaftens-menuen består således af forret med røget laks samt andesteg og risalamande, mens gæsterne nytårsaften kan sætte sig til bords med en tre retters menu med torsk til forret, hamburgerryg med grøntlangkål til hovedret og chokolademousse til dessert.

Annonce:

Blandt nytårsaften-gæsterne er Susanne og Steen Knoop fra Vejle, der efter 15 år "i sneen" må siges at være veteraner inden for vintercamping.

"Nogle af vore venner var her et i foråret og anbefalede pladsen, og vi besøgte et andet hold venner, mens de lå her i efteråret. Vi bestilte en vinterplads, inden vi drog herfra i den weekend. Det, der gør Ribe velegnet til vintercamping, er helt klart de nye servicebygninger. De er helt i særklasse. Dertil kommer, at vi bor i gå-afstand til Ribe", siger parret.

Udover løbende vedligeholdelse af bygninger og plantning af mange nye hække og læbælter, er der ikke planlagt større investeringer i det kommende år på Ribe Camping. Ferierammerne er på plads, så nu er det ferieindhold, der er i fokus:

"Vi er på alle områder gået et skridt videre i forhold til det, man normalt forbinder med en campingplads. Men camping har jo også ændret sig. Camping er ikke længere bare en billig ferieform, men en livsstil for mennesker, der vil bo tæt på naturen og samtidig have en masse kulturelle oplevelser. Derfor tror vi også på, at det vil slå igennem blandt gæsterne på campingpladsen og i hytterne, når vi udvider antallet af feriepakker."

"Sort sol, østers- og sælture, jul og nytår ligger på bestemte tider af året, men vi vil også lave en "kultur-pakke", som er aktuel hele året rundt. Foruden opholdet her på pladsen får gæsterne en tre-retters menu på en af byens bedste restauranter, eftermiddagskaffe og kage samt indgangsbillet til f.eks. Museet Ribes Vikinger, Vadehavscentret, kunstmuseet og domkirken. Hele ideen bag temaferier er netop, at gæsterne kan vælge oplevelser ud fra egne interesser", siger Sanne Stammose.

Links:
Hjemmeside: Ribe Camping

Pressemeddelelse / Foto: Ribe Camping

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information