Ejerne ved den nye indgang

Sevel Camping blev anlagt i 1991 efter initiativ fra Sevel Investeringsforening. I første omgang drev foreningen selv campingpladsen, men efter kort tid fandt man ud af at det ikke gik den vej. Pladsen blev derfor afhændet og kørte videre på bedste beskub indtil udgangen af år 2000 hvor den daværende ejer døde. Herefter kørte pladsen fuldstændig ned og var i starten af 2001 tæt på at lukke.

Annonce:

Helt så galt gik det heldigvis ikke, idet et initiativrigt par fra København, Anette og Preben Christensen, overtog pladsen midt i maj 2001. De første par år var strenge, men efterhånden begyndte et bedre billede at tegne sig. Campisterne vendte tilbage, både de udenlandske og de danske, og det så lysere ud med hensyn til belægningen. Dog var der stadig langt til en plads som ejerne kunne leve af, og Preben måtte sideløbende passe sit gamle arbejde som selvstændig EDB konsulent.

Der blev dog stadig foretaget forbedringer på pladsen. Reserve arealerne blev taget i brug og pladsantallet udvidet til 80 pladser og mulighed for yderligere udvidelser, en ny service bygning blev bygget, en swimmingpool blev der også plads til og i 2009 blev grundstenen lagt til en helt ny indkørsel med tilhørende ny reception og kiosk.

Denne bygning stod færdig i 2012 og ejerne flyttede ind i løbet af vinteren og åbnede sæsonen i den nye reception. I bygningen er der efterfølgende kommet bade og toiletfaciliteter for campisterne til, ligesom der er gjort plads til udvidelse af faciliteterne hvis belægningen skulle stige markant. I 2012 blev pladsen også åbnet for vintercamping efter aftale. På pladsen er der også 6 hytter, hvoraf den ene er en luksushytte.

Solnedgang med udsigt til swimmingpoolen samt den nye indkørsel/reception Solnedgang med udsigt til swimmingpoolen samt den nye indkørsel/reception

Annonce:

Som nævnt i indledningen ligger campingpladsen tæt på naturen lige i udkanten af Sevel, en vældig driftig landsby med både købmand og kro, og fra campingpladsen er der højst 500 meter til disse. Da isbræen for 15000 år siden stoppede og begyndte at trække sig tilbage skete det lige her. Det bærer landskabet tydelig præg af, og fremstår med store tunneldale og bakket terræn, hvor der går flere afmærkede vandrestier på kryds og tværs. Søerne - Hellesø, Stubbergårdsø og Flyndersø - ligger som en perlerække i landskabet og indbyder til naturoplevelser af de bedre.

Der kan ved forespørgsel arrangeres guidede vandreture i omegnen med udgangspunkt fra campingpladsen og med en længde på 1 – 1½ times tid (ca. 5 km.).

Den skønne natur omkring SevelDen skønne natur omkring Sevel

Fra campingpladsen kan man gå eller cykle de 3 km. til det idylliske Frilandsmuseum Hjerl Hede.

Selvfølgelig kan man også køre i bil, men hvorfor snyde sig selv for den dejlige tur i det smukke landskab. Margueritruten som går i gennem noget af landets smukkeste natur går også lige gennem Sevel.

Er man mere til lidt større byer, strande og større seværdigheder, kan man i en radius af bare 50 km. nå flere seværdigheder end en 14 dages ferie kan rumme. I hvert fald hvis der også skal slappes lidt af.

I løbet af sæsonen arrangeres der jævnligt, hvis vejret tillader det, fælles grillaftener med musik og underholdning ved pladsens cafeteria og i det 72 m2 store samlingstelt. Arrangementerne bliver slået op ved receptionen og på pladsens facebookside.

En bid af Hjerl Hede set fra oven.En bid af Hjerl Hede set fra oven.

Sevel Musikfestival – Hedens skønneste festival.

I 2013 besluttede Sevel Camping sammen med Sevel Kro, Min Købmand i Sevel og Sevel Borgerforening, at stifte Sevel Musikfestival, og selv om de først kom i gang langt hen i juni, lykkedes det at få en musikfestival stablet på benene, som løb af stablen den 17. august 2013.

Det blev en succes, og holdet bag festivallen besluttede derfor at gentage festivallen i 2014. Den bliver denne gang afholdt over 2 dage i weekenden den 8. og 9. august. Festivalarealet ligger på arealet bag ved campingpladsens nye hovedbygning. Musikgenren spreder sig vidt fra gospel over big band, jazz, populære kopi bands og irsk folkemusik. Det fulde program kan ses på festivalens hjemmeside.

I forbindelse med festivallen, tilbyder Sevel Camping den weekend 15 % på overnatningen ved køb af festivalbilletter.

Sevel MusikfestivalSevel Musikfestival

Konkurrence:

Vind billetter og ophold til Sevel musikfestival. Du deltager ved at svare på spørgsmålet herunder, og sende svaret til os pr. email.

Spørgsmål: Hvad hedder den istids-smeltevandsdal tæt ved Sevel som går gennem et urskovsagtig og fredet skovstykke, og ender ved Ny Stubbergård og Hellesø.

Svaret kan findes på campingpladsens hjemmeside under Aktiviteter.

Send dit svar til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vi trækker lod blandt alle korrekte svar, og præmierne er:

  • Første Præmie: Gratis overnatning i festivalweekenden (8. - 10. august) med egen campingvogn eller telt for max. 2 voksne og 2 børn inklusiv strøm og bad, samt indgangsbilletter til festivallen fredag og lørdag.
  • Anden Præmie: 4 indgangsbilletter til festivallen
  • Tredje Præmie: 2 indgangsbilletter til festivallen

Vi skal have dit svar senest d. 15. juli 2014. Vinderne får direkte besked, og præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.

LINKS:

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information