Active Image Normalt er læsejl noget som sættes op for at lukke vind og nysgerrige blikke ude. Men interessen for blot at have en markering af campingvognens forplads og et læsejl til at tage af for den værste vind har fået den danske forteltfabrik Isabella til at udvikle et helt nyt læsejlskoncept.

Det nye læsejl har fået betegnelsen Crystal og betegnes af fabrikkens udviklingsafdeling som et samtalelæsejl på grund af sin lave højde, der giver god mulighed for kontakt med både naboer og forbipasserende. Crystal er 120 cm højt mod den normale læsejlshøjde på 130-140 cm.

Ud over højden udmærker Crystal sig ved at have indbygget netvævning i hele længden. Derved slippes en smule luft igennem og modvirker den vindturbulens, som normalt kan forekomme på indersiden af tætte læsejl.

Annonce:

Image
Isabellas Crystal læsejl er en anden måde at skærme af på. Her kombineret med et Shadow solsejl.

Designmæssigt adskiller Crystal sig en del fra andre læsejl med det indbyggede net i den mørkeblå teltdug med hvide staferinger. Længden er 460 cm, som er fordelt på fire lige store fløje.

Men Crystal kan andet end at se godt ud. Det står også meget sikkert med de meget lette men stærke carbonX kulfiberforstærkede glasfiberstænger, som placeres i et meget stabilt fodsystem med separate jordspyd og stålplader. Desuden kan den ene ende fastgøres til campingvognen med et lille Isabella vulstbeslag, som er ekstraudstyr. Det øger stabiliteten, og man slipper for barduner inde ved campingvognen.

Crystal læsejlet kan også kombineres med fabrikkens Shadow solsejl, således at man både får ly for vind og sol. Det er en nem og hurtig løsning for de campister, som opholder sig kort tid hvert sted, og derfor gerne vil slippe for at stille et fortelt op og tage det ned næste morgen. Det er også meget velegnet til autocamperfolket, som rejser meget rundt. Her vil det være et godt supplement til de store markiser.

Annonce:

Chrystal læsejl koster med barduner og fodsystem 1685 kr.

Læse mere hos Isabella

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information