fdm presse 0812 energi 01

Kortspil, grillhygge, leg på stranden og masser af tid sammen med familien afløses i disse dage af madpakker, lektier, fritidsinteresser og andre af hverdagens rutineprægede gøremål. FDM travel serverer i samarbejde med en erhvervspsykolog forslag til, hvordan man får vitaminindsprøjtningen fra ferien til at vare længst muligt. 

Annonce:

Strand, pool eller udflugt til drypstenshuler og det lokale marked? Dagens humør og vejr har hjulpet med at besvare disse og mange lignende, simple spørgsmål i ferien – både på udlandsrejsen og herhjemme. I disse dage afløses den lette, afslappede ferietid igen af en mere skemalagt hverdag for de fleste danskere. Men - hvordan kommer vi bedst muligt op i gear igen uden at spolere feriens sunde vitaminindsprøjtning?

FDM travel har rådført sig med erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt, der fortæller, at man får mest muligt ud af den energi, man har fået med hjem fra en afslappet sommerferie, hvis man bryder dagligdagens vaner og overfører feriens hyggelige stunder til hverdagslivet.

”Mange har en opfattelse af, at alt det, der var rart på ferien, hører ferien til. Men vi kan sagtens overføre disse elementer til hverdagen, i mindre doser. Vi skal blot huske at prioritere det. Bliv ved med f.eks. at spille kort med familien om aftenen, læse en god bog, slappe af og holde pauser. Både små pauser i løbet af en arbejdsdag og arbejdsfri pauser i fritiden. Ferien bruges ofte på lystbetonede ting. Hvis man vil have alt dette til at smitte af på dagligdagen, så hold fast i de lystbetonede ting”, fortæller Majken Blom Søefeldt, der understreger, at man skal finde ud af, hvad der giver glæde og energi, da man lader op med netop disse aktiviteter.

FDM travel oplever desuden, at rigtig mange slapper af efter ferien, når de ved, at de snart skal på ferie igen eller glæder sig til en allerede planlagt rejse inden for overskuelig fremtid.

Annonce:

”Og det kan vi mærke, for vi har travlt i disse dage. Mange går i gang med at booke efterårets, vinterens og i nogle tilfælde også næste sommers rejser, straks de er kommet hjem fra sommerferie. Og det er vi jo kun glade for. Det er også fornuftigt, hvis man vil være sikker på at få plads på den foretrukne afgang og feriebolig. Men vi vil også rigtig gerne hjælpe vores rejsende med at få feriens energiindsprøjtning til at vare længst muligt – også efter hverdagen er i gang igen. Derfor har vi rådført os hos en ekspert på området”, fortæller markedschef i FDM travel, Line Danvad.

Links:
Relevante Link(s) : FDM

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information