Det kan koste dyrt at køre for hurtigt på ferien (Foto: FDM)

Bødetaksterne er i flere lande sat en tak op og kan nu gøre det rigtig dyrt at få en ’hilsen’ med hjem fra ferien, viser ny oversigt over bødetaksterne i Europa.

Annonce:

 

En lidt for tung speederfod eller glemt sikkerhedssele kan hurtigt gøre sommerens kør selv-ferie til en dyr fornøjelse. Flere europæiske lande har nemlig i 2013 hævet bødetaksterne for trafikforseelser. Det viser en oversigt, FDMs tyske søsterklub ADAC har lavet over bødestørrelserne for en række overtrædelser i 31 europæiske lande.

”Selvom man naturligvis altid bør køre efter forholdene og overholde love og regler, kan det ske, at man får en bøde. Og da bødetaksterne for en række forseelser i flere lande er højere, end mange måske er klar over, og myndighederne i flere lande kan opkræve bøder på stedet, kan bødeoversigten være en god hjælp,” siger jurist i FDM Dennis Lange.

Særligt i populære ferielande som Italien og Frankrig kan det være dyrt ikke at overholde loven. Her takseres en hastighedsovertrædelse på 20 km/t nemlig til henholdsvis 135 og 170 euro, men er der tale om en overtrædelse på 50 km/t eller mere, falder hammeren tilsvarende hårdere. I så fald begynder bødestørrelsen i Italien ved 530 euro, mens den i Frankrig ligger på 1.500 euro.

Annonce:

Dyreste land at forbryde sig mod færdselsloven i er dog Norge. Ryger speedometernålen her over 20 km/t mere end det tilladte, koster det 480 euro, mens en hastighedsoverskridelse på mere end 50 km/t koster fra 1.500 euro. Taksten for at køre over for rødt eller at overskride et overhalingsforbud ligger på 700 euro.

”Det er ikke bare ganske store beløb, man risikerer at få i bøde. I de fleste europæiske lande kan politiet også opkræve hele eller dele af bøden på stedet. Derfor er det en god idé altid at have lidt kontanter med i bilen. Betaler man på stedet, er det vigtigt at huske at få en kvittering,” siger jurist i FDM Dennis Lange.

I flere lande kan man imidlertid få rabat på sin bøde. Betaler man inden 60 dage, slipper man i Italien for eksempel med mindstetaksten, mens man i Frankrig får nedsat bøden, hvis man betaler inden 15 dage. I Grækenland og Spanien er der 50 procents rabat, hvis man betaler inden henholdsvis 10 og 20 dage.

26 EU-lande, herunder Danmark, har siden 2010 samarbejdet om at inddrive ubetalte færdselsbøder. Derfor er der også stor sandsynlighed for, at en ubetalt bøde fra sommerens kør selv-ferie indhenter én.

Se hele listen over bødetaksterne i Europa på FDM/Kør selv ferie

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information