Dagene bliver længere, og selv om vi endnu mangler at komme igennem en god portion vinterdage, venter foråret og sommeren forude. Og med forårsferierne skifter trafikken på de danske veje karakter.
I titusindvis dukker campisterne op i deres biler med campingvogne på krogene. Til stor fornøjelse for campisterne selv, men også til irritation for mange af dagligdagens øvrige trafikanter.

Annonce:

 

”Ja, vi må jo erkende, at campisterne ikke altid er lige populære - specielt på motorvejene. Men det er jo ikke deres fejl, at de sinker trafikken. Skylden ligger entydigt på nogle politikeres og ikke mindst den ansvarlige ministers skuldre”, siger formanden for Camping Branchen, Peter Outzen.

Campingbranchen
Campingvogne må kun køre 80 km i timen på de danske motorveje. Det skaber mange farlige situationer, som kunne undgås ved at sætte hastigheds-begrænsningen op, mener Camping Branchens formand, Peter Outzen.

Brancheformanden finder det utroligt, at man herhjemme endnu ikke har fulgt eksemplet fra blandt andet Tyskland, der i 2005 indførte den såkaldte Tempo 100 ordning. Ordningen betyder, at vogntog med campingvogn kan godkendes til at køre 100 km i timen, hvis de opfylder en række specifikke sikkerhedskrav.

Annonce:

”Erfaringer fra udlandet viser jo, at hvis vogntogene må køre blot 20 km mere i timen, end de 80 km i timen, der er tilladt herhjemme, får man et lang bedre flow i trafikken. Og man undgår mange af de farlige situationer, der opstår, når en campingvogn med den tilladte hastighed trækker ud for at overhale et endnu langsommere køretøj. Ofte betyder det hårde opbremsninger og kødannelser med farlige situationer som resultat”, siger Peter Outzen og fortsætter:

”Der er omkring 140.000 indregistrerede campingvogne herhjemme, og vi skønner, at mere end halvdelen er så nye, at de opfylder de krav, man i Tyskland stiller for at blive godkendt til 100 km i timen. Selv samme vogne kan faktisk i dag Tempo 100 godkendes herhjemme, så de - straks de passerer grænsen til Tyskland - kan sætte farten op. Og siden tyskerne indførte ordningen har man ikke haft problemer – tværtimod”.

Peter Outzen peger på, at FDM anbefaler, at man indfører en forsøgsordning herhjemme på baggrund af de tyske erfaringer, ligesom Rådet for Større Færdselssikkerhed ikke er afvisende overfor at hæve hastigheden for campingvogne.

”Så jeg forstår simpelthen ikke, at ministeren er tilbageholdende med at indføre ordningen eventuelt som et forsøg i en periode. Jeg er sikker på, at vi ville undgå mange farlige situationer på de danske motorveje og måske redde menneskeliv”, siger han.

 

Links:
Hjemmeside: Campingbranchen

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information