Image

Madrasser i campingvogne er sjældent fremstillet i standardstørrelser. Det kan derfor være svært at finde en topmadras, der passer til sengen. Men heldigvis er der firmaer, der har specialiseret sig i at løse det problem.

Annonce:

I mere end 4 år, har vi Bjarne og jeg redt op i rundsiddegruppen, når vi skulle sove i vores campingvogn. Det har fungeret, men vi har ikke haft en bedste sovekomfort. Vi er derfor jubelglade for at have fået en rigtig seng i vores nye Adria - og endda med rigtig springmadras. For at få endnu bedre sovekomfort, vil vi også have topmadrasser på alle faste senge i vores campingvogn.

Men campingvognens madrasser er bestemt ikke fremstillet i standardmål. For at give plads til et acceptabelt gangareal, har konstruktørerne skåret et lille hjørne af begge køjesenge, og skåret et lidt større hjørne af den franske seng. Så hvis vi vil have at topmadrasserne skal passe præcist til sengenes madrasser, må de specialfremstilles.

Image
Topmadrassen passer bare perfekt til den franske seng

Der er flere firmaer i Danmark, der kan fremstille madrasser efter mål.  Da vi som sagt også gik efter at få så god liggekomfort som muligt, valgte vi at få vores topmadrasser fra firmaet ArcoPur (firmaet er netop ved at skifte navn til ErgoPur, så det vil vi kalde firmaet fremover i denne artikel).

Annonce:

Image
Også i køjerne passer topmadrassen perfekt

ErgoPur fremstiller deres madrasser i trykaflastende skum - også kaldet PUR. Materialet PUR har den meget specielle egenskab, at det ikke fjedrer ved trykpåvirkning, men reagerer formmæssigt på temperaturpåvirkning. Det betyder, at det påvirkes af kroppens temperatur og vægtbelastning, og reagerer ved at forme sig efter kroppen. Det betyder også, at kroppen støttes og trykaflastes ligeligt over alt, med bedre liggekomfort til følge.

Vores datter Sissel har i lang tid brugt trykaflastende madrasser, og netop derfor ved vi, at PUR gør en stor forskel, når det gælder liggekomfort.  Sissel skal selvfølgelig også sove ordentlig, når vi er på tur med campingvognen, så derfor skulle hun også have en trykaflastende madras i sin køje. Og for at forhindre at vi andre gik og skævede misundeligt til Sissels seng, måtte vi hellere bestille topmadrasser i samme materiale til os andre også  :o)

Spøg til side - vi er af sted i mange uger om året i vores campingvogn, og vi vil sove godt.

Overfor børnenes køjer i campingvognen, er der en siddegruppe. Når vi har en hjælper med til Sissel, sover hjælperen i denne opredning. Vi bestilte derfor også en topmadras hos ErgoPur til denne opredning.  

Image
Denne siddegruppe redes op til seng for Sissels hjælper

Image
Også her kommer en god topmadras til sin ret

Netop denne topmadras bestilte vi i tykkelsen 7 cm. for at den bedre kan udligne de små ujævnheder, der altid vil fremkomme, når sædehynder skal bruges som madras. De øvrige topmadrasser bestilte vi i tykkelsen 5 cm.. Der er ingen grund til at have tykkere, da de skal ligge ovenpå egentlige madrasser.

Selve bestillingen af madrasserne gik som en leg. ErgoPur har målene på madrasserne i alle de gængse campingvogne. Så det var bare at op lyse mærke og model, så vidste ErgoPur præcist hvilke mål madrasserne havde. Skulle ErgoPur ikke have målene på madrasser i netop din campingvogn, så skal du ikke selv bøvle med målebånd o.l. for at finde de korrekte mål. Den side tager ErgoPur eller en forhandler sig af.

Image
ErgoPur's puder er fyldt med granuleret PUR og giver derfor god trykaflastning samtidig med at puden kan 'krammes'

Vi har nu fået leveret alle vores nye topmadrasser, og de passer perfekt til sengene i vores campingvogn. Nu glæder vi os blot til at tage dem i brug. Vi vil følge op på den forventede liggekomfort med en artikel mere så snart vi har gjort vores erfaringer med produktet.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information