Nyt Design til Alt Om Camping

Skrevet af Bjarne Søby til .

Du undrer dig måske over hvorfor Alt Om Camping ikke ser ud som det plejer. Men som annonceret søsætter vi i dag version tre af Alt Om Camping. Der er meget nyt, men vigtigst er nok, at det nu er slut med lange svartider.

Nyt Design til Alt Om Camping

Stort set alt er nu nyt på Alt Om Camping. Den software, der ligger bag portalen, er skiftet ud. Alle Funktioner er opgraderet, og vi har investeret i nye og meget kraftigere servere. Resultatet er en helt ny og meget moderne campingportal, der 100% lever op til hvad en moderne portal kan kunne tilbyde når det gælder informationsformidling, brugerfunktioner og svartider.

Nogle vil måske mene, at Alt Om Camping ikke længere ligner en campingportal. Og hvis der dermed menes at vores portal ikke længere ligner de andre danske campingportaler, så er det rigtigt.  Vi har nu gjort op med forældede design hvor den vigtige information druknes i blinkende og kulørte bannere. Vi har i stedet valgt er design, der minder om de store dagblades- og  tv-stationers portaler. Det er tidsvarende og overskueligt, og vi er glade over at vi igen er med til at sætte ny standard for hvad en moderne campingportal skal kunne tilbyde sine brugere.

Det har taget flere måneders hårdt arbejde at få flyttet alle data til de nye portal. Og desværre har vi ikke kunne tage alt med. Den nye system til at håndtere kommentarer til artikler m.m. har desværre vist sig ikke at være kompatibelt med vores gamle system. Vi har derfor måtte opgive at flytte alle kommentarer til det nye system. Det er ærgerligt, og vi bryder os bestemt ikke om at miste ca. 8.000 gode kommentarer. Men nogle gange må man slå en streg i sandet, for at komme videre, og vi har valgt at hensynet til et hurtigere og mere moderne site var vigtigere end at bevare de gamle kommentarer.

Også Blog-funktionen er blevet nedlagt. Der var alligevel ikke så mange, der gjorde brug af denne, og da ens profil giver mulighed for stort set det samme funktionalitet, har vi altså valgt at nedlægge alle Blogs.

Men selv om, vi nu kan præsentere en helt ny protal, så er vi slet ikke færdige. For at kunne overskue projektet, har vi valgt ikke at søsætte alle funktioner med det samme. Så der er meget nyt på vej. I takt med at vi får installeret, tilrettet og afprøvet de mange nye funktioner, vi de løbende blive lagt ud her på Alt Om Camping.

Vi har gjort os umage for at teste denne nye version af Alt Om Camping, inden vi skiftede fra den gamle version, men der kan være ting, vi enten ikke har fået testet godt nok eller tekster, der ikke er blevet oversat. I så fald håber vi, I vil bære over med det, og give os besked om fejlen, så vi kan få det rettet. F.eks. så ved vi at vi mangler en del brugerdata (dvs. nye profiler, statusbeskeder, begivenheder m.m.) for de sidste 12 dage i Community. Det er vi kede af, men vi kan ikke gøre noget ved det nu.

Men nu er vi bare super glade for at Alt Om Camping version 3 er sat i drift, og vi håber I alle vil tage godt imod den :)

 

Annonce

RSS Feed

RSS Feed