Image 

Når vinteren sætter ind på de danske veje, glemmer mange bilister at sætte ekstra tid af til transport, og mange har ikke rutine i at køre på glat underlag. FDM har samlet et par gode råd til kørsel på vinterlige veje.

Annonce:

Frost, sne og slud giver glatte veje, og det sætter andre krav til bilkørsel, end var det en solrig sommerdag. Bremselængden er øget, og det kan være svært at komme af sted i sædvanligt tempo. Ligesom man skal sørge for at fjerne is og sne fra vinduer, lygter og spejle og tjekke, at mobiltelefonen er opladet, så man kan give familien besked, hvis der er forsinkelser eller tilkalde hjælp, hvis man kører fast i snedriverne.

”Er der is på forruden, er der sikkert også is på vejen. Derfor er det vigtigt at køre hjemmefra i god tid, så der er tid til at afise bilen og nedsætte hastigheden uden at stresse over, at det måske tager længere tid at komme på arbejde”, siger afdelingsleder i FDMs tekniske afdeling, Jørgen Jørgensen.

Ifølge FDM skal man huske at holde begge hænder på rattet, så man har gode forudsætninger for at manøvrere bilen, hvis man mister vejgrebet. Derudover er det afgørende, at bilen har vinterdæk på og huske, at bremselængden både for ens egen og den forankørende bil er øget.

”Uheld og fastkørte biler i snedriver på de første vinterdage vidner om, at man glemmer at køre efter forholdene og ikke har den fornødne rutine. Vi har ikke så mange vinterdage i Danmark, og mange når kun lige at vænne sig til at køre på de glatte veje, før sneen er smeltet igen”, siger Jørgen Jørgensen.

Vil man køre godt i glat føre, kan det derfor være en god ide at lære sin bil at kende på et køreteknisk anlæg, hvor der er plads til at øve sig og lære, hvordan bremselængden ændres, når vejen er glat.

FDM Sjællandsringen og FDM Jyllandsringen tilbyder køretekniske kurser for både mænd og kvinder. Læs mere på http://www.fdmkoreteknik.dk.

FDM’s gode råd til vinterkørsel: 

  • Kør hjemmefra i god tid 
  • Skift til vinterdæk 
  • Husk mobiltelefonen og sørg for, at den er opladet 
  • Sørg for at ruder, spejle og lygter er helt fri for is og sne. Det kan koste en betinget frakendelse af kørekortet, hvis din bil ikke er ordentlig afiset 
  • Nedsæt hastigheden i sving, så du ikke bliver overrasket af glatte eller fedtede veje 
  • Hold afstand til forankørende 
  • Følg sporene på vejene. Det kan være dér, hvor du har bedst vejgreb 
  • Hold to hænder på rattet, så er det nemmere at rette bilen op, hvis du skrider 
  • Ret bilen op, hvis den skrider ud 
  • Hav altid et tæppe med i bilen. Kører du fast i en snedrive, er det vigtigt at kunne holde varmen, indtil hjælpen når frem

Læs mere hos FDM

Kilde & Foto: FDM

 

Annonce:

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information